Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hud (anat.) - Hud, Planternes - Hudatrofi - Huddersfield - Hude, Anna Sofie - Hude, Kristian Karl Tulinius - Huder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gennem H., som ved den bekendte
Simulationshistorie om den kjøbenhavnske
»Synaalejomfru«. Man har nutildags derfor ikke den
tidligere Frygt for, at en helbredt Hudlidelse
skulde »slaa ind«, men tør snarest gaa ud fra,
at jo sundere H. er, og jo normalere den
virker, desto bedre for den hele Organisme.
E. P-n.
Hud, Planternes, se Hudvæv.
Hudatrofi, Skrumpning af Huden paa Grund
af Underernæring af dens Elementer, kan dels
være et alm. Fænomen, i Reglen i Forbindelse
med svækkende Sygdomme ell. med Seniliteten,
dels i sjældne Tilfælde en særlig, i Reglen
begrænset Sygdomsproces af usikker
Oprindelse.
E. P-n.
Huddersfield [’hadəzfi.£d]. By i
Nordengland, Yorkshire (West-Riding), ligger 22 km
SV. f. Leeds ved Colne og er Knudepunkt for
Banelinier til Manchester, Leeds og Sheffield.
(1918) 107820 Indb. Det er en udpræget
Industriby med store Uld-, Bomulds- og
Silkevæverier samt Jernstøberier og Maskinværksteder.
I Omegnen findes Kulgruber. H. er Centrum
for et stort Industriomraade, og navnlig mod
S. og SV. ligger fl. af den afhængige
Fabrikbyer, som Golcar, Linthwaite, Honley,
Wooldale, Kirkburton, Almondbury, Marsden o. fl.
H. sender et Medlem til Parlamentet.
G. Ht.
Hude, Anna Sofie, dansk Historiker, f.
26. Juli 1858 i Æbeltoft. Efter først i nogen Tid
at have virket som Kommunelærerinde blev
hun Student, tog 1887 Skoleembedseksamen
med Historie som Hovedfag og ansattes 1889
som Assistent i Rigsarkivet, hvilken Stilling
hun paa en kortere Afbrydelse nær beklædte,
indtil hun 1910 ægtede dav. Prof. Kr. Erslev.
Hun fik 1888 Universitetets Guldmedaille og
erhvervede 1893 den filosofiske Doktorgrad for
en med stor Klarhed skreven og paa
skarpsindigt Kildestudium bygget Afh. om »Danehoffet
og dets Plads i Danmarks Statsforfatning«
(1893); baade Medaillen og Graden er H. den
første Kvinde, der har faaet ved Kbhvn’s
Universitet. Sammen med Kr. Erslev og W.
Christensen har hun deltaget i Indsamlingen af
Materialet til og Udarbejdelsen af Repertorium
diplomaticum regni Danici mediævalis (1894 ff.);
selvstændig har hun udgivet »Aktstykker
vedrørende Erik af Pommern’s Afsættelse som
Konge af Danmark« (1897). En Frugt af hendes
Interesse for psykisk Forskning er The
Evidence for Communication with the Dead (1913).
M. M.
Hude, Kristian Karl Tulinius,
dansk Filolog, ovenn. A. S. H.’s Broder, f. 22.
Aug. 1800 i Viborg, blev Student 1877, tog
filologisk Eksamen 1883, virkede som Lærer ved
private Skoler i Kbhvn, opholdt sig i Udlandet
1885—86 for at gøre Haandskriftstudier, blev
1888 Dr. phil. (Commentarii critici ad
Thucydidem pertinentes), 1892 Adjunkt ved
Metropolitanskolen og s. A. Hovedredaktør for »Nordisk
Tidsskrift for Filologi« (indtil 1911). Siden 1902
er han Rektor ved Frederiksborg Statsskole.
