- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
800

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hovin - Hovindsholm - Hovkræft - Hovlbjerg - Hovmester - Hovmester-Smør - Hovning - Hovpude - Hovskæg - Hovsmed - Hovsós - Hovsygdomme - Hovund - Hovunderlag

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Areal er 311,42 km2, hvoraf 25,7 km2 Indsøer.
Antagen Formue (1917) var 2648240 Kr og
Indtægt 279220 Kr.
(J. F. W. H.). M. H.

Hovindsholm, se Helgeøen.

Hovkræft ell. bedre Hovpapillon er
Betegnelsen for en ret hyppig forekommende,
ejendommelig, rimeligvis specifikt infektiøs,
kronisk forløbende Lidelse i Hovens Læderhud
(se Hov). Oftest begynder Processen i
Straalen (Straalekræft), og derfra breder den
sig til Siderne, ud over Hudsaalen, op paa
Hudvæggen, undertiden helt op over Kronen.
Lidelsen bestaar i ett Nydannelsesproees i
Læderhudens Papiller og Blade (Papillon), som
vokser svulstagtig frem og dækkes af en fedtet,
halvflydende, stinkende Masse af nydannede
og henfaldende Overhudsceller. Paa denne
Maade afbrydes Horndannelsen ud for de
angrebne Hudpartier, som efterhaanden, naar det
gl. Horn er slidt ell. raadnet bort, kommer til
at ligge delvis ell. helt blottede. Med Kræft har
Sygdommen intet at gøre. Det er dens
ødelæggende Virkning paa Hoven og de store
Vanskeligheder, Behandlingen ofte er forbunden
med, som har bibragt de første Iagttagere
Forestillingen om noget kræftagtigt.
Behandlingen gaar ud paa at blotte de syge
Hudpartier i deres fulde Udstrækning, fjerne de
fremvæltende Svulstmasser, paavirke de syge
Hudpartier med desinficerende og skorpedannende
(Æts-) Midler og — indtil ny Horndannelse har
fundet Sted — erstatte det ødelagte Horn med
en Forbinding (Trykbandage).
G. S.

Hovlbjerg, Herred i det mellemste
Nørrejylland, det sydøstligste i Viborg Amt,
omgives mod V. og N. af Lysgaard og Middelsom
Herreder, mod Ø. og S. af Randers Amt
(Galten Herred) og Aarhus Amt (Sabro og Gjern
Herred). Dets største Udstrækning fra V. til Ø.
er c. 22 km, fra N. til S. er det bredeste Sted
15 km. Det er 220 km2 (22049 ha) og havde 1.
Febr 1916 8937 Indb. (1801: 3847, 1840: 4590,
1901: 8307) ɔ: henved 41 paa 1 km2, altsaa
efter jyske Forhold middelgodt befolket.
Herredet, der mod V. og N. omsluttes af Gudenaas
Dal samt mod NØ. af Gudenaas Biaa Lilleaa,
har en stærkt bakket, dog ikke videre højtligg.
Overflade, naar undtages det Højdedrag, der
danner Vandskellet mellem Gudenaas og
Lilleaas Tilløb, og i hvilket Dejehøj hæver sig til
108 m; Jorderne er ler- og sandmuldede og
efter jyske Forhold ret frugtbare
(gennemsnitlig c. 10 ha paa 1 Td. Hartkorn). Af Arealet
var (1912) c. 10060 ha besaaede (1917: 9540),
7170 Græsgang, Eng og Brak, 450 Mose, 2680
Skov og Plantage og 740 ubenyttede. Der var
(1919) 3389 Heste, 14775 Stkr Hornkvæg, 3730
Svin og 2882 Faar (1914 henh. 3444, 16285, 13075
og 2850). Herredet er delt i 13 Sogne; det
samlede Hartkorn var (1905) 2234 Tdr, og
Antallet af Gaarde og Huse var (1916) 1943. I
gejstlig Henseende danner Herredet undtagen
Skjød Sogn eet Provsti med Lysgaards og Hids
Herreder under Aarhus Stift, i verdslig
Henseende hører det under Lysgaards og en Del
af H. Herreds Retskreds (Sognene Sal og
Gullev), dels under Frijsenborg-Faurskov Birks
Retskreds. — H. Herred, i Valdemar II’s
Jordebog kaldet Haghælbiarghæreth, hørte i
Middelalderen til Aabosyssel, senere til
Dronningborg Len og efter 1660 til Dronningborg
Amt, indtil det 1794 henlagdes til det da
oprettede Viborg Amt.
H. W.

