- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
769

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hôtel Drouot - Hôtel garni - Hotho, Heinrich Gustav - Hoti - Hotman, François, Sieur de Villiers-Saint Paul - Hot-Springs - Hotspur - Hottentotter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

vækker de Auktioner over Kunstsager,
Oldsager o. l., som af og til afholdes i H. D., og
paa hvilke der ofte indkommer meget
betydelige Beløb. Glyptoteket i Kbhvn har erhvervet
mange af sine bedste Stykker af Oldtidskunst
paa Auktioner i H. D.
V. S.

Hôtel garni [å’tæl-gar’ni] (fr.), Hotel, der
udlejer møblerede Værelser, men kun delvis
yder sine Gæster Beværtning (Frokost og
Smaaretter). I Frankrig kaldes H. g. Maison
garnie
og hyppigere Maison meublée.

Hotho [’ho.to], Heinrich Gustav, tysk
Kunsthistoriker, f. 1802 i Berlin, d. 24. Decbr
1873 smst., fra 1829 Prof. i Æstetik og
Kunsthistorie ved Berlins Univ., 1858 udnævnt til
Direktør for det berlinske Kobberstikkabinet,
har skrevet »Vorstudien für Leben u. Kunst«
(1835) ud fra en Hegeliansk spekulativ
Opfattelse, desuden »Gesch. d. deutsch. u.
niederländ. Malerei« (2 Bd, 1842—43). Hans »Die
Malerschule Huberts van Eyck« (1855 ff.) og
»Gesch. d. christlichen Malerei« (1867—72), nu
ligesom H.’s fleste andre Arbejder forældede,
forblev ufuldendte.
A. Hk.

Hoti ell. Hotti, albansk Bjergstamme i
Nærheden af Skutari. De hører til den nordl.
Gruppe Albanere, der maaske opr. er af serb.
Afstamning. Driver Agerbrug, Kvægavl og
Fiskeri. P. Gr. a. tidligere Krigerbedrifter
indtager de bl. de omboende Stammer den første
Rang, skønt de er lidet talrige: 3—4000
Mennesker. Næsten alle er Katolikker. (Litt.: Sp.
Gopčevič
, »Das Fürstentum Albanien«
[Berlin 1914]).
K. B.-S.

Hotman [åt’mã], François, Sieur de
Villiers-Saint Paul
, fr. Retslærer, f.
23. Aug. 1524 i Paris, d. 12. Febr 1590 i Basel,
Lic. jur. i Orléans, afbrød en paabegyndt
Lærervirksomhed i Paris efter 1547 at være
kommet i Forbindelse med Calvin og drog 1548 til
Lyon og Genève, 1549 Lærer i Latin ved
Skolen i Lausanne, 1555 jur. Prof. i Strasbourg,
1563 i Valence, 1567 i Bourges. Da H. erfarede
Attentatet paa Coligny, hvem han havde besøgt
1572, flygtede han, forudanende de senere
blodige Begivenheder, til Genève, 1578 Prof. i
Basel. Ved sin omfattende Viden, sin
fremskuende og reformatoriske Aand, sin frugtbare og
indflydelsesrige Forfattervirksomhed blev H. en
af 16. Aarh.’s største Retslærere, hvis Navn
endnu i Nutiden Straaler som et af Frankrigs
bedste; hans Breve, hvoraf talrige er
offentliggjorte, giver interessante Oplysninger om og
Bidrag ikke mindst til hin dramatiske Tids
Religionshistorie. Efter at Sammensværgelsen
i Amboise var kvalt i Blod, brændemærkede H.
1560 Guisernes Politik og hele Fremfærd i sit
flammende Brev til Kardinalen af Lothringen,
Frankrigs »Tiger« (efter det eneste kendte
Eksemplar for første Gang reproduceret i
Facsimilie 1875 af Ch. Read);
Bartolomæusnattens Rædsler hudflettede H. i det af ham
inspirerede ell. maaske forfattede De furoribus
Gallicis
(1572, 2. Udg. 1573); i det
opsigtvækkende Skrift Francogallia, seu tractatus
isagogicus de regimine regum Galliæ et de jure
successions
(1573, 2. Udg. 1574 og senere Optryk
under noget anden Titel), forkastede han det
absolute Kongedømme, hævdede i Modsætning
hertil, at Suveræniteten beroede hos Folket,
fordrede — med tydeligt Henblik paa Katharina
af Medici —, at Kvinder skulde være
udelukkede fra den kgl. Værdighed; Pave Sixtus
V’s Bandbulle af 1585 mod Henrik af Navarra
og Prinsen af Condé gendrev han i Brutum
fulmen Papæ Sixti V
. H.’s øvrige
Forfatterskab bevæger sig fra antikvarisk-kritiske
Undersøgelser samt Kommentarer til Cicero og
Cæsar til Romerrettens Dogmatik og hist. og
statsretlige Studier — De statu primitivæ
Ecclesiæ
(1534), De actionibus (1548), o. m. a.

