- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
771

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Houbraken, Arnold og Jacobus - Houchard, Jean Nicolas - Houckgeest, Gerrit - Houdan - Houdans - Houdard, Georges Louis - Houdeng-Aimeries - Houdeng-Goegnies - Houdetot, Élisabeth Françoise Sophie de la Live, Grevinde af, - Houdon, Jean Antoine

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Søn og Elev. Han tog de store franske
Stikkere som Nanteuil, Edelinck, Drevet til
Forbilleder og udførte en Mængde fortrinlige
Portrætstik, malerisk friske og fine i Behandlingen.
Hans første større Arbejde var Stikkene til
hans Faders Kunstnerskildringer; derefter
fulgte en Samling Portrætter af Statholderne
af Huset Oranien-Nassau, endvidere til
Wagenaer’s Fædrelandshistorie o. m. a. — i alt skal
han have udført c. 600 Portrætstik (mange i
Kobberstiksaml. i Kbhvn). (Litt.: A. Ver
Huell
, J. H. et son œuvre [Arnhem 1875,
Supplement 1877]).
A. Hk.

Houchard [u’∫a.r], Jean Nicolas, fr.
General, f. 1740 i Forbach, guillotineret i Paris
17. Novbr 1793, traadte 15 Aar gl som simpel
Soldat ind i Rytterregimentet Royal Allemand
og gjorde hele Syvaarskrigen og Felttoget paa
Corsica med. Ved Revolutionens Udbrud tjente
han under Custine, udmærkede sig bl. a. ved
Speier, blev 1792 Divisionsgeneral og 1793
Overgeneral først over Rhinarmeen, derefter over
Mosel- og endelig over Nordarmeen. 6.—8.
Septbr 1793 tilføjede han de Engelske under
Hertugen af York et blodigt Nederlag ved
Hondschoote og befriede derefter det haardt
truede Dunkerque. Men i Paris fandt man, at
Sejren ikke blev tilstrækkelig udnyttet. H. blev
stillet for Revolutionstribunalet —, som endog
vovede at beskylde den gl. Helt, hvis Aasyn
og kæmpemæssige Legeme var gennemfuret af
dybe Ar efter 55 ærefulde Saar, for Fejghed,
— og dømt til Døden.
(F. J. M.). P. L. M.

Houckgeest [’hå^ukge.st] (Hoeckgeest),
Gerrit, holl. Maler, f. c. 1600, virkede især
i Haag og Delft, hvor man endnu hører om
ham 1653 (Kjøbenhavnerbilledet, se nedf., har
dog senere Aarstal), og hvor han var
Brygger; han malede med Forstaaelse og Finhed
Kirkeinteriører, særlig fra Delft. To i
Kunstmus. i Kbhvn (saaledes Interiør af Ny-Kirke i
Delft 1655), i Rijksmus. i Amsterdam »Delfts
gl. Kirke«.
A. Hk.

Houdan [u’dã], By i det nordvestlige
Frankrig, Dept Seine-et-Oise, Arrond. Mantes, 28
km SSV. f. Mantes, har Borgruiner fra Beg.
af 12. Aarh., Handel med Agerbrugsprodukter
og Dyrkning af med. Planter. (1911) 2135 Indb.
G. Ht.

Houdans [u’dã], se Høns.

Houdard [u’da.r], Georges Louis, fr.
Musikfort, (1860—1913), Elev af Massenet og
Hillemacher, har navnlig skaffet sig et anset
Navn som Neume-Forsker og har fremsat sine
selvstændige Teorier paa dette Omraade i Skr
som L’art dit Grégorien d’après la notation
neumatique
(1897), Le rythme du chant dit
Grégorien d’après la notation neumatique

(1898—99), La richesse rythmique musicale de
l’antiquité
(1903) m. fl. H. var ogsaa virksom
som kirkelig Komponist.
W. B.

Houdeng-Aimeries [u’dã-æ’mri], By i belg.
Prov. Hainaut, NØ. f. Mons, ved
Jernbanelinien H.—Morlanwelz, har Stenkulsgruber og
Jernstøberi. (1912) 7719 Indb.
G. Ht.

