- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
785

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hovden, Anders - Hovdyr

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Vanse Præstegæld paa Lister, hvor han var i 7
Aar. 1898 blev han Stiftskapellan i Kria Stift
uden noget fast Virkested, og i denne Tid fik
han fri et Aar (1900—01) for at foretage en
Studierejse til Tyskland og Italien. 1902—09
var han resid. Kapellan i Sigdals Præstegæld,
1909—19 Sognepræst i Melhus; sidstnævnte
Aar blev han Sognepræst i Østre Toten. Han
debuterede som Forf. 1893 under Pseudonymet
Karl Koll med Fortællingen »Laak Lagnad«;
under hans fulde Navn udk. senere en allerede
tidligere skreven Fortælling »Odd« (1896).
Mindre Fortællinger af meget ujævn Værdi
samlede han i »Hardhausar« (1898) og »Liv og
Lagnad« (1908); Minder fra sin italienske Rejse
nedlagde han i »I den vide verdi« (1903). Større
Bet. har imidlertid Fortællingerne »Fiskaren«
(1904) og »Gate og grend« (1905); den første
giver djærve Skildringer af Fiskerlivet ved
Norges Vestkyst, den anden indeholder malende
Tidsbilleder fra Brydningsaarene omkr. 1880.
Disse Fortællinger giver meget lidt af
sammenhængende Udvikling; de er nærmest en
Samling af lyriske Øjebliksbilleder og Stemninger,
men har som saadanne en sjælden Følelsens
Magt og Dybde. H.’s Begavelse er helt igennem
lyrisk, og det er i det korte lyriske Vers, han
har sit egl. Omraade og sin Storhed. Foruden
Digte i fl. Aviser, særlig »Den 17. Maj« og
»Dagbladet«, har han offentliggjort en god Tylvt
større og mindre Digtsamlinger, begyndende
med »Sunnmøringen« (1894), »Sviv« (1895),
»Heimhug« (1896) og »Tungalda« (1897). I alle
disse Digte var der endnu en forunderlig
Usikkerhed i Formen, en Mangel paa Evne til at
skelne mellem godt og slet. Men et
fuldstændigt Gennembrud i hans Udvikling kom med
»Bonden« (1902, 2. Opl.) og endnu stærkere i
»Stormfugl« (1906), begge en Art Fortælling i
Form af lyriske Digtcyklus’er, med hvilke han
med een Gang indtog Plads som en af Norges
mest fremstaaende Lyrikere. I samme Stil var
Digtfortællingen »Have der vest« (1912). Han
er blevet Havets Digter som ingen anden; al
hans Lyrik er gennemtrængt af Havstemning,
snart kaad og lokkende, snart Dødsens alvorlig,
men altid salt og frisk som Søsprøjtet. Tillige
er der i al hans Digtning et dybt religiøst
Drag; han har ogsaa udg. to
Prædikensamlinger »Heim og hamn« (1898, 1902) og en
Samling Salmer »Salme og song« (1905), som i
deres stærkt personlige Karakter, uden ethvert
dogmatisk Tilsnit, men rige paa menneskelig
Stemning, har bragt norsk Salmedigtning en
fuldstændig Fornyelse. Helt religiøs er
ligeledes hans intense Hjemfølelse, som gør sig
gældende ogsaa i hans Forhold til Fædrelandet;
alt hans Forfatterskab har udelukkende fundet
Udtryk i Landsmaalet, og nationale Toner er
det først og fremmest, han anslaar i to
politiske Digtsamlinger, »Solhov« (1907), hvis
Emne er Begivenhederne i 1905, og Valgsangene
»Sverreluren« (1909). Han har ligeledes skrevet
en Mængde Hyldest- og Mindedigte til
nationale Forkæmpere, og baade slige o. m. a.
Digte har han samlet i sine senere
Digtsamlinger: »Ein bautastein« (1905), »Utpaa djupi«
(1909), »Paa trollstillt fela« (1911) og »Paa
fallreipe« (1917). En Særstilling indtager hans
varmtfølte Livsskildring »Per Sivle« (1905).
(Litt.: Bladet »Gula Tidend«, 1907, Nr
115—118 af Robert Mallet).
Halvdan Koht.

