Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Howe, Elias - Howe, Julia Ward - Howe, Richard - Howe, Samuel Gridley - Howe, William - Howells, William Dean
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Efterligninger af hans Maskine; ved en Proces
hævdede han sin Ret og skal til sin Død have
tjent 2 Mill Doll. 1863 grundlagde han en
Symaskinefabrik i Bridgeport i Connecticut, som
gav et stort Udbytte.
F. W.
Howe [ha^u], Julia Ward, amer.
Digterinde (1819—1910), levede i Boston, hvor hun
holdt Forelæsninger over Samfundsspørgsmaal
og virkede sammen med sin Mand for
filantropiske Formaal. 1854 udgav hun sin første
Digtsamling Passion Flowers og 1856
Samlingen Words for the hour. Hun var en af
Kvindeemancipationens Forkæmpere i Amerika og
udgav 1905 Sketches of Repræsentative Women of
New England. 1900 udkom hendes
Reminiscences 1819—99. Sine Forelæsninger udgav hun
1881 som Modern Society, og endelig udgav
hun Life of Margaret Fuller (1883).
I. O.
Howe [ha^u], Richard, Jarl, eng. Admiral,
f. 8. Marts 1725 (ell. 26), d. 5. Aug. 1799, blev
Officer 1744, to Aar senere toges han haardt
saaret til Fange i en Kamp mod fr. Skibe.
Efter at have gjort virksom og glimrende
Tjeneste som Skibschef, fik han 1758 Kommandoen
over en Eskadre, der opererede paa Frankrigs
Vestkyst sammen med et Landgangskorps. 1758
arvede han ved sin Broders Død Familiens
Godser og udførte s. A. et heldigt Angreb paa
den fr. Flaade i Quiberon-Bugten. 1762—65 var
han Admiralitetslord, var senere et Slags
Skatmester for Flaaden og benyttede denne
Lejlighed til at gøre Ende paa de Misbrug, der
tidligere havde hersket i denne
Administrationsgren. 1775 avancerede H. til Viceadmiral, det
paafølgende Aar fik han Kommandoen over
Flaaden ved Amerika under Frihedskrigen; da
Frankrig tog Parti for Amerikanerne, som
ingen Skibe havde, kæmpede han her gentagne
Gange med den fr. Flaade under Grev d’Estaing.
Da han 1778 vendte hjem, kom han i Strid
med Regeringen og nedlagde sit Embede,
indtil han 1782 af et andet Ministerium blev ansat
paa ny og fik Kommandoen over Kanalflaaden,
med hvilken han opererede mod den allierede
fr.-sp. Flaade ud for Gibraltar-Strædet.
1783—88 var han første Admiralitetslord og blev
højst uretfærdig kritiseret, fordi han vilde
indføre Sparsommelighed og Reformer;
Regeringen gav ham dog Oprejsning ved at udnævne
ham til Jarl og Baron af Langar. 1792
forfremmedes han til Vice Admiral of England. 1794
tog han paa ny Overkommandoen over Flaaden
og tilføjede Maj—Juni i Kanalen den fr. Flaade
under Villaret-Joyeuse et stort Nederlag, i
hvilken Anledning han fik Hosebaandsordenen.
1796 blev H. Admiral of the Fleet ɔ: den
højeste Værdighed, han kunde naa; han vedblev
vel i nogen Tid herefter at anføre Flaaden,
men havde ingen nævneværdige Sammenstød
med Fjenden. I den eng. Historie staar han
som en af de ypperste Flaadechefer.
C. W.-S.
Howe [ha^u], Samuel Gridley, amer.
Blindelærer og Læge, f. i Boston 10. Novbr
1801, d. smst. 9. Jan. 1876. Efter at have
fuldendt sine Studier drog han til Grækenland,
hvor han 1824—27 deltog som Læge paa gr.
Side i Frihedskrigen. 1831 berejste han Europa
for at studere Fremgangsmaaden ved
Undervisning af Blinde, en Sag, der indtil da var
ukendt i Amerika; ved sin Hjemkomst til Boston
1832 begyndte han privat at undervise nogle
blinde Børn, og denne hans Blindeskole
omdannedes senere til den kendte Perkins
Institution for the Blind, hvis første Forstander han
blev, og som han ledede lige til sin Død; her
falder altsaa hans Opdragelse af den
blindedøvstumme Laura Bridgman. Han tog
endvidere ivrig Del i Arbejdet for Oprettelsen
af Massachusetts’ Anstalt for idiotiske og svagt
begavede Børn (1851 i Boston). Han er
biograferet af sin Hustru, ovenn. J. W. H.
(Memoir of Dr. S. G. H. [Boston 1876]).
F. B.
Howe [ha^u], William, Baron, Broder til
ovenn. R. H., britisk General, f. 10. Aug. 1729,
d. 12. Juli 1814 i Plymouth. 17 Aar gl traadte
han ind i den eng. Hær, deltog med
Udmærkelse i Syvaarskrigen, blev 1762 Oberst, 1772
Generalmajor og sattes 1775 i Spidsen for en
Ekspedition mod de nordamerikanske Kolonier.
Han landede i Boston, slog Amerikanerne ved
Bunkershill og fik Overkommandoen paa
Krigsskuepladsen. Foraaret 1776 nødsagedes han
imidlertid til at rømme Boston og trække sig
tilbage til Halifax, hvor han reorganiserede
Hæren og slog Amerikanerne paa Long-Island,
men kunde ikke forhindre deres Tilbagetog til
New York. H. forfulgte dem og besatte Byen,
trængte Washington over Delaware, men det
kom ikke til et afgørende Slag. Sommeren
1777 gik han til Søs til Chesapeake Bai, slog
Amerikanerne ved Brandywine Creek,
overfaldt deres Lejr ved Schuylkill og besatte
Philadelphia. 4. Oktbr s. A. angrebes han af
Washington ved Germantown, men afslog
Angrebet. I St f. at benytte den gunstige Lejlighed
til at ødelægge Washington’s rystede Hær gik
han i Vinterkvarter ved Philadelphia. Denne
Optræden misbilligedes af Regeringen, og H.
nedlagde Kommandoen Juli 1778 og vendte
tilbage til England, hvor han beklagede sig over
Regeringen. En Undersøgelse af hans Forhold
gav dog det Resultat, at han havde ladet det
mangle paa fornøden Energi ved den
omhandlede Lejlighed.
B. P. B.
Howells [’ha^ui£z], William Dean, amer.
Romanforfatter, f. 1. Marts 1837 i Martins
Ferry, Ohio. Som Dreng lærte han at sætte i
sin Faders Trykkeri, hvor han arbejdede i 12
Aar; derefter rejste han til Columbus og blev
Medredaktør af Ohio State Journal. Under
Valgkampagnen for Lincoln skrev han Life of
Abraham Lincoln og fik, da Lincoln blev
Præsident, Konsulatet i Venedig, hvor han opholdt
sig til 1865. Efter sin Hjemkomst var han en
kort Tid knyttet til New-York-Bladet Nation,
som han forlod for at blive Medarbejder ved
Atlantic Monthly, hvis Chefredaktør han var
1871—81. Siden var han en Tid knyttet til
Harper’s Magazine, hvor han skrev The
Editor’s Study. Som fuldblods Realist tilstræber
H. den mest fotografisk lidenskabsløse
Fremstilling af det jævneste dagligdags Liv.
Resultatet er Klarhed, Tørhed og hyppigt
Kedelighed. Som Redaktør og Kritiker og delvis ogsaa
gennem sine Romaner har han øvet nogen
Indflydelse. Hans betydeligste Romaner er:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