Houdeng-Goegnies [u’dã-gå’nji], By i belg.
Prov. Hainaut, 1 km NØ. f. Houdeng-Aimeries,
Knudepunkt paa Jernbanelinien Braine le
Comte—Erquelinnes, har Stenbrud og Jernværker.
(1912) 8539 Indb.
G. Ht.

Houdetot [ud’to], Élisabeth Françoise
Sophie de la Live
, Grevinde af,
(1730—1813), 1748 gift med General d’H., var den
sidstlevende af de fr. Encyklopædisters Kreds,
hvortil hendes Navn, ligesom hendes
Svigerinde Markise d’Épinay’s, er knyttet gennem
Venskab med fl. af dens berømteste Forf. og
Filosoffer. Selv skrev hun smaa fine Vers for
sine Venner; kendt er hendes langvarige
Brevveksling med Saint-Lambert, men især den
dybe Lidenskab, hun indgød J. J. Rousseau,
der i sine »Bekendelser« (9. Bog) omtaler
hende med varm Beundring. Deres Forhold er
digterisk behandlet i Mathilda Malling’s
»Eremitage-Idyllen« (1896). Ud af sine Følelser for
Mme. d’H. har Rousseau skrevet La nouvelle
Héloise
.
S. Ms.

Houdon [u’då], Jean Antoine, fr.
Billedhugger, f. 20. Marts 1741 i Versailles, d. 16.
Juli 1828 i Paris. H., der paa École d.
beaux-arts
fornemmelig uddannedes under Pigalle,
fik i 19 Aars Alderen prix de Rome og skabte
i Rom, hvor han længe opholdt sig.
Marmorstatuen S. Bruno (for Sta. Maria d. Angeli), et
for den Tids Rokokokunst mærkværdig ædelt
og enkelt holdt Værk; den Ytring, der lægges
Clemens XIV i Munden om denne Statue, at
hvis ikke Ordensreglen paabød den Tavshed,
vilde den tale, antyder i alt Fald godt den
H.’ske Kunsts Evne for det udtryksfulde. Efter
Hjemkomsten til Paris blev H. Medlem af
Akademiet paa Statuen »Morfeus«, der ligesom
»Den flaaede Mand« (Écorché), en til anatomisk
Undervisning beregnet Statue, vandt stor
Anerkendelse. Hans »Hellige Scholastica« havde nær
bragt ham i en højst farefuld Konflikt med
Revolutionstribunalet, der imidlertid skal have
slaaet sig til Taals med Forsikringen om, at
den formentlig reaktionære Statue var en
Forherligelse af selve Filosofien. Af hans øvrige
Idealværker, i hvilke H.’s Personlighed dog
ikke markerer sig saa stærkt (selv »Morfeus«
fandt Diderot for »akademisk«), kan
fremhæves »Badende Kvinde« (1775), »Frysende
Kvinde« (1785, Mus. i Montpellier), »Cicero, der
viser Catilina ud af Senatet« (Mus. i
Montpellier), den smukke Statue af »Diana« (1778,
Gipsafstøbning i Ny Carlsbergs Glyptotek), der
bestiltes i Marmor til Rusland (Ermitage-Gal.
i Petrograd), refuseredes paai Salonen i Paris
P. Gr. a. dens Nøgenhed og nu findes i Louvre
i Bronze, støbt som fl. a. af H.’s Værker af
Kunstneren selv. H.’s Ry knytter sig imidlertid
især til hans Portrætkunst; hans store Serie
af Portrætter har vel allerede stor Biinteresse
ved at give et Galeri af Samtidens fremragende
Mennesker, men fængsler dog i første Linie ved
sit høje kunstneriske Værd: en dygtig
Gennemførelse og en fortrinlig, levende
Karakteristik. Med Franklin rejste han til Amerika for
at portrætere Washington (dennes
Marmorstatue nu i Richmond’s Kapitol, Virginia);
Terrakottabusten af Rousseau, udført lige efter
dennes Død, vakte Sensation. Kendtest af alle
hans Værker er dog hans Statue af den
siddende Voltaire (1781 i Marmor, Théâtre

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:26 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/11/0781.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free