Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hovedbedækning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
opstaaede Kanter paa et aflangt, 4-kantet
Klæde I 18. Aarh. gik Almuen i mange Lande med
uldne Tophuer. I Revolutionstiden i Frankrig
blev denne folkelige H. til Frihedshuen.
Haarhuen bør ogsaa nævnes her. Det var
en Kalot, der bares over det tætklippede Haar
og under Baretten baade af Mand og Kvinde.
Den er kendt fra den danske Kong
Frederik I’s Portrætter. Den kvindelige Haarhue,
der nærmere var en Paryk, omtales under
17. Aarhundredes H. Kalotten, en lille
Hue, der sluttende dækker Issen, er kun
baaret som H. i Hjemmet. Kasketten af Tøj
ell. Skind med Skygge over Ansigtet blev 1750
Mode som Gadedragt om Morgenen for Mænd.
Som Rejsekasket fik den Øreklapper.
Den danske Hat (danskr höttr) havde i
Oldtiden bred og nedliggende Skygge (siðr höttr).
Med denne viste Odin sig for Menneskene, og
en Genganger, der hjemsøgte Herzogsburg i
Braunschweig efter Olaf den Hellige’s Død, fik
sin Nationalitet bestemt gennem sin danske
Hat. Samtidig bares i Danmark gerdske
(russ.) Hatte af en anden, men ukendt Form
samt Filthatte (Dófahettir). Hatte holdtes fast
med Kværkbaand under Hagen.
I den gr. Oldtid bares en lav, flad,
bredskygget Hat (Kausia) ell. en rundpuldet Hat
med Skygge (Petasos), Hermes’ H., ell. en
højpuldet Kynæ, alle af Filt, og mest af Folk, der
færdedes meget ude i ublidt Vejr. Det samme
var Tilfældet hos Romerne. I Oldtiden gik man
under dagligdags Forhold uden H. ell. med en
Flig af Himation draget over Hovedet.
Saaledes ogsaa hos Oldtidens Germaner. Først i 9.
Aarh. optræder en tragtformet Hat (Fig. 1),
der blev Grundlaget for senere meget
varierede Former. Fra 12.—14. Aarh. falder Billeder
af H. sparsomt, men det kan skønnes, at de
var af Filt, Byboernes sorte, Landboernes gule,
formodentlig flettede af Straa. Jødehattene var
altid gule og spidse (se Dragt, Fig. 16). I 15.
Aarh. lignede H. de nu brugelige (se Dragt,
Fig. 26). I Beg. af 16. Aarh. blev Pulden høj,
Skyggen smal, hen imod Midten den høje Puld
spids; det var den sp. Hat, der kunde være
overtrukket med foldet Tøj og blev staaende
i Formen for Doktorhattene (Fig. 2 a). Fra
Spanien bredte denne Hatteform sig over
Europa og var i Kong Frederik II’s Tid saa alm.,
at den saas paa Bønders Hoveder. Noget
tidligere var den H. blevet optaget af fornemme
Damer og holdt sig til Leonora Christine’s
Dage (se Dragt, Fig. 45), som en
Særrettighed for Kongehusets Damer. Denne kgl. H. kan
følges tilbage til Dronning Sofie’s Tid (se Fig.
2 b). Samtidig med næstsidst nævnte Form
bares en bred- og fladskygget, lavpuldet Hat,
prydet med Strudsfjer (Fig. 3) og foruden denne
en rundpuldet, fjerbesat næsten skyggeløs H.
(Fig. 4), der paa Billeder ses fremstillet i
livlige Farver.
Med 17. Aarh. kom den brede, rund- og
 |
| Fig. 1. |
 |
| Fig. 2 a. |
 |
| Fig. 2 b. |
 |
| Fig. 3. |
 |
| Fig. 4. |
 |
| Fig. 5. |
 |
| Fig. 6. |
 |
| Fig. 7. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
