Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Huber, Ludwig Ferdinand og Therese og Victor Aimé - Huber, Rudolf - Hubermann, Browislaw - Hubert, Hellig - Hubert, H. - Hubertusburg - Hubli
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gesandtskab i Mainz og lærte her J. G. A.
Forster og Hustru Therese at kende. For
hendes Skyld hævede han sin Forlovelse og
ægtede hende senere efter F.’s Død, efter at han
allerede havde bistaaet hende under de trange
Kaar, hun levede i efter F.’s Bortrejse til
Paris. 1798 bosatte H. sig i Stuttgart som
Redaktør af Cotta’s »Allgemeine Zeitung«, og
da Bladet p. Gr. a. et Forbud maatte
overflyttes til Ulm, fulgte han med til denne By, hvor
han yderligere blev knyttet til
Skoledirektionen for den ny bayerske Provins Schwaben.
Han skrev en Rk. nu glemte Lystspil og
Tragedier, bl. a. »Das heimliche Gericht« (Leipzig
1790); betydeligere var han som Kritiker i
»Vermischte Schriften von dem Verfasser des
heimlichen Gerichts« (1793), der bl. a.
indeholder hans Anmeldelser fra »Jenaische allg.
Literaturzeitung«. Hans Hustru udg. 1807—19 hans
samlede Værker i 4 Bd, ledsaget af en Biografi.
(Litt.: Speidel og Wittmann, »Bilder
aus der Schillerzeit« [Stuttgart 1884]).
2) Therese, tysk Forfatterinde, ovenn.’s
Hustru, f. i Göttingen 7. Maj 1764 som Datter
af den berømte Filolog Heyne, d. i Augsburg
15. Juni 1829. Hun ægtede 1785 Georg Forster,
men Ægteskabet var ulykkeligt p. Gr. a. Mands
og Hustrus forsk. Karakterer. Af Hensyn til
sine trange Kaar begyndte hun 1795 sin
Forfattervirksomhed med Romaner og Noveller
under sin Mands Navn, bl. a. »Die Familie
Seeldorf«, »Adele von Senange« og »Luise«.
Efter sin anden Mands Død levede hun længe
hos sin Svigersøn i Bayern og overtog senere
i Stuttgart Redaktionen af »Morgenblatt«, som
hun ledede med stor Dygtighed. Fra 1824 til
sin Død boede hun i Augsburg og fortsatte nu
sit Forfatterskab ved under eget Navn at udg.
en Rk. Fortællinger, der er prægede af
Menneskekundskab og Aandskultur (f. Eks.
»Hannah«, »Ellen Percy«, »Jugendmut«). Udgaven
af »J. G. Forster’s Briefwechsel nebst einigen
Nachrichten von seinem Leben« (1829, 2 Bd)
skyldes hende. Hendes Søn udg. 1830—36
hendes »Erzählungen« i 6 Bd. (Litt.: Geiger,
»Therese H. Leben u. Briefe einer deutschen
Frau« [Stuttgart 1901]).
3) Victor Aimé, tysk Litteraturhistoriker
og kirkepolitisk Forf., ovenn.’s Søn, f. i
Stuttgart 10. Marts 1800, d. i Wernigerode i Harz
19. Juli 1869. Han stud. først Medicin, men
efter en toaarig Rejse til Spanien, Portugal,
Skotland og England opgav han dette Studium
og blev Medarbejder ved de Gotta’ske Blade.
