Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hoveri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
der efter deres Mening til Dels umuliggjorde
en forsvarlig Drift af Hovedgaarden, og disse
Klager fremkaldte Frd. af 12. Aug. 1773, der
var langt haardere og ubilligere mod
Bønderne, og som forudsætter, at Hovbønderne var
pligtige til at forrette det til Hovedgaardens
Drift fornødne Ægt og Arbejde. Ordningen af
H. var saaledes fremdeles uheldig for
Bønderne, og i den Forestilling af 1786, der
foranledigede Nedsættelsen af den store
Landbokommission, nævnes derfor ogsaa H. som et af
de Hovedpunkter, hvorpaa Kommissionen
skulde have sin Opmærksomhed henvendt. Paa
Foranledning af Landbokommissionen udkom
Frd. 25. Marts 1791, der gav Regler om
Ordenen ved H., og som gav Løfte om en nærmere
Fastsættelse af H. I Henhold hertil udkom
Plakaterne af 24. Juni og 23. Decbr 1791, der
opmuntrede til at indgaa frivillige Foreninger
om en billig Bestemmelse af H., og dernæst
blev der ved Plakat af 5. Juni 1795 anordnet
Hoverikommissærer, der overalt, hvor slige
frivillige Overenskomster endnu ikke var
komne i Stand, skulde bestemme H. ved
Kendelse, der kunde paaankes for
Rentekammeret. Ved Afgørelsen skulde Kommissærerne paa
den ene Side paase, at der ydedes det
fornødne H. til Hovedgaardenes Drift, og paa den
anden Side iagttage, at der ikke paalagdes
Bønderne større Arbejde, end at de tillige
kunde overkomme at dyrke deres egen Gaard
paa behørig Maade. Efter at H. herefter
overalt var blevet bestemt, udkom Frd. af 6. Decbr
1799. Af denne Forordnings Bestemmelser kan
følgende mærkes: a) intet ubestemt H. maatte
for Fremtiden indføres ell. forrettes; b) H.
maatte ikke forøges i Fæsterens
Besiddelsestid; c) ved Fæsteledighed maatte Godsejeren
af den ny Fæster betinge sig det samme H.,
som Formanden lovgyldig havde ydet, og en
Vedtagelse om Ydelse af mere H. var kun
gyldig, naar Rentekammerets Samtykke dertil
erhvervedes; d) til Betryggelse for Fæsteren
paalagdes det Godsejeren at drage Omsorg for,
at en Fortegnelse over H. vedhæftedes
Originalfæstebrevet; e) enhver Jorddrot ell.
Forpagter skulde holde en Protokol over det H.,
der daglig forrettedes, og denne Protokol
skulde aarlig forevises for Amtmanden. Ved
Siden af denne Virksomhed for at faa H.
bestemt arbejdede Regeringen derhos ogsaa paa
forsk. Maade paa at faa Naturalhoveriet
forandret til en fast aarlig Afgift i Korn ell. Penge.
Man søgte bl. a. at opnaa dette ved at
indrømme de Godsejere, der afløste H., forsk.
Begunstigelser. Saaledes bemyndigede en kgl.
Resolution af 20. Apr. 1813 Rentekammeret til,
efter derom indgivet Andragende, at nedlægge
Forestilling om, at der skulde forundes
Hovedgaardsejere, der helt ell. for den væsentlige
Del afskaffede Naturalhoveriet, Tilladelse til
under visse Betingelser at indtage et i Forhold
til de særegne Omstændigheder passende
Kvantum Bondejord under Hovedgaarden. Som
Følge af disse Begunstigelser havde den
frivillige Afløsning af H. stor Fremgang overalt
i Danmark. Der var dog stadig ikke faa Steder,
hvor Naturalhoveriet endnu bestod, da
Grundloven udkom, og da man maatte anse det for
bedst stemmende med dennes Grundsætninger,
at Naturalhoveriet snarest blev afskaffet, udk.
L. af 4. Juli 1850 om Afløsning af det Gaarde
og Bolssteder paahvilende H. og lgn.
Pligtarbejder. Denne Lov paabyder vel ikke, at H.
skal afløses, men den har dog ved at give
saavel Godsejeren som Fæsterne Ret til at fordre
Afløsning af H. bevirket, at Naturalhoveriet nu
omtr. er aldeles bortfaldet. Genstand for
Afløsningen efter L. af 1850 er alt det Arbejde, der
kan afkræves Gaarde og Bolssteder til Fordel
for Besidderen af en anden fast Ejendom, for
saa vidt Forpligtelsen til at yde Arbejdet
grunder sig paa en Kontrakt ell. anden
privatretlig Adkomst. Derimod er Lovens Regler
uanvendelige paa det Pligtarbejde, der iflg.
Lov paahviler Gaarde og Bolssteder.
Afløsningen skal finde Sted, naar Godsejeren
forlanger det, ell. naar Begæring derom
fremsættes af 1/3 af Hovbønderne. I sidste Tilfælde
skal Afløsningen dog finde Sted for hele
Godsets Vedk. Kan Parterne ikke enes om
Afløsningen, skal Sagen indbringes for de
saakaldte
Hoveriafløsningskommissioner. I saa Henseende er Landet delt i
Afløsningskredse, der falder sammen med de
gl. Landstingskredse. I hvert saadant Distrikt
er der en af Kongen beskikket Formand, der
i Forbindelse med 2 for hver Sag af de
paagældende Parter valgte Voldgiftsmænd afgør
Sagen. Ved Valget af Voldgiftsmænd er
Parterne bundne til de Mænd, der af Sogneraadene
i Distriktets Kommuner er beskikkede til at
fungere som saadanne. Hvert Sogneraad beskikker
1 Voldgiftsmand. Afløsningskommissionen skal
først søge at tilvejebringe Overenskomst
mellem Parterne om Afløsningen. Lykkes dette
ikke, skal det ved Kendelse fastsættes, hvilken
Godtgørelse der aarlig skal ydes Godsejeren
som Vederlag for H. Den aarlige Godtgørelse
skal fastsættes i Penge ell., hvis begge Parter
ønsker det, i Korn, at betale efter
Kapitelstakst. Kommissionen er dog kun berettiget til
at afgøre Spørgsmaalet om, hvilket Vederlag
der skal ydes for H. Opstaar der derimod
egl. Retsstridigheder, navnlig om, hvorvidt og
i hvilket Omfang H. kan kræves, maa Sagen
henvises til Domstolene. Er nogen af Parterne
utilfreds med den af Kommissionen afsagte
Kendelse, kan denne indankes for en
Overafløsningskommission, naar Vedk. inden 3
Maaneder efter Kendelsens Afsigelse derom
henvender sig til Landbrugsministeriet, som
foranlediger Overafløsningskommissionen nedsat.
Dennes Kendelser er endelige. H. er, som alt
bemærket, nu i det væsentlige afløst. Se i øvrigt
Bonde.
H. Gr.
I Norge hindrede især de store Afstande
Udviklingen af et saadant Pligtarbejdssystem
som det danske H. Det viser sig dog, at kgl.
Gaardsfogeder allerede tidlig søgte at tvinge
Bønderne til saadant Arbejde som f. Eks. at
opføre Bygninger paa Kongsgaardene. Dette
gjaldt ikke alene Kongens egne Lejlændinger,
men alle Bønder i Distriktet. Officielt havde det
Navn af frivillig Ydelse. Efterhaanden blev
denne Arbejdspligt knyttet til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
