- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
794

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hovednævning - Hovednøgle - Hovedord - Hovedparcel - Hovedpine - Hovedplaner - Hovedposten - Hovedregulator. - Hovedrevisor

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Personer, som antages egnede til at udføre
Nævningehvervet. I den enkelte Retssag medvirker
dog ikke alle 30 Nævninger, men kun 12, som
atter udvælges ved Lodtrækning.
K. Hch.

Hovednøgle, Nøgle, som er udfilet
saaledes i Midten af Kammen, at den kan aabne
Dørlaase med forsk. Middelbrudsbesætninger
ɔ: symmetriske, bøjede Blikstrimler, som
sidder fast inde i Laasen.
F. W.

Hovedord, se Substantiv.

Hovedparcel kaldes den Parcel, der ved
Udstykning af visse Landbrug skal blive
tilbage ved Bruget. Medens der ikke tidligere
i den danske Lovgivning fandtes indskrænkende
Bestemmelser ang. Udstykning, har der fra
Beg. af 19. Aarh. for at bevare Hovedgaardene
og Bøndergaardene været givet Regler om, at
der ved Deling af disse Gaarde skulde blive en
H. af en bestemt Størrelse tilbage ved
Gaarden (se i øvrigt Udstykning). — H. af en
Hovedgaard ell. Bondegaard skal bestandig
være forsynet med Bygninger og drives som
selvstændigt Agerbrug.
H. V. N.

Hovedpine (Kefalalgi) er en smertefuld
Fornemmelse i Hovedet, der kan være
Symptom paa mange forsk. Lidelser, men ogsaa kan
optræde uden paaviselig til Grund liggende
Sygdom. Som Eks. paa Sygdomme, ved hvilke
H. er et hyppigt Symptom, kan nævnes alle
febrile Sygdomme (Angina, Influenza, Tyfus,
Lungebetændelse o. s. v.); Blodmangel (Anæmi);
Nyrebetændelse; forsk. Stadier af Syfilis;
Neurasteni; Stofskiftelidelser; Hjernesygdomme,
særlig Aareforkalkning, Betændelser og
Svulster i Hjernen; Pande- og Kæbehulebetændelse;
forsk. Forgiftninger; de saakaldte reumatiske
Lidelser i Bindevæv og Muskler paa Hovedet
og Halsen.

H.’s Karakter kan veksle, den kan være
trykkende, skærende, borende, hamrende.
Nogle Former forværres i Kulde, andre i
Varme, nogle er bedst, naar Patienten ligger,
andre naar han gaar oppe; nogle er
lokaliserede til Nakken, andre til Panden. Som
Hovedregel gælder, at den reumatiske H. er værst i
Kulde, den anæmiske er værre, naar Patienten
er oppe, end naar han ligger, den syfilitiske er
langt stærkere om Natten end om Dagen; ved
Hjernesvulster har H. gerne en meget
voldsom Karakter. En særlig Form for H. er den
saakaldte Migræne, Hemikrani ell. nervøs H.
Det karakteristiske ved denne er, at den
optræder i Anfald med frie Mellemrum; den er
ofte halvsidig, hvoraf Navnet Hemikrani (gr.
’ημι, halv). Anfaldene er ikke sjælden meget
voldsomme, ledsaget af Flimren for Øjnene,
Øresusen, Svimmelhed og Opkastninger, i
sjældnere Tilfælde forbigaaende
Øjenmuskellammelser; Anfaldene kan vare fra nogle Timer
til fl. Dage, Mellemrummene er oftest længere,
Uger ell. Maaneder, Aarsagen til Hemikrani er
ukendt. Ikke at forveksle med denne »nervøse«
H. er den neurasteniske H., der viser sig ved
en let, men vedholdende spændende
Fornemmelse over Issen ell. Panden. Forsk. fra den
egl. H. er de saakaldte Ansigtsmerter ell.
Trigeminusneuralgier (se Neuralgier),
Betegnelsen »Gigt i Hovedet« er en ren populær
Betegnelse for de forskelligste Hovedpineformer,
Behandlingen af H. maa i første Linie være
rettet mod den evt. til Grund liggende Lidelse,
Blodmangel, Aareforkalkning,
Muskelreumatisme o. s. v., hvorfor en grundig
Almenundersøgelse af Lægen altid er paakrævet ved H.
I en Del Tilfælde vil dog selv den grundigste
Undersøgelse ikke vise nogen til Grund
liggende Lidelse, og H. maa da behandles
»symptomatisk« med smertestillende Midler,
Fenacetin, Antipyrin, Acetanilid; nogle Tilfælde, særlig
reumatiske, paavirkes navnlig godt af
Salicylpræparater (Aspirin), andre af Kinin. Overfor
Hemikranien plejer Koffein og undertiden
Nitroglycerin at være særlig virksomme; ogsaa
vegetarisk Diæt kan lette paa denne. (Litt.:
Lewandowsky, »Handb. d. Neurologie«, 5
Bd [Berlin 1914]; Oppenheim, »Lehrb. d.
Nervenkrankheiten«, 6. Opl. [Berlin 1913];
Heyerdahl, »Studier over den nervøse H.«,
Doktordisp. [Kbhvn 1907]).
K. H. K.

