Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hov (Tempel, Kirke) - Hov (Stationsby) - Hov (Langelands nordligste Del og Fiskerleje paa Jyllands Østkyst) - Hov (Horndannelse)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lejre som Stedet for de store fælles Offerfester.
(Litt.: Henry Petersen, »Om
Nordboernes Gudedyrkelse og Gudetro i Hedenold«
[1876]; Mogk, »German. Mythologie« [i Paul,
»Grundriss d. german. Philologie«, 2. Udg.
1898]; »Árbók hins ísl. fornleifafèlags«
[1880—82]; O. Nielsen i »Blandinger af
Universitetsjubilæets danske Samfund«, 1. Bd, S. 272;
Daniel Bruun og F. Jónsson i »Aarb.
f. nord. Oldkyndighed« [1909], 245 ff.).
(A. O.). G. K-n.
Hov (Hou), Stationsby, Ladeplads og
Badested paa Nørrejyllands Østkyst, ved Kattegat,
Aarhus Amt, Hads Herred, Halling Sogn, c.
25 km S. f. Aarhus, ligger smukt omgivet af
Smaaskove, havde 1. Febr 1916 123 Gaarde
og Huse og 426 Indb. (1906: 389). Byen har en
indtil 3,4 m dyb Havn, Badehoteller, fl.
industrielle Anlæg som Skibsbyggeri, Møbelfabrik,
Savværk, Kalkbrænderi, og
Købmandsforretninger m. m. samt Endestation paa
Aarhus—Odder—H.-Banen.
H. W.
Hov, 1) Langelands nordligste Del, hvorpaa
der er opført et kraftigt Vinkelfyr.
Landgrunden N. f. hedder H.-Sand og strækker sig c.
1 Sm. ud fra Kysten.
2) Fiskerleje paa Jyllands Østkyst, 4 Sm. N.
f. Limfjordens Munding.
G. F. H.
Hov (Úngula) er hos Individer af
Hesteslægten Betegnelsen paa den Del af Taaens
nederste Ende, som begrænses af en tyk,
sammenhængende Horndannelse, Hovkapselen,
hvis underste Flade danner Lemmets
Støtteflade. (Strengt videnskabelig set forstaas ved
H. kun selve Hovkapselen).
De i H. indesluttede Knogler, nemlig
Hovbenet og den nederste Ende af
Kronbenet samt det paa tværs bag Ledføjningen
mellem disse Knogler (Hovleddet) liggende
lille, spoleformede Hovseneben, danner —
i Forbindelse med en paa hver sin Side af
Hovbenet fastsiddende, paa Højkant stillet,
uregelmæssig firkantet, elastisk Bruskplade (de
to Dragtbruske — H.’s faste
Grundlag (Fig. 1). Uden paa dette og de sig dertil
sluttende Baand og Sener ligger H.’s Hud. I
denne genfindes de sædvanlige 3 Lag,
Underhudsbindevævet, Læderhud og Overhud, men i
modificeret Skikkelse af Hensyn til den
betydelige Modstandskraft, der her kræves af Huden
som Beskyttelsesmiddel for de indenfor
liggende Dele. Underhudsbindevæv findes i H.
ganske vist kun paa enkelte Steder, nemlig under
Læderhudkronen og Læderhudstraalen, men er
her til Gengæld meget kraftig udviklet, og da
især paa det sidstnævnte Sted, hvor det under
Navn af den elastiske Ballepude
udfylder Rummet mellem Dragtbruskene og
oventil danner Grundlaget for det hudklædte Parti
over H.’s bageste Del, de saakaldte Baller.
H.’s Læderhud (Fig. 2 og 3), der kommer
til Syne, naar Hovkapselen fjernes, udmærker
sig ved sin meget rigelige Karforsyning og
deraf følgende livlig røde Farve samt ved sin
forholdsvis meget store Overflade, idet denne er
tunget ud i talrige traadformede, paa sine
Steder bladformede Fremstaaenheder
 |
| Fig. 1. Hovbenet med Dragtbrusk, Kronbenet og den nederste Ende af Kodebenet. (Efter S. Paulli.) |
 |
| Fig. 2. Hovens Læderhud, set fra Siden, a Kronbæltet, b Læderhudkronen, c Læderhudvæggen. |
 |
| Fig. 3. Hovens Læderhud, set fra Underfladen. (Htøjre Forhov). a Kronbæltet, b Læderhudkronens Hjørnestøttedel, c Læderhudvæggens Hjørnestøttedel, d Læderhudsaalen, s Læderhudstraalens Spids, g Læderhudstraalens udvendige Gren. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
