Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hov (Horndannelse) - Hov (tekn.) - Hova
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
løbe fremefter og indefter til henimod
Hornstraalens Midte, hvor den uden Grænse gaar
over i Hornsaalen. I Rummet mellem
Hjørnestøtterne ligger Hornstraalen.
Paa begge Sider af denne ses bagtil en Grube,
Dragtgruben, i hvis Bund Hornstraalen
smelter sammen med vedk. Hjørnestøttes
øverste Rand. Hornstraalen selv minder i Form
om en Kile, der bagfra er skudt ind i H.’s
Underflade. Bagtil deles den ved en flad
Længdefure — Straalekløften — i to
saakaldte Straalegrene, der fortil forr
enes og danner Straalens Spids, som
strækker sig et Stykke længere frem end
Hjørnestøtterne og saaledes kommer til at rage ind i
Hornsaalen. Denne beklæder Resten af H.’s
Underflade. Den strækker sig bagtil med sine
Spidser — een paa hver Side — ind mellem
Hjørnestøtte og Dragtvæg og bliver derved
nærmest halvmaaneformet. Den er udhulet —
stærkest i Omegnen af Straalens Spids — og
dækkes gerne af større ell. mindre Hornflager,
som staar i Begreb med at løsne sig. I den
ubeslaaede H. springer Hornvæggens nederste
Rand — Hovranden — lidt frem over den
tilgrænsende Del af Saalen. Forbindelsen
mellem denne og Hovranden fremtræder som en
smal lys Stribe, den saakaldte hvide Linie,
ell. Sømlinien, i hvis Dannelse de altid
hvide Hornblades nederste Ender tager Del.
Hornvæggens udvendige Flade dækkes af et
ganske tyndt Lag Horn, H.’s Hornbælte
ell. Glasurlag, som vokser ned oppe fra
Kronbæltet, og som foroven, hvor det danner
et beskyttende Dække over Sammenføjningen
mellem den egl. Hornvæg og Læderhudkronen,
er blødt og graaligt, medens det længere nede
paa Hornvæggen tørrer ind til et glansfuldt
Overtræk.
Som Fig. 4 og 5 viser, er For- og Baghov
væsentlig forsk. i Form, førstnævnte næsten
kredsrund, sidstnævnte derimod hjerteformet.
Hvis Hestens Benstilling er normal, stiller
Hornvæggen lidt mere skraat paa den
udvendige end paa den indvendige Side af H.,
saaledes at Omkredsen af dennes Underflade
bliver kendelig større og stærkere buet udvendig
end indvendig, et Forhold, som imidlertid
forrykkes, hvis Lemmets Stilling afviger udad
ell. indad. Ogsaa Forholdet mellem Højden af
Taa og Dragt, der normalt er omtr. som 2 til 1,
veksler efter Hestens Benstilling.
Hos det nyfødte Dyr er H. større i Omkreds
ved Kronen end ved Hovranden. I Løbet af
Dyrets første 4 Leveaar udvikler H. sig lidt
efter lidt til at blive større i Omkreds ved
Hovranden end ved Kronen. Et Aar gl er H.
omtr. cylinderformet. Hvis denne Udvikling af H.
skrider vidt frem, saaledes som det ofte ses hos
svære Hesteracer, der opdrættes paa Lavland,
saa bliver Enderesultatet en saakaldet flad
H. Denne er stor med stærkt skraanende
Hornvæg samt flad Saal, og den er meget ilde set,
fordi dens Horn gerne er af mindre god
Beskaffenhed, og fordi Heste med saadanne H.
under Arbejde paa haard Bund, navnlig
Stenbro, er tilbøjelige til at blive platfodede og
fuldhovede (se Fuldhov). Hos
Højlandsheste og Heste af ædel Race skrider H.’s
Udvikling i Reglen ikke saa vidt frem, hvorfor
disse Dyr gerne udmærker sig ved smaa Hove
med stejlt stillet Hornvæg og stærkt udhulet
Saal.
Hovkapselen er — fraset det bladede Horn,
der kun udgør en forholdsvis ringe Del af
Hornvæggens Tykkelse — bygget af saakaldet
traadet Horn, d. v. s. Horntraade af lgn.
Bygning som Haar, sammenbundet af
mellemliggende Hornmasser. Hornet er i Straalen
forholdsvis blødt, omtr. som Viskelæder, i Saalen
betydelig haardere, men haardest i
Hornvæggen, hvis nederste Rand er bestemt til
fortrinsvis at modstaa Sliddet. H. vokser i Retning
ovenfra nedad med en Hastighed af omtr. 8
mm pr Maaned. Medens Saalen og Straalen
skaffer sig af med deres overflødige Horn ved
Afskalning, kan derimod Hornvæggen vokse sig
lige saa lang, det skal være. Hornets Farve
veksler fra hvidgult, gennem graaligt til ganske
sort. Den fra gl Tid knæsatte Anskuelse, at
det lyse Horn skulde være af ringere Kvalitet
end det mørke, synes ikke berettiget. Bl.
Hornets værdifulde Egenskaber skal endnu
fremhæves, at det er meget modstandsdygtigt over
for kem. Paavirkning, at det er en ganske
overordentlig slet Varmeleder, og at det til en vis
Grad er elastisk. Denne sidste Egenskab i
Forbindelse med H.’s særlige Bygning betinger den
Formforandring af Hovedkapselen, der under
Navn af Spillet i Hoven ell.
Hovmekanismen finder St., hver Gang H. belastes, og
som ganske vist er saa ringe, at den ikke lader
sig direkte iagttage, men hvis uhindrede
Funktion ikke desto mindre er af afgørende Bet.
for Bevarelsen af H.’s Sundhed, hvorfor ogsaa
Læren om Hovmekanismen danner en
Hovedhjørnesten i Hov-Beslagets videnskabelige
Underbygning.
For at H., der i høj Grad er udsat for at
paadrage sig mangehaande Lidelser, kan
bevare sin Sundhed ubeskaaren, er en rationel
Hovpleje nødvendig. Hos den voksne,
arbejdende Hest kræves i saa Henseende, 1) at
H. holdes beslaaet efter Kunstens Regler (se
Hovbeslag), og at Beslaget fornys ell.
omlægges en Gang om Maaneden, 2) at H. holdes
ren, og 3) at der tilføres dens Horn passende
Fugtighed. For det opvoksende Dyrs Vedk.
falder Punkt 1 bort; idet Beslag bør anlægges saa
sent som muligt, men til Gengæld er det her
overordentlig vigtigt nøje at overvaage Sliddet
af H. og om fornødent gribe korrigerende ind,
fordi Uregelmæssigheder i saa Henseende vil
medføre Udviklingen af abnorme Benstillinger
hos vedk. Dyr (Om Hovpleje, se P. Grunth:
»Hovens og Klovens Pleje« [2. Udg. Kbhvn
1918]).
Docent P. Grunth.
Hov (tekn.), se Horn.
Hova, det hævdvundne Navn for
Madagascars vigtigste Folk, men for saa vidt uheldigt,
som det i Grunden kun betegner Middelklassen
inden for dette. H. bebor Øens østlige
Højslette, men havde siden Slutn. af 18. Aarh.
undertvunget adskillige, omboende Stammer.
Baade Sprog og Legemsbygning (gulbrun
Hudfarve, glat, sort Haar o. s. v.) skiller H. fra de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
