Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hovedøen - Hovelacque, Alexandre Abel - Hovenia - Hoverbeck, Leopold, Friherre von - hovere - Hoveri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
omgiven af en Korsgang, og denne igen af
Bygninger til alle Sider, deraf Kirken som den
nordre Længe; denne er toskibet, hvad der i
Norge er overordentlig sjældent. I Kirkens Kor
var der 5 mindre Altere foruden Højalteret. I
den aabne Klostergaard, som var omgiven af
Korsgangen, der har haft aabne Buer og
Dobbeltsøjler, fandtes ved Udgravningen 1890 en dyb,
stensat Brønd, som endnu har meget godt Vand.
Kirkebygningen var antageligvis færdig senest
c. 1160, de egl. Klosterrum af Sten c. 1290. Bl.
de i Klosteret begravede har bl. a. været
Lensherren paa Akershus, den bekendte Hartvig
Krummedige (d. c. 1476). Ruinerne blev
udgravede af »Foreningen til Fortidsmindesmærkers
Bevaring« 1845—47 og senere oprensede og
helt afdækkede 1877 og 1890. De fundne
forsirede Stene m. v. opbevares ved Ruinerne, de
andre Fund i Universitetets Oldsagssamling.
En Stenplade med Relikvie gemme, som laa paa
Alteret i Klosterkirken, overlodes til den kat.
»Skt Olafs Kirke« i Kria, hvor den nu tjener
til samme Brug som i gl. Dage. (Litt.: N.
Nicolaysen, »Hovedø Kloster og dets
Ruiner« [Kria 1891]).
(J. B. L.). Edv. B.
Hovelacque [å’vlak], Alexandre Abel,
fr. Sproggransker og Antropolog, f. 14. Novbr
1843 i Paris, d. smst. 25. Febr 1896. H.
studerede Retsvidenskab, men følte sig tidlig
hendragen til Sprogstudier og kastede sig særlig
over Oldindisk (Sanskrit) og Oldpersisk,
fremfor alt det saakaldte Zend-Sprog, hvori Avesta,
Farsernes hellige Bøger, er skrevne. H. er den
første, der har skrevet en Sproglære paa Fransk
om dette Sprog: Grammaire de la langue Zende
(1869; 2. Udg. 1878). Den fulgtes 1880 af
L’-Avesta, Zoroastre et le Mazdéisme. Under sine
grundige lingvistiske Studier saa han sig nødt
til nøje at sætte sig ind i Stemmeorganernes
Anatomi, og han ledtes derved ind paa
anatomiske og kraniologiske Studier, i hvilke han
fandt en udmærket Lærer i Broca, under hvem
han snart uddannede sig til en fortrinlig
Antropolog. Da École d’Anthropologie stiftedes i
Paris 1869, blev han straks en af Lærerne ved
denne Anstalt; siden blev han dens Forstander.
Hans Anseelse som Videnskabsmand og hans
radikale politiske Anskuelser skaffede ham
tidlig Sæde i Paris’ Municipalraad, hvor han
gentagne Gange valgtes til Maire i et af Byens
Arrondissementer. 1889 blev han Medlem af
Deputeretkammeret. H. har udgivet mange lærde
Afhandlinger i den af ham med hans Lærer
Chavée grundede Revue de linguistique et de
philologie comparée og i andre Tidsskrifter.
H. udgav ogsaa La Linguistique (Bd II af
Bibliothèque des Sciences contemporaines, 1875,
4. Udg. 1888), Les Débuts de l’humanité;
l’homme primitif (Bd II af Bibliothèque Matérialiste,
1882), Précis d’Anthropologie (1887) og Les
Nègres de l’Afrique sous-équatoriale (1889; Bd
IV og IX af Bibliothèque Anthropologique, der
ligesom de nævnte Samlinger er grundede af
ham). Med J. Vinson udgav H. Mélanges de
Linguistique et d’Anthropologie (1880) o. a.
(Litt.: A. Lefèbre, i Bulletin de la Société
d’Anthropologie [Marts 1896]).
