- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
796

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hovedtøj (til Heste) - Hovedvagt - Hovedvand - Hovedvandsæg - Hovedvold - Hovedøen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

end Stangen (se i øvrigt Bid og
Pelhamstang). Det enkelte Bid med sit tilsvarende
Lædertøj benævnes under eet henh. Trense,
Stang og Bridon, de to sidste tilsammen
Kandar. Paa Landet anvendes jævnlig Betegnelsen
Hovedstol for Stangen med Lædertøj ell.
for hele Kandaren, Hovedlag for Trense
og Bridon, uden at det dog vistnok tør siges,
at disse Betegnelser holdes skarpt ud fra
hinanden. De kunde uden Skade træde i St. f. de
tilsvarende fremmede Ord, der dog imidlertid
ikke er saa odiøse som »Kindkæde«
(Kinnkette).
(C. G. B.). O. P.

Hovedvagt kaldes i større Garnisonsbyer
og Fæstninger den betydeligste Garnisonsvagt,
hvor ofte Indberetninger fra de andre Vagter
samles for derfra at tilsendes Kommandanten.
H. kommanderes i Reglen af en Officer og bør
helst ligge i Nærheden af Byens Centrum.
B. P. B.

Hovedvand. I Lugteflasker og
Hovedvandsæg brugtes i hvert Fald tidligere paa Landet
alm. Salmiakspiritus; først senere kom mere
vellugtende Vande, som Eau de Cologne, i
Brug.
G. K-n.

Hovedvandsæg (Balsambøsse,
Lugtedaase, Desmerdaase o. s. v.) er en
lille Beholder, ofte i Ægform, undertiden i
Daaseformat forsynet med en Svamp til at
optage Parfumer, udført i ædle ell. uædle
Metaller, Porcelæn, Træ, Ben o. a. Stoffer. Det
ædle Metal, ogsaa Messing, var ofte udarbejdet
med den fineste Kunst og undertiden besat
med Glasflusser. Det var en Nipsting og
medførtes uden for Hjemmet. Den store Mængde,
som er levnet fra 18. Aarh., viser, at H. har
været benyttet af Kvinder i alle Stænder. En
egen Form af H. var Kridthuset (s. d.).
Bernh. O.

Hovedvandsæg.
Hovedvandsæg.


Hovedvold betegner den i den ældre
Befæstningskunst anvendte, sammenhængende,
høje Vold, fra hvilken især et kraftigt
Artilleriforsvar udgik. Foran H. fandtes ofte en lavere,
til mere raserende Forsvar indrettet Vold, den
saakaldte Faussebraye, samt desuden forsk.
Udenværker.
Sch. P.

Hovedøen er Navnet paa de inderste af de
Øer, der deler Indsejlingen til Kria i et østre
og et vestre Løb. H.’s Kloster laa nærmest
den nordre Bugt, paa Øens Vestside, hvor
Bryggen, ligesom nu, formodentlig har været
beliggende. Øen har et Areal af over 0,5 km2
og tilhører Militæretaten, som her har nogle
Magasiner, ligesom Kria Kommune har faaet
Tilladelse til at opføre et Epidemilazaret paa
Østsiden af Øen. Paa Vestsiden er opført en
Rk. Badehuse, tildels Fribad for Kria By. Med
Undtagelse af et Par Opsynsmænd er Øen
ubeboet. H. har ved sin Beliggenhed lige over for
Akershus Fæstning spillet en ikke ubetydelig
Rolle i fl. mod denne og før dens Anlæg mod
Byen Oslo rettede militære Operationer. Af
disse skal kun nævnes dens gentagne
Benyttelse under Borgerkrigene, saaledes af Kong
Sverre 1196. Senere, under Syvaarskrigen,
landede Brockenhus paa Øen med
Undsætningstropper til Akershus 1567. Øen er bekendt for
sin sjældne Flora. Planterne er nu fredet og
indhegnet. Der har i de senere Aar været
Planer oppe om at forbinde Øen med Byen ved en
Bro — samt ogsaa om at sælge den til Byen til
Park e. l.
(J. F. W. H.). M. H.

Hovedøens Kloster, stiftet 18. Maj
1147, var i sin Tid det 2. Cistercienserkloster i
Norge, en Datter af Abbediet Kirkstead i
Lincolnshire. Klosterkirken var viet til Skt Maria
og til Skt Edmund. Klosteret laa
opr. under Tilsyn af Abbeden i
det engelske Moderkloster; fra
nogen Tid før Reformationen
henlaa det ligesom de øvrige
norske Stiftelser af samme Orden
under Abbeden i Sorø. Klosterets
Historie er i øvrigt lidet kendt;
det vides dog, at dets økonomiske
Vilkaar gik frem ved Gaver af
Konger og højtstaaende Personer,
hvorfor Klosteret ogsaa ved dets
Nedlæggelse ejede betydeligt
Jordegods, bl. a. store Dele af det
nuv. Kria’s Grund, Bygdø, fl.
Gaarde i Aker (Frogner, Bogstad
o. fl.). En i Nordens
Klosterhistorie enestaaende Mærkelighed er
kendt herfra, idet nemlig
Munkene paa H. i Tiden 1463—79
midlertidig byttede Opholdssted med
de efter »Munkelivs-Klosteret«’s
Brand 1455 husvilde Birgitter-Nonner og -Munke
i Bergen. Efter c. 20 Aars Forløb var hver af
Parterne igen paa sit gl. St. Den anden mærkelige
Begivenhed i Klosterets Historie førte til dets
Nedlæggelse. Da Abbeden under Christian II’s
Forsøg paa atgenvinde Norge 1531 havde vist
en politisk tvetydig Adfærd, lod
Høvedsmanden paa Akershus, Mogens Gyldenstjerne,
Natten til 21. Jan. 1532 Abbeden føre som Fange
til Akershus, medens Klosteret og dets
Bygninger blev plyndrede og brændte. Forsøgene paa
at faa Klosteret genoprettet var forgæves; det
blev ophævet og dets Ejendomme henlagte til
Akershus. — Klosterets Bygninger var
anordnede paa den for disse Stiftelser sædvanlige
Vis: i Midten en firkantet aaben Plads,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 21:41:13 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/11/0806.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free