Han knyttedes 1829 som Lærer til
Handelsskolen og Gymnasiet i Bremen og blev 1833
Prof. i Litteraturhistorie og nyere Historie ved
Universitetet i Rostock, derpaa i Marburg,
tilsidst i Berlin, hvor han 1850 tog Afsked for at
bosætte sig i Wernigerode. Han var meget
fortrolig med sp. Litteratur og Sprog, hvad der
især fremgaar af Værker som »Geschichte des
Cid«, »Cronica de Cid« og »Skizzen aus
Spanien«. Bl. hans litteraturhistoriske Værker maa
videre nævnes »Die neuromantische Poesie in
Frankreich«. Han har ogsaa udg. forsk. Skitser
og Breve fra sine Rejser. Som Ordfører for
det protestantisk-konservative Parti grundede
H. Tidsskriftet »Janus, Jahrbücher deutscher
Gesinnung, Bildung und That« (1845—48), hvor
han virkede for Smaamandens Vel for
derigennem at modvirke en mulig Revolution. Han
brød dog allerede 1852 i Skriftet »Bruch mit
der Revolution und Ritterschaft« med det
konservative Parti, men arbejdede i landlig
Tilbagetrukkenhed personlig videre for sine sociale
Ideer. (Litt.: Elvers, »Victor Aimé H.,
sein Werden und Wirken« [Bremen 1872—74,
2 Bd]; Jäger, »Victor Aimé H., ein
Vorkämpfer der sozialen Reform« [Berlin 1879]).
C. B-s.
Huber [’hu.bər], Rudolf, østerr. Dyr- og
Landskabsmaler, f. 1839, d. 28. Aug. 1896 i
Wien, malede en Del Rytter- og Jagtbilleder,
ofte af humoristisk Tilsnit. I sine Dyrebilleder
slægtede han nærmest Troyon paa. Fl.
Studierejser til Ægypten gav Anledning til populære
Billeder, som »Tempelmotiv fra Karnak«,
»Abessinske Typer«. 4. Levering af »Die Kunst
unserer Zeit« (8. Aarg. 1897) giver en Skildring
af hans Levned og Kunst.
A. Hk.
Hubermann, Browislaw, polsk
Violinvirtuos, f. 19. Decbr 1882 ved Warszawa, har
studeret i Paris og Berlin (hos Joachim) og
har siden 1893 gjort talrige Koncertrejser til
Skandinavien, paa hvilke han har stadfæstet sit
Ry som en af Tidens betydeligste Violinspillere.
W. B.
Hubert (Hubertus), Hellig, Biskop i
Liège (d. 727). Som ung Klerk var han,
fortæller Legenden, hengiven til Jagtens Glæder,
indtil han paa en Højtidsdag mødte en Hjort
med et gyldent Kors mellem Takkerne; da
gjorde han Bod, drog til Rom og blev af Paven
viet til Biskop i Liège, hvor han til sin
Forgængers, den hellige Lambert’s, Ære byggede en
Kirke, og her skrinlagdes hans egne Ben 744.
H. er Jægernes Værnehelgen, Jagtslotte er
kaldte efter ham (se Hubertusburg), og
til Hubertsdagen (3. Novbr) har der
været knyttet store Jagter — og megen
Overtro.
H. O.
Hubert [y’bæ.r], H., nulevende fransk
Religionsforsker, har i Tilslutning til andre fr.
Forskere (Durkheim og Mauss) fremhævet
Religionen som socialt Fænomen, som Stammetro
og idealt Livsvilkaar for Samfundet. Dette
gælder især for de primitive Folk, med hvilke han
mest har beskæftiget sig. (H. et Mauss:
Mélanges d’histoire des religions [Paris 1909], som
navnlig behandler Offerriter og Totemisme;
samt Bidrag i Durkheim’s Tidsskrift: L’année
sociologique [1898 ff.]).
Edv. L.
Hubertusburg [hu’bærtosbork], gl. Jagtslot
i Sachsen, ved Landsbyen Wermsdorf, bygget
1721 af Kurfyrst Frederik August I, plyndret
af Preusserne i Syvaarskrigen, benyttedes
1838—74 som Straffeanstalt; nu findes der to
Sindssygeanstalter, Sygehus samt Uddannelsesanstalt
for Sygeplejersker. C. 2000 Individer er
anbragte paa H. 15. Febr 1763 undertegnedes
her den saakaldte H.-Fred mellem Preussen,
Østerrig og Sachsen, der afsluttede
Syvaarskrigen.
G. Ht.
Hubli, By i Forindien, Prov. Bombay. (1910)
61440 Indb., Bomuldsindustri.
M. V.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>