V. S.
Hovenia Thunb., Slægt af Vrietornfamilien
med en enkelt Art, H. dulcis Thunb., der har
hjemme i Japan, Nordkina o. a. Egne af
Østasien, et lille Træ med spredte,
æg-hjertedannede Blade og smudsighvide Frugter; mest
mærkeligt er, at Frugtstandens Akser bliver
stærkt kødede og er spiselige.
A. M.
Hoverbeck [’ho.fərbæk], Leopold,
Friherre von, tysk Politiker (1822—75), var
Godsejer i Østpreussen og gjorde sig fortjent af
Landbrugets Udvikling. Han var 1858—70
Medlem af Underhuset, 1860 en af
Fremskridtspartiets Grundlæggere og indtil sin Død en af dets
ledende Medlemmer. 1867 valgtes han ogsaa til
den nordtyske Rigsdag, hvor han stemte imod
den ny Forbundsforfatning og havde siden 1871
Sæde i den tyske Rigsdag, hvor han forgæves
kæmpede for at indskrænke Hærudgifterne.
E. E.
hovere (lat. ovare), vise overmodig Glæde;
vise Skadefryd.
Hoveri. Allerede tidlig var det almindeligt,
at Kongsgaarden og de store Hovedgaarde i
Danmark blev drevne ved Hjælp af H. ɔ: Ægt
og Arbejde, som præsteredes af Brugerne af
de Kongsgaarden ell. Hovedgaarden
underliggende Bøndergaarde og Bolssteder. Af Arnt
Berntsen’s »Danmarks og Norges frugtbare
Herlighed« fremgaar det, at H. paa den Tid
(1656) var alm. I Christisn V’s Lov
forekommer Ordet »H.« ganske vist ikke, men Loven
forudsætter paa fl. St. H. som alm., se saaledes
Lovens 3—13—7, 5—2—63 m. fl. St. Opr. synes
H. at have været ret taaleligt, men
efterhaanden blev det mere trykkende, navnlig som
Følge af, at der under Adelsvælden og
ligeledes i første Halvdel af 18. Aarh. blev
oprettet en Mængde ny Hovedgaarde ved
Nedlægning af hele Bondebyer, ligesom de fra ældre
Tid bestaaende Hovedgaardes Tilliggende blev
betydelig forøget ved, at Bøndergaarde blev
nedlagte og deres Jorder henlagte under
Hovedgaarden. Dertil kom, at H., der opr. havde
været bestemt, saaledes at der kun kunde
fordres saa meget H. af hver Gaard, som Skik
og Brug var fra gl Tid, efterhaanden gik over
til at blive ubestemt, saaledes at
Jorddrotten vilkaarlig kunde betinge sig saa meget H.,
som han ansaa for nødvendigt til
Hovedgaardens Drift (Ekstradage). H. ydedes dels
med Spanddage og dels med Gangdage,
efter som Hovbonden skulde møde med
Forspand ell. uden saadant. Hele denne Ordning
af H. var yderst uheldig for Bønderne, ligesom
den var en Hindring for Agerbrugets Opkomst,
da Hovbønderne maatte give Møde paa
Hovedgaarden paa de for Markarbejde og Høst
gunstige Dage, medens hans egen Jord og Sæd
forsømtes. Allerede ved Frd. af 6. Maj 1769 og
20. Febr 1771 blev der gjort Forsøg paa at
modarbejde dette uheldige Forhold, og
navnlig Frd. af 1771 søgte at gøre H. taaleligt og
bestemt ved at fastsætte et Maksimum for det
H., der maatte fordres af hver Bondegaard.
Det bestemtes i saa Henseende, at der af en
Gaard paa 6 Tdr Hartkorn kun maatte
forlanges 48 Spanddage og 96 Gangdage, og for de
mindre Gaardes Vedk. var Antallet af
Hoveridage forholdsvis mindre. Ligeledes blev det
fastsat, hvor mange Hoveridage der Ugentlig
maatte fordres af Bonden. Godsejerne klagede
imidlertid højlydt over disse Bestemmelser,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
