Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Huder - Hudfarve - Hudfinne - Hudflettelse - Hudhorn - Hudiksvall - Hudkirtler - Hudkræft - Hudløshed - Hudmuskler - Hudorme - Hudpapiller - Hudpleje - Hudporer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
navnlig af Vildthuder bør det erindres, at mange
af disse stammer fra Dyr, der er blevne
slagtede p. Gr. a. smitsomme Sygdomme, hvorfor
bl. a. omhyggelig Rensning af Transportvognene
er nødvendig.
K. M.
Hudfarve ell. Teint benævnes den Farve
ell. Farvetone, som Huden frembyder hos de
forsk. Individer, og som er afhængig af forsk.
Faktorer. Den væsentligste er Hudpigmentet (se
Hud), som ved sin Mængde betinger den mere
ell. mindre mørke Teint; hos brunette Individer
og Racer er den betydelig og størst hos de
brune ell. sorte Racer. Dernæst afhænger H.
af Blodmængden; derfor er den hos blodfattige
Individer og paa bedækket Hud bleg, hos
blodrige, kraftige Personer og især paa den for
Luften udsatte Hud mere ell. mindre rødlig.
E. P-n.
Hudfinne, se Fedtfinne.
Hudflettelse, Selvpiskning, et asketisk
Middel (se Flagellanter).
Hudhorn (córnu cutaneum) er en
overdreven og stærkt forøget Vækst af Horncellerne
(Epidermis) paa et begrænset Parti, hvorved
fremkommer hornformede Dannelser, der i
sjældnere Tilfælde kan blive indtil 12 cm lange
og ligne smaa Væderhorn. De findes hyppigst
bos ældre Folk, har ofte deres Sæde i Ansigtet
og maa derfor af kosmetiske Grunde fjernes.
Dette kan i Reglen kun ske ad kirurgisk Vej
ved at borttage deres Basis i selve Huden.
E. P-n.
Hudiksvall [’hudiksval], By i Helsingland,
Gefleborgs Len, Sverige, ligger paa et Næs
mellem Hudiksvall-Fjorden og Indsøen
Hudviken og er — efter fl. Ildebrande i senere Tid
— regelmæssig bygget. (1914) 7320 Indb. H. har
to Tobaksfabrikker, Savværker og Udførsel af
Tømmer, især Pitprops. Ved en Linie til
Ljusdal staar H. i Forbindelse med Sveriges
Jernbanenet. H. er næst Gefle Norrlands ældste By.
Den anlagdes 1581, men dengang længere oppe
ved Hudviken; 1640 flyttedes den til sin
nuværende Plads.
G. Ht.
Hudkirtler. I Dyrenes Hud findes dels
enkelte afsondrende Celler, dels hele, i
Læderhuden indsænkede afsondrende Epitelpartier
af Overhuden, ægte Kirtler. De enkelte
afsondrende Celler, encellede H., er oftest
Bægerceller, hvis frie Ender er aabne ell. forsynede
med en længere ell. kortere flaskehalsformet
Aabning, gennem hvilken Afsondringerne fra
det protoplasmafyldte Indre kan udgydes. I
andre Tilfælde, særlig hos de højere Dyr, er den
afsondrende Virksomhed knyttet til store
sammenhængende Partier af Hudens Epitel; disse
er da som Regel sænkede ned i Hudens dybere
Lag, enten som simple Kirtelrør ell., for at
forøge den afsondrende Flade, stærkt foldede
og udformede, f. Eks. til drueklaseformede
Kirtler, der da blot har en simpel rørformet
Udførselsgang, der aabner sig paa Hudens fri
Overflade ell. i Indposninger af denne, ofte
haarklædte, tjenende som Opsamlingsbeholdere
for Kirtelsekretet. Hos Regnorme og Igler
dannes der af H.’s Udsondringer Kokon for
Æggene, og Sneglenes Hud er meget rig paa
Slimkirtler af begge Typer. Hos Fiskene findes
næsten kun encellede Slimkirtler. Hos Padderne
findes overalt store encellede H., men desuden
ofte store sammensatte Giftkirtler, der navnlig
findes i Mængde bag Hovedet hos
Landsalamanderen og Tudserne, de saakaldte
Parotidekirtler. Krybdyrenes Hud er fattig paa H.; dog
findes langs Laaret og ved Gattet hos mange
Øgler store Porer som Aabninger for ægte H.
Skildpadder og Krokodiller har ogsaa enkelte
større H. Hos Fuglene findes kun
Gumpekirtlerne, et Par store, fedtafsondrende H., ellers
mangler Huden helt saadanne. Hos Pattedyrene findes
mange særlige Modifikationer af H., der dog
alle kan henføres til de to Hovedtyper, Fedt-
og Svedkirtler, der som Regel findes i
stor Mængde i Huden. Fedtkirtler er smaa
Druekirtler, der som Regel aabner sig i
Haarsækkene og afsondrer en fedtet Substans;
Svedkirtlerne er simple Rørkirtler, oftest ligesom
sammenrullet i et Nøgle, der aabner sig snart
i Haarsækkene nær disses Aabning, snart frit
paa Hudens Overflade, særlig paa haarløse
Partier; de afsondrer Sved, mangler dog f. Eks.
hos Hvaler, Hunde, Muldvarpe o. m. a. Bl. de
mange Modifikationer af Svedkirtler kan
nævnes Ørevokskirtlerne i Øregangen og de
mægtig store Mælkekirtler; andre komplicerede H.
er Klovkirtlerne og Taaregrubekirtlerne hos
mange Drøvtyggere, Gatkirtlerne, der f. Eks.
hos mange Rovdyr aabner sig nær
Endetarmsaabningen, Moskuskirtlen hos Moskushjorten,
Bæveren o. m. a.; disse H. munder i behaarede
Hudsække; frit paa Overfladen munder
Kindkirtlen hos Elefanten, Navlesvinets store
Rygkirtel, Spidsmusenes Sidekirtler, Kronhjortens
Halekirtel o. m. a.
R. Hg.
Hos Mennesker findes dels Svedkirtler,
der optræder i stor Mængde saa at sige over
hele Huden (se Hud); stærkt udviklede er de
paa enkelte Steder, f. Eks.i Akselgruben; dels
findes Talgkirtler, der væsentlig findes
bundne til Haarene og derfor mangler i
Haandflader, Fodflader og nogle andre Steder,
medens de findes stærkt udviklede i Ansigtet,
særlig om Næsen. De sidste afsondrer
Hudfedtet ved en Fedtomdannelse af de inderste
Celler, paa en lgn. Maade som Mælkekirtlerne
afsondrer Mælk.
E. P-n.
Hudkræft, se Kræft.
Hudløshed, d. s. s. Ekskoriation.
Hudmuskler. Hos Mennesket findes kun faa
vilkaarlige Muskler i Hudens og væsentlig i
Ansigtet, hvis Minespil er afhængigt af saadanne;
ogsaa Hovedhuden og Ørene kan hos en Del
Mennesker vilkaarlig bevæges. Derimod findes
overalt uvilkaarlige Muskelbundter,
hovedsagelig knyttede til Haarene (Arrectores pili), der
sammentrækkes ved Sindsbevægelser ell.
Kuldepaavirkning og derved gør Huden bleg og ru
(Gaasehud).
E. P-n.
Hudorme, d. s. s. Comedo.
Hudpapiller, se Hud.
Hudpleje, se Hud.
Hudporer benævnes de fine Aabninger,
hvorigennem Svedkirtler og Talgkirtler udmunder i
Huden.
E. P-n.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
