Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hrungner - Hrusso - Hrut - Hrútafjörður - Hrym - Hrynhenda - Hræsvelgr - Hrörik - Hsiang - Hsiang-jang - Hsiang-tan - Hsien Feng - Hsintshian
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
falder oven paa Thor, saa han først bliver
fri, da hans treaarige Søn Magne (Styrke)
kommer til og løfter det af. Andensteds
hedder det, at H. var saa haard at fælde, fordi
hans Hoved var af Sten.
(A. O.). G. K-n.
Hrusso, Folkestamme i Assam, ogsaa
kaldet Aka ell. Arka, levede forhen væsentlig af
Røveri. Religionen er Aandedyrkelse.
M. V.
Hrut (hos Sakse Ruta), Rolf Krake’s
Søster, gift med Bjarke. Hun optræder i
Bjarkemaalet, hvor hun opsøger sin døende
Husbond, efter at Kampen er stilnet af, og er til
Stede ved hans Død. Man har tidligere med
Urette anset H. for at være Valkyrien Rota;
det er dog tvivlsomt, om der overhovedet
findes nogen Valkyrie af dette Navn. (Litt.:
Axel Olrik, »Danmarks Heltedigtning«, I
[1903], 66).
G. K-n.
Hrútafjörður [’hrutafjörðør], en 34 km lang
Fjord, som fra Húnaflói skærer sig ind i
Islands Nordkyst.
Th. Th.
Hrym, i nord. Mytologi en Jætte, der som
Fører for sit Folk Hrimthurserne ved Ragnarok
skal komme Ø. fra. Han fører Skibet Naglfar,
»Neglefartøjet«, der iflg. den hos Snorre
opbevarede Folketro var bygget af de Afdødes
Negle.
G. K-n.
Hrynhenda, hrynhent, kaldes et
Versemaal, der er dannet ved, at to Stavelser er
føjede til, enhver linie i et drotkvædet Vers;
et Digt i H. er indrettet paa samme Maade
som de drotkvædede. Der er noget flot og
flydende ved dette Versemaal. Af Digte, der er
forfattede deri, kan anføres Arnór’s smukke
Kvad om Magnus den Gode, Markús
Skeggjason’s om Erik Ejegod, Sturla’s om Hakon den
Gamle samt Helgendigtet Lilja (se Eysteinn
Ásgrimson).
F. J.
Hræsvelgr (egl. Ligslugeren), i nord. Myt.
Navnet paa en Jætte i Ørneskikkelse, der
sidder ved Himlens Ende i det yderste Norden.
Fra hans Vinger kommer Vinden.
G. K-n.
Hrörik (dansk Rørik, isl. Hrœrekr), Navn
paa to danske Sagnkonger: 1) er i
Beovulfs-Kvadet Søn af Hrodr, er den unge Tronarving,
som Dronningen søger at stille i saa venligt
Forhold som muligt til hans unge krigerske
Fætter Rolf Kralke. Bjarkemaal fortæller,
hvorledes Rolf skilte den gerrige Rørik fra hans
Rige og ved Livet, skønt han strøede sine
Skatte ud for i sidste Øjeblik at tilkøbe sig
Rolf’s Forsonlighed, I den senere nordiske
Overlevering bærer han heraf Tilnavnet
Ślangenbøghi, »Ringslænger« ell. (isl.)
hnøggvanbaugi, »den Ringkarrige«; han omtales
sædvanlig som Konge efter Rolf Krake;
Opgivelserne om hans Slægt er højst forsk. og alle
urigtige. Man opfandt forsk. Sagn for at
forklare hans Tilnavn, »Ringslænger« skulde han
saaledes være kaldt, fordi han kastede Ringen
Sveagris i Havet; man lod ham være Hroar’s
Banemand (for at forklare Rolf’s Fjendskab)
og lod ham endelig blive overvundet af Hroar’s
Broder Helge, der var død langt tidligere. I
Rolfssaga er hans Navn H. ombyttet med Hrok,
i den norske Saga i Sakse’s 7. Bog kaldes han
Erik. 2) Harald Hildetand’s Fader, iflg. den
isl. Fremstilling gift med Aud den Dybsindede
og dræbt af sin Broder Helge den Hvasse ved
sin Svigerfader Ivar Vidfadme’s Rænker.