Hovdyr (Ungulata) kaldes en af de mest
omfattende Ordener af Pattedyrene. Mange
enkelte Karakterer kan ikke nævnes, som er
fælles for den store Række af Former, men de
danner dog en god, naturlig Gruppe, mellem
hvis enkelte Typer der som Regel kan vises
jævn Overgang. Det er saa godt som alle
planteædende Landdyr, kun enkelte er altædende;
deres Tandsæt er heterodont med brede,
knudrede ell. foldede Kindtænder, og har et
veludviklet Mælkesæt, der først er skiftet, naar
Dyret er fuldvoksent. Karakteristisk er det, at
Lemmerne hos den ganske overvejende Del af
H. er udformede til hurtigt Løb, idet Benene
er forlængede og kun berører Jorden med
Taaspidserne. Nøgleben mangler hos nulevende
altid, og i Fodroden findes et frit os centrale
kun hos en enkelt Type (Hyrax). Tæernes
Endeled er brede ell. trekantede, mere ell.
mindre omsluttede af Hove. Fremskridtene gennem
Tiderne i Gruppen bestaar hovedsagelig i, at
Lemmerne gøres fuldkomne til Gang ell. Løb,
bedre end hos noget andet Pattedyr: vi gaar
fra Saalegængere til Hovgængere, fra 5 Tæer
til 2 ell. 1, fra Fodrod, hvor Knoglerne ligger
ordnede i Rækker, til Fodrod, hvor de ligger
i Skifteleje, hvad der giver større Fasthed, o.
s. v. Endvidere bliver Tænderne bedre og bedre
skikkede til at tygge sejg Planteføde, fra
knudrede til mere foldede; Hjørnetanden bruges
ikke mere som Gribetand, reduceres derfor
mere ell. mindre, bibeholdes kun hos enkelte
som et godt Forsvarsmiddel; andre har et
ypperligt Forsvarsmiddel i de paa Panden
siddende Horn ell. Takker. Pandebenet faar her
betydelig Størrelse med store Pandehuler. I
det hele udvikles Kraniet, saa at der bliver
bedre Plads til Sanseredskaberne, større
Øjehuler med lukket Øjering, rummeligere
Næsehule; hermed staar det i Forbindelse, at
Hjernen stadig bliver større, medens dens stærkere
udviklede Folder tyder paa stigende Intelligens.
Kroppen bliver forholdsvis stor, med meget
stor Bughule, idet Planteføden, der maa nydes
i stor Mængde for at give tilstrækkelig
Næring, medfører Fordøjelsesorganernes stærke
Vækst. — I Ordenen H. indesluttes Linné’s
to Ordener Pecora og Belluæ, der omtr. svarer
til Cuviér’s »Drøvtyggere« og »Tykhude«.
Navnlig det store Antal af uddøde Former, som de
senere Aartier har bragt frem, har faaet
denne Inddeling til at falde, idet det har vist sig,
at man fik en naturligere Gruppering ved at
rette sig efter Føddernes Bygning end efter
Fordøjelseskanalens. Inddelingen bliver da
følgende: 1) Klovdyr ell. parrettaaede H.
(Artiodactyla) med 2 ell. 4 Tæer, saaledes at
Symmetrilinien falder mellem 3. og 4. Taa,
som Regel to store Midttæer og oftest 1 Bitaa
paa hver Side; hertil hører a)
Drøvtyggere (Ruminantia) med foldede Kindtænder; de
deles i de egl. Drøvtyggere, dels med
4-rummet Mave (Antiloper, Okser, Faar, Hjorte,
Giraffer), dels med 3-rummet Mave

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:26 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/11/0795.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free