Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hova - Hovbeslag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
andre, afrik. Folk og røber deres malajiske
Herkomst. De er uden Tvivl indvandret fra de
ind. Øer, snarest maaske fra Sumatra, og
Indvandringen synes fortsat i hvert Fald til efter
vor Tidsregnings Begyndelse. Ligesom deres
Stammefrænder i Asien dyrker H. væsentlig
Ris. De kunstigt vandede Agre overrisles ved
et sindrigt Kanalsystem. Landsbyerne bestaar
af lerklinede Huse med meget høje Aastag af
Straa. Handelen er knyttet til Markeder. Jern
bearbejdes paa ind. Vis. Samfundet var opr.
skarpt leddelt i Slaver, Frimænd og Adel,
Regeringsformen nærmest despotisk. Allerede før
Franskmændene erobrede Landet havde
Regeringen gjort meget for at indføre europæisk
Kultur; saaledes blev Kristendommen
Statsreligion 1869, og 1877 blev Slavehandelen
forbudt. I øvrigt se Madagascar.
K. B.-S.
Hovbeslag (Hestebeslag) kaldes de
Beskyttelsesmidler mod overvættes Slid af Hoven,
som nødvendigvis maa bringes i Anvendelse,
naar Hesten skal udnyttes fuldt ud som
Kraftfrembringer i Menneskets Tjeneste.
Bestræbelser for at beskytte Hoven i saa Henseende kan
spores langt tilbage gennem Tiderne, men
Opgaven har ikke altid været løst paa samme
Maade. Oldtidens Grækere og Romere vides i
denne Hensigt at have benyttet en Slags Sandaler
(Hippo-Sandaler), som lavedes af Bast, Læder
ell. Metal (Fig. 1, og som fæstedes til Hoven
ved Hjælp af Remme, der bandtes omkring
Koden. Om nogen alm. Brug af dette Beslag
kan der imidlertid ikke have været Tale;
dertil var dette alt for ufuldkomment. Dels kunde
det ikke ligge ordentlig fast under Hestens
hurtige og voldsomme Bevægelser, dels var
Koden udsat for svære Beskadigelser af de før
omtalte Remme. Det kan derfor ikke forundre
i hine Tiders Litteratur (f. Eks. hos Xenophon)
at finde Anvisning paa Fremgangsmaader til
Hærdning af Hovens Horn ell. Beretning om,
hvorledes Rytteriet i mere end eet Felttog
maatte sættes ud af Brug, fordi Hestenes Hove
sledes op paa de lange Marcher. Dette hændte
f. Eks. under Alexander den Stores Tog
gennem Asien.
Trods ivrig Forsken hviler Oprindelsen til
vor nuv. Beslagmetode, der karakteriseres ved,
at et efter Hovranden bøjet Jernstykke —
Hesteskoen — fæstes til Hornet ved
Hjælp af Søm, endnu i det dunkle. De ældste
Sko af denne Slags er fundne i Sydfrankrig,
og franske Arkæologer har gjort sig til
Talsmænd for, at disse Sko skulde stamme fra
Tiden omkr. Christi Fødsel, og at Æren for
Opfindelsen af Hestebeslaget med Søm maa
tilskrives Landets daværende Beboere, Kelterne.
Fra anden Side hævdes, at den omhandlede
Beslagmetode først paa Folkevandringens Tid,
altsaa i det 4.—5. Aarh. e. Kr., har holdt sit
Indtog i Europa, maaske med Hunnerne, og
i saa Tilfælde maa være af asiatisk Oprindelse.
Denne Antagelse bestyrkes derigennem, at
man den Dag i Dag i Kina benytter Hestesko,
som i udpræget Grad er i Besiddelse af den
Ejendommelighed, der er særlig karakteristisk
for de ældste europæiske Hestesko, nemlig
store, ovale Sømhuller, som hver for sig faar
Skoens ydre Rand til at bugne udad, saaledes
at denne Rand faar et bølgeformet Forløb (se
Fig. 2). Den Omstændighed, at Cæsar i sine
»Optegnelser om Gallerkrigen« ikke omtaler
blandt Kelterne at være stødt paa H. med
Søm, og at denne Beslagmetode, der dog i
Romernes Øjne maatte have været noget
betydningsfuldt nyt, som for dem vilde have
tilfredsstillet et længe følt Savn, ikke vides at
være bragt hjem fra Gallerkrigen og taget i
Brug af Romerne, taler ogsaa stærkt imod, at
Kelterne skulde have udøvet saadant H. paa
den Tid (Aar 58—50 f. Kr.). Om saa var, vilde
den tidligste kendte skriftlige Omtale af
Beslaget heller næppe have stammet fra et saa
sent Tidspunkt som det 9. Aarh. (se
Beslaglære).
I de første Aarh. af Middelalderen bredte H.
med Søm sig mere og synes overalt at have
været af den ovenfor omtalte Type. Fra den
senere Middelalder og Beg. af den nyere Tid
kendes forsk. andre Skotyper. Bl. disse skal
nævnes den saakaldte spanske Sko (Fig.
3), der stammer fra Tiden omkr. Aar 1000 og
røber sit Slægtskab med den orientalske Sko
ved ligesom denne at være »rejst« baade fortil
og bagtil. Den udmærker sig endvidere ved
sine ejendommelige fortil rettede Hager
(saakaldte Klinkhager) og ved at have Antydning
til Ridsning, d. v. s. Furer, hvori Sømhullerne
er anbragt. I det 15., 16., 17. og 18. Aarh.
træffes den saakaldte gammeltyske ell. svenske
Sko (Fig. 4), der er karakteristisk ved sine
meget brede Grene.
Man har i Danmark fundet Repræsentanter
for alle de her nævnte gl. Skotyper, men deres
Fremkomst hos os maa sikkert dateres senere
end deres Benyttelse i det sydlige Europa. Den
første Antydning til H. i Skandinavien
repræsenteres forøvrigt af de fra Vikingetiden (9.
Aarh.) stammende Heste-Isbrodder (Fig. 5),
der er fundet forsk. St. i Sverig og Norge, bl. a.
i Vikingeskibet fra Gokstad. Hensigten med
disse Brodder var ikke at hindre Hovens Slid,
men at sætte Hesten i Stand til at staa sikkert
paa Is og i glat Føre. De var ganske smaa,
bestod af en omtr. 2 cm bred, aflang
Jernplade, som paa Undersiden bar en skarp Pig,
medens dens Ender fortsatte i to lange,
sømlignende Forlængelser, der stod lodret paa
Pladens øverste Flade og sloges op gennem
Hornet i Hovens forreste Del.
Gennem Aarhundreder dreves H. rent
empirisk. Et afgørende Vendepunkt i saa
Henseende oprandt først med Veterinærskolernes
Oprettelse i sidste Halvdel af 18. Aarh. Dermed
indlededes nemlig for Alvor den Forskning
vedrørende Hovens Anatomi (Bygning),
Fysiologi (Virkemaade) og Kirurgi (Sygdomslære),
hvis Resultater danner det absolut nødvendige,
videnskabelige Grundlag for et virkelig
rationelt H. Disse Resultater er naturligvis blevet
internationalt Eje, hvorfor ogsaa Beslaget nu
om Dage overalt udføres efter nogenlunde de
samme Principper. Kun i Orienten træffes et
gl. nationalt Beslag. Her har man fra det 7.
Aarh. og indtil Nutiden beslaaet Hoven med
en tynd Jernplade, som fortil er afrundet,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