Hovmester ell. Guvernør, Titel for
Huslærere ell. Opdragere i fornemme Huse. —
Tjener, der har Overopsynet med Serveringen i
rige Huse, Hoteller, Klubber o. l. — Om Bord
er H. den, der har Opsyn med Skibets
Proviant og sørger for Serveringen.

Hovmester-Smør (beurre à la maître
d’hôtel
), rørt Smør med Citronsaft og hakket
Persille. — Hovmester-Sovs, en lys Sovs,
krydret med Citronsaft og hakket Persille.
R. H.

Hovning, i det ældre danske Sprog d. s. s.
Hoveri (s. d.).

Hovpude, se Hovunderlag.

Hovskæg kaldes de, undertiden forholdsvis
lange Haar, som udgaar fra Huden
umiddelbart ovenfor Hovens Kronbælte (se Hov), og
som dækker en mindre ell. større Del af
Hovkapselen oventil. Hos visse svære
Trækhesteracer, f. Eks. den eng. Shirehest, kan H. være
saa stærkt udviklet, at det i Forbindelse med
Kodehaarene skjuler hele Hoven. Se
Hesteracer (England).
G. S.

Hovsmed, gammeldags Udtryk for
Beslagsmed ɔ: en Smed, der beslaar Heste.

Hovsós [’håfsous], d. s. s. Hofsós.

Hovsygdomme kan optræde dels som Fejl
i Hornvæggen (f. Eks. Hornkløft, Hornspalte,
skørt Horn), dels som sygelige
Formforandringer af Hovkapselen (f. Eks. forsnævret Hov,
ombøjede, nedtraadte Dragter, Fuldhov,
Knoldhov o. s. v.) og endelig som
Betændelsesprooesser, 1) ikke infektiøse (f. Eks. Forfangenhed,
Hornsøjle, tør Stengalle) og 2) infektiøse (f.
Eks. buldnende Stengalle, Stiksaar efter
indtraadt Søm ell. Sømstik, Hovpapillon o. fl. a.
G. S.

Hovund (oldn. Hofundr), nordisk
Sagnkonge, Søn af Kong Gudmund paa Glaservoldene.
Han skildres i Hervør’s og Heidrek’s Saga som
en meget dygtig og klog Konge. Han blev gift
med Angantyr’s’ Datter, den kække Hervør, og
blev Fader til Angantyr og Heidrek.
G. K-n.

Hovunderlag er Saaler ell. Puder af et ell.
andet organisk Stof, der sammen med
Beslaget anbringes paa Hovens Underflade. Brugen
af H. er meget anbefalelsesværdig hos Heste,
der arbejder paa haard Bund, navnlig Stenbro,
idet de 1) tillader hele Hovens Underflade at
deltage i Støtten, 2) bidrager til at skærpe
Hestens Fodfæste, for saa vidt som de ligger i
Berøring med Jorden, 3) forhindrer, at Sne,
Jord, Sten o. l. sætter sig fast mellem Skoens
Grene, 4) vanskeliggør Indtrængen af spidse
Genstande (Søm) i Hovens Underflade, 5)
hjælper til at bryde Stødet, som Hoven modtager
under Bevægelsen, og 6) forhindrer, at Saalen
og Straalen tørres ud. Forinden H. anlægges,
skal Hovens Underflade altid omhyggelig
renses for løstsiddende Horndele og derefter
overstryges med finsk Tjære, fordi Straalen ellers
let angribes af Forraadnelse (sur Straale).

Bl. de talrige Former af H. skal som særlig
anbefalelsesværdige nævnes:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/11/0810.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free