Foruden forsk. mindre Afhandlinger har H.
udg. Thukydid (2 Bd, Leipzig 1898—1901), den
grundlæggende kritiske Udg. med det første
fuldstændige og nøjagtige Apparat (en mindre
Udg. med forkortet Apparat Leipzig 1901, 2.
Udg. 1. Bd smst. 1913); Herodot (2 Bd, Oxford
1908, 2. Udg. 1912, bedste kritiske Udg.) og
Lysias (Oxford 1912). Han har fuldendt den af
Falkenstjerne paabegyndte Oversættelse af
Herodot (1903—06) og oversat udvalgte
Biografier af Plutarch (2 Bd 1911—15), samt Udvalg
af Lysias og Isokrates. Endelig har han udg.
fl. Skoleboger: Demosthenes’ olynthiske Taler
og Talen mod Konon (1885); Græsk Syntaks
(1888), Aristoteles, »Athens Forfatning«
(Leipzig 1892, 2. Udg. 1916); Bearbejdelse af Berg’s
gr. Formlære (3. Udg. 1917) o. fl.
A. B. D.
Huder er i Handelen sædvanlig Betegnelse
for Skind af større, korthaarede Dyr, medens
Skind af mindre, langhaarede Dyr oftest
kaldes Skind. De vigtigste af de i Handelen
gaaende H. er flg.: Oksehuder faas dels af
europæiske Kreaturer og kaldes da tamme
H., dels fra oversøiske Pladser, de saakaldte
Vildthuder. Sidstnævnte bliver, for at
kunne taale Transporten uden at fordærves,
behandlede paa forsk. Maade, hvorefter man
skelner mellem tørrede, tørsaltede (d. v. s.
saltede og tørrede) ell. vaadsaltede (d. v. s.
saltede og sammenrullede vaade). Man skelner
som Regel mellem H. af Okser, Tyre, Køer og
Kvier, nærmest med Hensyn til Tykkelsen, idet
Kvaliteten i øvrigt i høj Grad afhænger af
Dyrets Levevis (de bedste H. faas af Dyr, der
ikke har staaet i Stald) og H.’s Behandling ved
Flaaningen, om den har Huller efter
Bremselarver ell. ikke, o. s. fr. Forrest bl.
Eksportpladserne for H. staar Buenos-Aires,
Montevideo og Rio Grande; dernæst kommer i Amerika:
brasilianske Havne, Valparaiso og Maracaibo,
i Afrika: Kap, i Australien: Sydney, Melbourne
o. fl. Af europ. Eksportlande maa nævnes Polen
og Sydrusland, Danmark, Holland og Ungarn.
Kalvehuder faas i større Mængder fra
Rusland, Tyskland, Østerrig, Danmark og
Norge. Kips er de fra Ostindien eksporterede H.
af Zebuen; de konserveres enten ved Kalkning
ell. ved Saltning, fra enkelte Steder (Dehli og
Luknow) ved Behandling med Arsensyrling.
De er betydelig tyndere og smidigere end alm.
Oksehuder og anvendes især til Overlæder.
Bøffelhuder eksporteres fra Ostindien og
Nordafrika især til England. Hestehuder
faas især fra Ungarn, Rusland og la Plata; de
udmærker sig bl. a. ved en meget fin Narv
(Overside) og giver et meget blødt og smidigt
Læder. Faare- og Gedeskind benyttes til
de fineste Lædersorter og produceres overalt.
Den største Mængde Faareskind udføres fra
Australien, Tyskland (Sachsen), Buenos-Aires,
Kap og Tyrkiet, Lammeskind tillige fra
Danmark, Rusland og Spanien, Gedeskind fra
Tyrol, Sachsen, Norge, Schweiz, Italien og
Rusland. Mindre Bet. har H. af Hjorte fra
Nord- og Mellemamerika, Schweiz og Tyrol,
Sæler, Hvalros, Krokodiller,
Flodhest, Kamel og Kænguru.
Svinehuder benyttes især til Galanterivarer og
Bogbind. Ved Transport og Behandling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