Hovedplaner, se Linse.

Hovedposten svarede tidligere i Danmark
til den nuv. Forpostreserve. Den var
Forpostsystemets Kerne og Reserve for de fra den
fremskudte sluttede Led. Det var H., der i
Tilfælde af fjendtligt Angreb skulde yde den
alvorlige Modstand; den kunde dannes af alle
tre Vaaben og havde sin Plads i Nærheden af
Hovedadgangene til de Tropper, som skulde
sikres. H., hvis Styrke rettede sig efter
Forholdene, og som ofte var to Kompagnier
Fodfolk, stod imidlertid under
Forpostkommandøren (se Forposter). Den anbragtes efter
Omstændighederne under Tag i Alarmhuse (se
Alarmering) ell. Bivuak; den sikrede sig
ved Udstilling af Udkigsposter og holdt en
stadig Forbindelse ved Patrouiller med de
nærmeste H. og med de fra den selv udsendte
nærmest værende sluttede Led, Piketterne.
B. P. B.

Hovedregulator. Idet Gassen fra
Gasværket skal ledes ud i Byen, maa der sørges for, at
dette sker med et passende Begyndelsestryk.
Dette Tryk paa Gassen holdes og afpasses ved
at lede Gassen gennem en H. En saadan, men
af mindre Type, kan det ogsaa være
nødvendigt af og til at anbringe, hvor Gassen fra
Gadeledningen skal føres ind i et større
Bygningskompleks, ell. hvor der findes Gasmotorer
e. l., der virker forstyrrende paa Trykket. Om
Konstruktionen se Kulgas, Afsnit H.
R. T.

Hovedrevisor kaldes for Tiden de
Embedsmænd, som staar i Spidsen for en vis Side af
henh. Statsbanernes og Post- og
Telegrafvæsenets Revisionsvæsen. De er Ministeren for
offentlige Arbejder umiddelbart underlagte og
indtager for saa vidt samme Stilling som
Departementschefer, ligesom de af dem ledede
Afdelinger af Ministeriet er sidestillede med
Generaldirektoraterne for Statsbanerne og
Postvæsenet. Medens den alm. Revision af
Regnskaberne foregaar i Kontorer under disse, er
det H.’s Opgave at foretage en Kontrolrevision,
hvorved han særlig skal paase, at Indtægterne
er oppebaarne og Udgifterne afholdte i
Overensstemmelse med Finansloven og den øvrige
Lovgivning, og at der i Forvaltningen tages

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 21:41:13 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/11/0804.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free