- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
770

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hottentotter - Hottinger, Johann Heinrich - Hottonia - Hou (se Hov) - Hou (øvreægypt. Landsby) - Hou, Hans Axel - Houbraken, Arnold og Jacobus

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Europæerne) hengivne til Drik. Deres Sprog har længe
været anset for at staa ganske isoleret; men i
nyere Tid har man villet se et Slægtskab
mellem det og de hamitiske Sprog i Nord- og
Øst-Afrika, og den Anskuelse er blevet
fremsat, at H. opr. er en nordfra indvandret,
hamitisk Stamme, som har blandet sig med
Buskmændene, men bibeholdt deres gl. Sprog. H.
var opr. Nomader, og Hjorder af Okser, Faar
og Geder deres eneste Rigdom. Mælk udgjorde
den daglige Kost; thi kun sjældent nænnede
man at slagte et Stykke Kvæg. Jagten, der
dreves med Bue og Pil, var kun ubetydelig.
Som Bolig tjente en Hytte, bestaaende af et
kuppelformet Træstel, dækket med Maatter,
saaledes at den let kunde flyttes, naar man
drog fra Græsgang til Græsgang. Okser brugtes
baade som Last- og Ridedyr. Mandsdragten
indskrænkede sig til et Forklæde og en Kappe
af Skind, mens Kvinderne bar et fortil aabent
Skørt og fl. Forklæder af forsk. Længde.
Desuden krævede Velanstændigheden, at
Kvinderne aldrig havde blottet Hoved. Af de stedlige
Malme forstod man at udsmelte Jern, men for
Resten stod Haandværket ret lavt. Religionen
bestod væsentligt i en Dyrkelse af de Afdødes,
særlig Høvdingernes, Sjæle. De talrige
Stammer samlede sig i tre større Grupper:
Koloni-H., Korana og Namaqua. De første, der levede
i selve Kaplandet, er enten udryddede eller
stærkt blandede med Hollændere og har
fuldstændigt mistet deres gl. Kultur. En Del synes
desuden at være gaaet op i Koranaerne, der
levede ved Orange Rivers højre Bred, og som
nu ligeledes maa betragtes som et
Blandingsfolk mellem Indfødte og Hvide. Namaqua i
Nama-Landet mellem Atlanterhavet og Ørkenen
Kalahari har bevaret deres Blod mere rent,
men m. H. t. Kultur er de ogsaa stærkt
europæisk paavirket. Blandingsfolket Griqua (s. d.)
er et Konglomerat af fl. Stammer (se Tavle
»Afrikanske Folketyper«, Fig. 20). (Litt.: G.
Fritsch
, »Die Eingeborenen Süd-Afrika’s«
[Breslau 1872]; G. W. Stow, The Native
Races of South Africa
[London 1905]).
K. B.-S.

Hottinger [’håteŋər], Johann Heinrich,
schweizisk Orientalist, Filolog og Teolog
(1620—67), studerede i Genève, Groningen og
Leyden østerlandske Sprog og Teologi, berejste
Frankrig og England, blev 1642 i Zürich Prof.
i Kirkehistorie, 1648 i østerlandske Sprog og
Teologi og 1653 i Retorik og Logik. 1655 blev
han kaldet til Heidelberg som Prof. i
østerlandske Sprog, men 1661 vendte han tilbage
til Zürich som Rektor for Universitetet. 1667
kaldtes han til Leyden som Prof. ved
Universitetet; men forinden han tiltraadte Rejsen,
foretog han en Dag i en Baad paa Limmat en
lille Lysttur, der endte med, at Baaden
kæntrede, og han selv med tre Børn druknede. Af
hans talrige Skr maa fremhæves: Historia
ecclesiastica
(9 Bd, 1651—67), Thesaurus
philologicus: Clavis scripturæ
(1649, 3. Udg. 1669)
og Etymologicon harmonicum heptaglotton
(1661), af hvilke de to sidste endnu er
brugbare. Hans Søn Johann-Jakob H., Prof.
i Teologi i Zürich, f. 1652, d. 18. Decbr 1735,
er Forf. af »Helvetische Kirchengeschichte« (4
Bd, 1698—1729).
V. S.

