Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven / 805 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hoya - Hoya - Hoya, Johann - Hoyer, Anna Ovena - Hoyerswerda - Hoylake - Hoyland - Hrabamis Maurus - Hrad - Hradisch, Ungarisch- - Hradschin - Hrafn Hængsson - Hrafnkell Freysgode

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Hoya [’ho.ja], Flække i preuss. Prov.
Hannover, Regeringsdistrikt Hannover, ved Weser
og Jernbanelinien Eystrup—H., har
Eddikefabrikation, Brændevinsbrænderi og et gl. Slot.
(1910) 2191 Indb. Det tidligere Grevskab H.
omfattede de nuv. Kredse H., Nienburg og
Diepholz; det oprettedes 1204 og tilfaldt Huset
Braunschweig ved den grevelige Slægts
Uddøen 1582.
G. Ht.

Hoya [’håja], R. Br. (Sperlingia Vahl), Slægt
af Svalerodfamilien, slyngende ell.
rodklatrende Buske med
kødfulde Blade og store
Blomster i Skærm;
Kronen er klokke- ell.
hjuldannet, voksagtig.
60—70 Arter i Østasien.
H. carnosa R. Br. er
en
Varmhus-Slyngplante med
vellugtende, hvide ell. svagt
kødfarvede Blomster.
Den stammer fra Kina
og er en god
Stueplante. H. bella Hook.
(Java), med hvidt- og
purpurfarvede
Blomster, bruges hyppig
som Hængeplante. H.
formeres ved
Stiklinger, ynder en fugtig,
varm Luft, godt
Vandaftræk i Potterne og
sparsom Vanding om
Vinteren.
Jordblandingen: Bladjord, lidt
Markjord og Sand.
L. H.

Hoya carnosa.

Hoya [’håja],
Johann (VII) af, yngre
Søn af Grev Jobst I
(d. 1507), kom 1524 til
Sverige og formæledes
det flg. Aar med Gustaf
I’s Søster Margareta, Enke efter den i det
stockholmske Blodbad halshuggede Joakim Brahe.
H. anvendtes af Gustaf i Underhandlinger med
Lübeck, f. Eks. om den sv. Oprører
»Daljunkeren«’s Afstraffelse og om Gustaf’s Gæld
til Lübeck. Han brød senere med Kongen,
forlod Viborg i Finland, som han havde til Len,
og stillede sig paa hans Fjenders Side i
Grevefejden. Gustaf troede, at det var
Lübeckernes Hensigt at »sætte H. i Højsædet« i
Sverige. H. sluttede sig imidlertid nærmest til
Albrecht af Mecklenburg. Decbr 1534 steg H.
tillige med Marcus Mejer i Land i Skaane og
anførte i den nærmeste Tid Albrecht’s
Tropper i Danmark. Sommeren 1535 var Styrken
paa Fyn under H.’s Kommando; i Slaget ved
Øksnebjerg 11. Juni blev H. dræbt. (Litt.:
Hüne, »Gesch. d. Grafen v. H.«
[»Hannoversches Magazin«, 1832]).
A. S.

Hoyer (Hoyers), Anna Ovena
(Owensdatter), slesvigsk Digterinde og religiøs
Sværmer, f. i Koldenbüttel i Eidersted 1584, d. i
Sverige 27. Novbr 1655. Hun var Datter af den
rige Hans Owens, kendt som Astronom, der gav
hende klassisk Uddannelse. 15 Aar gl ægtede hun
Stalleren i Eidersted, Herman H. til
Hoyersworth, hvem hun bragte en stor Formue og
skænkede 3 Sønner og 2 Døtre, men næppe
huslig Lykke. Hun blev stærkt grebet af den
statskirkefjendtlige Kristendom, som N. K.
Teting og H. Lohmann forkyndte, da de som
fordrevne fra Flensborg søgte Tilflugt i Husum
og senere paa Hoyersworth. Da hun 1622 var
blevet Enke, gav hun sig helt sin religiøse
Trang og sin Digtning i Vold; 1617 havde hun
pseudonymt udg. en Prøve paa denne. Hendes
Digte er især Kampskrifter mod Statskirken
og luthersk Ortodoksi; det betydeligste af dem
er »De dänische Dörp-Pape«, et groft
realistisk Billede af Præsterne, som hun lader sidde
og æde og drikke, ræbe og urinere i Kroerne
sammen med Bønderne; for hende er de
ligesom Juristerne Aber, Hyklere og Baals
Profeter, der »skider paa« Menigmand. Det meste
af sin Formue gav hun til de Fattige, sit Gods
solgte hun til Enkehertuginden, fra hvem hun
1632 rejste til Sverige med en Anbefaling til
den sv. Dronning. Hun boede først i Vestervik,
senere paa en lille Ejendom ved Sthlm til sin
Død. Hendes samlede »Geistliche und weltliche
Poëmata« udkom 1650 i Amsterdam. (Litt.:
»Zeitschr. d. Gesellschaft f. d. Gesch. der
Herzogth. Schleswig-Holstein und Lauenburg«, XV).
L. M.

Hoyerswerda [hå^y_ərs’værda.], By i preuss.
Prov. Schlesien, Regeringsdistrikt Liegnitz, 136
km VNV. f. Liegnitz ved Schwarze Elster og
Jernbanelinien Falkenberg—Kohlfurt, har
Jernbaneværksted, Glasværker, Ølbryggeri og
Savskæreri. (1910) 6155 Indb.
G. Ht.

Hoylake [’hå^i£e_ik], H. and West Kirby,
By og Badested i England, Cheshire, ligger 13
km V. f. Birkenhead ved Mundingen af Dee
River. (1911) 14029 Indb. H. driver Fiskeri og
er et Søbadested.
G. Ht.

Hoyland [’hå^i£_ənd] (Nether-H.), Flække i
Nordengland, Yorkshire, 9 km SSØ. f.
Barnsley, med Kulgruber og Teglværker. (1911) 14638
Indb.
G. Ht.

Hrabamis Maurus, se Rabanus Maurus.

Hrad [hrat] (bøhmisk), Borg, indgaar som
Led i mange Stednavne i Böhmen, Mähren og
Ungarn. (Smlg. Gorod).

Hradisch, Ungarisch- [’uŋgare∫-’hrade∫]
(tschk. Hradiště Uherské [’hrade∫tje-’uhærskæ.]),
By i Mähren, 70 km ØSØ. f. Brünn i en
frugtbar Egn ved Olsowas Indløb i March og ved
Jernbanelinierne Wien—Krakau og
Kunowitz—H., har c. 5000 mest tschekkiske Indb.,
Overgymnasium, Ølbryggeri og Sukkerfabrik.
G. Ht.

Hradschin [’hrat∫en], se Prag.

Hrafn Hængsson, isl. Lovsigemand, f. c.
878, d. c. 950. H. H. var Søn af
Landnamsmanden Ketill hængr Þorkelsson og er den
første Mand, hvis Fødsel omtales paa Island;
han blev ogsaa Landets første fælles
Embedsmand. Da Island i Slutn. af Landnamstiden fik
en fælles Forfatning, og Altinget var oprettet,
valgtes nemlig H. H. 930 til Lovsigemand og
beklædte denne betydningsfulde Stilling i de
flg. 20 Aar.
B. Th. M.

Hrafnkell Freysgode [-frøjs-] er
Hovedpersonen i en isl. Saga fra det nordlige

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>