- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
795

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hovedrevisor - Hovedrod - Hovedsalat - Hovedskal - Hovedskjold - Hovedsnore - Hovedspørgsmaal - Hovedstad - Hovedstation - Hovedstilling - Hovedstol (oprindelige Beløb) - Hovedstol (se Hovedtøj) - Hovedstykke - Hovedstyrke - Hovedsætning - Hovedtitel - Hovedtov - Hovedtræart - Hovedtræer - Hovedtøj (se Hovedbedækning) - Hovedtøj (til Heste)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

skyldige økonomiske Hensyn. Hans Udsættelser
decideres af Ministeren, og saavel Udsættelser
som Decisioner med tilhørende Aktstykker
bliver af denne tilstillede Statsrevisorerne. For
Telegrafvæsenets Vedk. omfatter H.’s Hverv
ogsaa den alm. Revision af visse Regnskaber,
medens andre
(Depechebefordringsregnskaberne) revideres i Telegrafdirektoratet. Hvad
Toldvæsenet angaar, er den alm. Revision og
Kontrollen med Regnskabernes Overensstemmelse
med Finansloven forenede under Chefen for
Toldrevisionsdepartementet, der dog med
Henblik paa den sidstnævnte Opgave særlig
betegnes som H. for Toldvæsenet. M. H. t. de
øvrige Administrationsgrene findes ingen H., og
dennes særlige Hverv, at undersøge Forholdet
til Finansloven, besørges for deres
Vedkommende umiddelbart af Statsrevisionen.
P. J. J.

Hovedrod, se Rod.

Hovedsalat, se Salat.

Hovedskal, se Hoved.

Hovedskjold, i Her aldiken Betegnelse for
selve Skjoldet, hvis dette er forsynet med et
Hjerteskjold (se Heraldik).
P. B. G.

Hovedsnore (i Væveriet), de Snore, hvori
de løse Syller ɔ: de Traade, gennem hvis Øjer
Kæbetraadene er førte, hænger. H. benævnes
ogsaa Corder.
F. W.

Hovedspørgsmaal. Medens der i den eng.
Straffeproces til Juryen kun stilles
Spørgsmaalet; »Skyldig« ell. »Ikke skyldig«, idet den
nærmere Forklaring og Vejledning gives Juryen
gennem Dommerens Resumé af Forhandlingens
og Bevisførelsens Resultater, er det de fl. a.
Steder, hvor Nævninger er indførte,
almindeligt, at det, hvorom Nævningernes Kendelse
æskes, opløses i fl. indbyrdes sammenhængende
Spørgsmaal. Man søger derved at opnaa større
Sikkerhed for, at Nævningerne er tilstrækkelig
opmærksomme paa samtlige de forsk. Punkter,
der frembyder Tvivl. Paa den anden Side kan
Spørgsmaalsstillingen under dette System let
blive meget vidtløftig og indviklet. Der sondres
mellem H. og Tillægsspørgsmaal. Det for
Tillægsspørgsmaalene karakteristiske er, at de
kun faar Bet, for saa vidt et andet
Spørgsmaal, hvortil de slutter sig, besvares
bekræftende. Saaledes vil f. Eks. Spørgsmaalet om
Tiltaltes Tilregnelighed — hvis der nemlig er
rejst Tvivl om denne — være at optage i et
Tillægsspørgsmaal, der forudsætter den
bekræftende Besvarelse af et H. om, hvorvidt
Tiltalte overhovedét har gjort sig skyldig i den
og den Forbrydelse.
E. T.