Hottonia L. (Vandrøllike), Slægt af
Kodriverfamilien, flydende Vandplanter med
kamformet fjersnitdelte Blade og et opret
Blomsterskaft. Blomsterne, der er kransstillede, er
5-tallige og har en hvid Krone med kort Rør.
Frugten er en Kapsel med 5 Klapper og talrige
Frø. 2 Arter. H. palustris L. (Alm. V.) har
undersøiske Blade. Blomsterskaftet bliver 15—30
cm højt; Blomsternes Krone er blegt lila,
sjældnere rosenrød. Den er i Danmark hyppig i
Tørvegrave, Grøfter o. l. St. med stillestaaende
Vand og blomstrer Maj—Juni. Overvintring
sker ved Vinterknopper. H. p. formeres ved
Deling.
A. M.

Hou [hå^u’], se Hov, S. 777.

Hou, stor øvreægypt. Landsby paa Nilens
venstre Bred omtr. 40 km V. f. Kenneh ell.
Kene og Dendera. I Nærheden findes
sparsomme Ruiner af det mindre Diospolis.
Udgravninger er foretagne af Petrie o. a.
V. S.

Hou, Hans Axel, dansk Maler og
Raderekunstner, f. i Kbhvn 13. Juli 1860. Efter at
være bleven farmaceutisk Kandidat og en Tid
at have ernæret sig som saadan gennemgik han
Kunstakademiet, studerede saa i Paris under
Raphael Collin og vendte derefter tilbage til
Kbhvn, hvor han blev Lærer ved tekn. Skole.
Portrættet af »Kunstnerens Moder« (1900) blev
lønnet med Aarsmedaillen og erhvervet til
Kunstmuseet; fremhæves kan desuden
Portrætterne af Stiftsprovst L. Helweg,
Statsraadssekretær Koefoed, Arkitekten Prof. Vilhelm
Petersen, malet for Udstillingskomiteen (1902),
af Billedhuggeren N. Hansen-Jacobsen (1906),
af Kammersanger Cornelius samt en Del
Børneportrætter. Desuden har H. malet nogle
Arkitekturbilleder, som Petri Kirketaarn,
Marmorkirken og Nikolaj Taarn, og Altertavler
som »Jesus tager Børnene i Favn«
(Bangsbostrand Kirke, 1903), »Christus og Nikodemus«
(Skt Olai Kirke i Hjørring, 1906), og »Jesus
taler fra Fiskerbaaden« (Løgstør Kirke, 1907).
Af Raderinger har han udført temmelig
mange; han har tegnet adskilligt for
Kunsthaandværket, Sølvarbejder og navnlig Bogbind,
(S. M.). P. J.

Houbraken [’hå^ubra.kə(n)], 1) Arnold,
holl. Maler og Forf., f. i Dordrecht 1660, d. i
Amsterdam 1719. Han lærte Malerkunsten bl.
a. under S. van Hoogstraaten. 1709 flyttede
han til Amsterdam, 1713 var han i England.
Som Kunstner var hans Pund ikke stort:
Malerier i akademisk Stil, ret svage og uden
selvstændigt Syn; endvidere Tegninger til
Titelblade og Illustrationer for Boghandlere (i
Rijksmus. i Amsterdam Maleriet:
»Maleratelier«). Som Forf. til det 3 Binds Værk med
nederlandske Kunstbiografier, af hvilket første
Del udkom 1718 med Titelen: »De groote
Schouburgh der nederlantsche Konstschilders
en Schilderessen« har H. skabt et Værk, der
trods alle, ofte paaviste Mangler er et
Kildeskrift af Rang, Grundlaget for Kendskabet til
hollandsk Malerliv i 17. Aarh. (Litt.: C.
Hofstede de Groot
, »A. H. und seine »Groote
Schouburgh«« [Haag 1893]).

2) Jacobus H., hollandsk Kobberstikker,
f. i Dordrecht 1698, d. i Amsterdam 1780, ovenn.’s

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:26 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/11/0780.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free