I sit berømte Arbejde Iurisconsultus
l’Anti-Tribonian, oú Discours sur l’estude des lois

(1567 og senere — ogsaa let. — Udg.) træder
han i Skranken mod Justinian’s Corpus juris
civilis
og kræver af Kansleren Michel de
l’Hôpital en ny borgerlig Lovbog. H.’s lat. Værker
udkom i forsk. Udg., saaledes i 3 Bd
1590—1601, hans Opuscules Françoises 1616. H. og
hans Søn Jéan’s Brevveksling med »berømte
Mænd« blev senere udg., bl. a. 1700. (Litt.:
R. Dareste i Revue historique, 1. Aarg., 2
Bd [1876], S. 1—59 og 367—435; J. Baron,
»F. H.’s Antitribonian. Ein Beitrag zu den
Codificationsbestrebungen vom XVI bis zum
XVIII Jahrh.« [Bern 1888]).
Fz. D.

Hot-Springs [’håt-’spriŋz], den for sine hede
Kilder bekendte Hovedstad i Garland County
i Arkansas, liggende meget smukt i en
Bjergdal i Ozark-Bjergene, VSV. f. Little Rock. Der
findes 80 Kilder med Vand af en Temperatur
paa 50—70°, uden Lugt og Smag
(Akratotermer). Bl. de udmærket indrettede
Badeanstalter kan nævnes den i det store Hær- og
Marinehospital.
E. F.

Hotspur [’håtspə] (eng. »Hedspore«),
Brushoved. Henry Percy’s (s. d.) Tilnavn.

Hottentotter, sydafrikansk Folkeslag, hvis
nationale Betegnelse er Khoi-khoin ɔ:
Menneskenes Mennesker. Navnet H. betyder vistnok
»de stammende« og er givet af Hollænderne
p. Gr. a. de ejendommelige Smæklyde i H.’s
Sprog. H. er det første, sydafrikanske Folk,
der kom i Berøring med Europæerne; de
nævnes allerede i Beretningen om Vasco da Gama’s
Rejse 1498. Deres Omraade strakte sig over
den største Del af Kaplandet og over det
saaakaldte Nama-Land ved Afrikas Vestkyst indtil
Walfish-Bay i Nord. Rent skønsmæssigt er
deres Tal i 17. Aarh. sat til 35—40000.
Befolkningens Brændpunkt laa mellem Kap og
Orange Rivers nedre Løb. Overalt bl. H. levede der
dog i de mere utilgængelige Egne Buskmænd,
som aabenbart er Landets ældre Beboere.
Gennemgaaende er H. under Middelhøjde.
Huden er vissengul og tilbøjelig til at danne
Rynker, Haaret spiralagtig kruset og samlet i
smaa Totter. Kæbepartiet springer stærkt
frem under den flade Næse. Læberne er
smallere end Negrenes. Hos Kvinderne træffes ofte
en abnorm stor Fedtansamling paa Sædet,
»Steatopygi«. En anden hyppig Misdannelse
hos Kvinderne, den under Navnet
»H.-Forklæde« kendte Hypertrofi af Labia minora, er
kunstig. H. er godmodige og muntre, men i
høj Grad urenlige og (takket være

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:26 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/11/0779.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free