Derimod er H. efter danske Kilder en af de
Smaakonger, som Harald udrydder. Islændingene
giver ham mindre rigtig Tilnavnet
»Ringslænger«, sløngvanbaugi, der tilkommer den første
H. (Litt.: Axel Olrik, »Danmarks
Heltedigtning«, I [1903], 167).
(A. O.). G. K-n.
Hsiang [sjã], Hsiangkiang, Flod i
Sydkina til Søen Tungking, hvorfra der atter er
Udløb til Jangtsekiang. H. udspringer paa
Nanshan i Prov. Kwangsi, er sejlbar for mindre
Skibe og af stor Bet. for Samfærdselen.
M. V.
Hsiang-jang [sjã-jã], By i Kina, Prov. Hupe
ved højre Bred af Hankiang, som adskiller H.
fra Forstaden Fantshøng, 140000 Indb. Byen er
omgivet af en Mur og en Grav.
M. V.
Hsiang-tan [sjã-tã], Hsingtan, By i Kina,
Prov. Hunan ved venstre Bred af Hsiangkiang,
anslaas til at have henimod 1 Mill. Indb.
Handel med Droger. I Omegnen findes Stenkul.
M. V.
Hsien Feng, kin. Kejsers Regeringstitel, egl.
Personnavn I-Tsju, f. i Peking 1831, d. 22.
Aug. 1861 i Jehol, 4. Søn af Kejser Tao Kuang
1820—50, hvem han fulgte paa Tronen 19 Aar
gl. Svag og melankolsk var H. ganske ude af
Stand til at styre sit store Rige under de da
herskende urolige Forhold. I det Indre rasede
Taiping-Oprøret (s. d.) næsten hele hans
Regeringstid og dæmpedes først efter hans Død.
Udadtil førte han en forgæves Kamp mod de
europ. Magters Krav om Kinas Aabning for
Handel og Samkvem. H. og hans Raadgivere
saa Rigets Frelse i den stærkest mulige
Afspærring mod de fremmede Barbarer. Denne
uforligelige Modsætning førte til Krigen med
England og Frankrig 1856—58, og ved
Tientsin-Freden 26.—27. Juni 1858 fik England og
Frankrig Ret til at holde faste Gesandter i
Peking og Ret for disse til at faa Audiens hos
Kejseren. Dette Punkt vilde H. og hans
Raadgiver« alligevel ikke overholde, og 1859 afvistes
den eng. og fr. Gesandt, da de vilde frem til
Peking. En ny Krig blev Følgen med fornyet
Landsætning af eng. og fr. Tropper for at
gennemtvinge Traktatbestemmelserne. Da de
allierede Tropper rykkede mod Peking Septbr
1860, flygtede H. med Hoffet til Sommerslottet
Jehol i Bjergene NØ. f. Peking. Sin Broder
Prins Kung (s. d.) overlod han den vanskelige
Opgave at forhandle med de Fremmede og
indrømme dem den forsmædelige
Gesandtskabsret i Peking-Freden af 24.—25. Oktbr 1860.
Marts 1861 kom Frankrigs, Englands og
Ruslands Gesandter til Peking, men før H. kunde
vende tilbage til Peking og modtage dem, døde
han i Jehol, svækket af Haremets Glæder. 1852
havde H. ægtet Jehonala, den senere saa
berømte Enkekejserinde (se Tse-Hsi), der fik
megen Indflydelse over ham og stadig
tilskyndede ham til energisk Modstand mod de
Fremmede. H. fulgtes paa Tronen af sin Søn med
Jehonala, Tung Tsjih (f. 1856).
F. de F.
Hsintshian, Sintsiang, Hsinchiang,
Prov. i det vestlige Kina, oprettet 1884, bestaar
af de forhen til Prov. Kansu hørende
Landstrækninger V. f. Byen Sutshou samt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