Hovedstad, gr.: metropolis, fr.: capitale,
eng.: capital, tysk: Hauptstadt, er Betegnelse
for den By, der er Sæde for et Lands
Regering og centrale Administration. I de fleste
Lande, f. Eks. i Europa, er H. tillige Landets
største By og dets aandelige og økonomiske
Centrum. I nogle Lande, f. Eks. i U. S. A. som
Helhed saavel som i Unionens enkelte Stater
er dette derimod ikke Tilfældet; Washington
er Unionens politiske Hovedstad, men New
York er dens materielle og økonomiske
Centrum. I nogle Tilfælde, navnlig i tidligere Dage,
har et Land kunnet have fl. Hovedstæder
samtidig, idet Regeringerne flyttede f. Eks. efter
Aarstiden i det gl. Persien ell. efter en vis
Tids Forløb, saaledes som Tilfældet i sin Tid
var i Schweiz. Man taler ogsaa i daglig Tale
om H. i en Provins ell. i et ell. andet
Landomraade samt om en H. i overført Bet., f. Eks.
at »Rom er Katolicismens H.« e. l. Hvor H.
er en stor By, opstaar hyppigt en vis
Modsætning mellem H. og den øvrige Del af Landet
ell. »Provinsen«.
H. P. S.

Hovedstation, se Banegaard.

Hovedstilling, den Fosterstilling (se
Fosterleje), hvor Hovedet er forliggende.

Hovedstol, Betegnelse for en Gælds
oprindelige Beløb i Modsætning til senere paaløbne
Bipræstationer, som Renter o. l.

Hovedstol, Hovedlag, se Hovedtøj (til
Heste).

Hovedstykke, Betegnelse for
Hovedafsnittene i Luther’s Katekismus.

Hovedstyrke, se Gros.

Hovedsætning, se Sætning.

Hovedtitel (fr.: titre principal, eng.: title)
kaldes i Typografien den fuldstændige Bogtitel,
i hvilken alle Oplysninger vedrørende Bogens
Udgivelse (Udgivelsessted, Forlægger, Aarstal
o. s. v.) findes medtagne.
E. S-r.

Hovedtov (Søv.) er Navnet paa de svære
Tove i Vantene.

Hovedtræart i et blandet Træsamfund
kaldes den Art, som Optræder med den største
Vedmasse, det største Stamtal, ell. for hvis
Skyld de andre Træarter er indblandede,
saaledes at H. bliver væsentligst bestemmende for,
hvorledes Afdelingen skal behandles, og
hvornaar den skal forynges.
C. V. P.

Hovedtræer kaldes i et Træsamfund de
Individer, som er bestemte til at udgøre det
endelige, modne Træsamfund, efter at alle
Udhugningstræerne efterhaanden er borthuggede.
H. skal ikke blot være levedygtige, men tillige
saa velformede som muligt og helst staa
regelmæssig fordelte over Arealet. Derfor har man
brugt at vælge og mærke H. allerede i en tidlig
Alder, hvorved tillige opnaas, at man ved
Udhugning omkr. dem kan skaffe dem de bedst
mulige Livsvilkaar. En Grundbetingelse for at
kunne vælge og mærke H. er, at man ved,
med hvilket Stamtal man vil lade
Træsamfundets Liv slutte, altsaa hvilken Omdrift man vil
holde. Udvælgning af H. har desto større Bet.,
jo mere Træarten skal yde Gavntræ, men er
tilbøjelig til at give Brænde.
C. V. P.

Hovedtøj, se Hovedbedækning.

Hovedtøj til Heste bestaar af Lædertøj
og Jerntøj. De forsk. Dele af Lædertøjet
benævnes efter de Partier af Hestens Hoved,
hvorpaa de er bestemte til at ligge, saaledes
Nakkestykke, Pandebaand, Kæbestykker,
Kæberem og Næsebaand. Ved Kørehestens H.
kommer hertil endnu Skyklapper og Optømmer,
ved Ridehestens Tøjlerne. Jerntøjet er enten
Trensebid ell. Stang med Kindkæde
(Hagekæde) og i Reglen i Forbindelse med
Bridonbid, der er et tyndt Trensebid med Ringe uden
Parerstænger. Som en Mellemting benyttes
undertiden Pelhamstang, der anvendes uden det
ellers til Stangoptømning hørende Bridonbid, og
som er skarpere end Trensebidet, men mildere

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:26 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/11/0805.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free