- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
820

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hudson, George - Hudson, Henry - Hudson, James - Hudson Bay

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

godtgjordes det, at han skyldte dem langt
større Summer, end han kunde udrede. Han havde
ogsaa tilladt sig fl. ret mislige Handlinger og
paaførte mange Mennesker, der havde stolet
blindt paa hans Dygtighed, store Tab. Siden
levede han mest i Udlandet og rejste sig aldrig
af sit Fald. 1868 skød nogle Venner Penge
sammen for at købe ham en Livrente.
E. E.

Hudson [’hadsən], Henry, eng. arktisk
Søfarende. Den Periode af hans Liv, som er os
bekendt, strækker sig kun over lidt mere end
4 Aar, nemlig fra 19. Apr. 1607, da han drog
ud paa den første af sine 4 berømte arktiske
Ekspeditioner, til 21. Juni 1611, da en oprørsk
Skibsbesætning udsatte ham sammen med
Sønnen o. fl. a. i en aaben Baad i H.’s Bay og
forlod dem. H. var Kaptajn i det bekendte
Muscovy Company. Da tidligere Rejser havde
vist, hvor vanskeligt det var at finde en
Handelsvej til Kina og Japan N. om Europa ell. N.
om Amerika, blev H. 1607 stillet i Spidsen for
en Ekspedition, hvis Formaal det var at prøve
Vejen over Nordpolen. Han fik Grønlands
Østkyst i Sigte mellem 69° og 74° n. Br., men
landede ikke. Den store Halvø N. f. Frans Josefs
Fjord kaldes endnu H.’s Land. Fremgangen
standsedes snart af udstrakte Ismasser mellem
Grønland og Spitsbergen. Han vendte sig
derfor mod sidstnævnte Øgruppe, hvis Kyster han
undersøgte, og som han sejlede N. om, men
standsedes overalt af Is. 23. Juli var han paa
80° 23′ n. Br. Paa Hjemrejsen opdagede han
Jan Mayen, som derefter kaldtes H.’s
Touches
. Skønt denne Rejse ikke bragte det
ønskede Resultat, har den dog haft en
overordentlig stor Bet., idet H. hjembragte
Efterretning om den store Rigdom paa Hvaler og
Hvalrosser i Farvandene omkr. Spitsbergen,
og snart efter stævnede aarlig anselige Flaader
derhen for at gøre Jagt paa disse Havets
Kolosser. Paa H.’s anden Rejse, 1608, forsøgte
han forgæves at trænge frem mellem
Spitsbergen og Novaja Zemlja. Han havde haarde
Kampe med Isen og undersøgte Nordkysten af
Novaja Zemlja. Den tredie Rejse, 1609, blev
gjort paa Bekostning af det holl. East India
Company
, og H. var opr. bestemt paa at trænge
gennem Waigats Stræde, en Vej, som han
havde været ude af Stand til at forsøge det
foregaaende Aar. Da man ved Novaja Zemlja mødte
en ubrudt Isbarriere, og Mandskabet nægtede
at følge længere paa denne Vej, bestemte H.
sig til at søge Passage gennem Amerika paa
40° n. Br., hvor der efter Beretninger kun
skulde være meget smalt mellem Atlanterhavet
og Sydhavet. Paa denne Rejse undersøgtes i
Særdeleshed den Flod, der endnu bærer
Navnet H. River. Man sejlede langt op ad
Floden, til det Sted, hvor nu Albany ligger, og traf
mange Indfødte. Efter H.’s Hjemkomst drog
fl. Hollændere i hans Fodspor og anlagde en
Koloni paa det Sted, hvor nu New York ligger.
1610 afsejlede H. paa sin sidste Rejse; denne
Gang igen for at finde Nordvestpassagen, men
paa eng. Bekostning. Han undersøgte det til
Dels tidligere kendte H. Strait paa 61° n.
Br. og hele den østlige Del af H. Bay. Da H.,
efter at have sejlet c. 500 Sm. mod V. gennem
Strædet, kom til et stort aabent Hav, som han
døbte Mare Magnum, troede han, ligesom
senere Datidens ledende Geografer, at han
havde opdaget den længe søgte og meget
ønskede Vej til Kina, Japan og Indien. Denne
Overbevisning afkræftedes saa lidt af de
efterfølgende Togter, at den endog holdt sig
gennem de næste halvandet Hundrede Aar og
fremkaldte en Række af Ekspeditioner.
Vinteren 1610—11 tilbragte H. i den sydligste Del
af dette Indhav paa c. 52° n. Br. Faa Dage
efter at han Juni 1611 havde forladt dette
Sted, udbrød der Mytteri om Bord bl.
Mandskabet, og H. blev sammen med 8 andre, der
saa godt som alle var syge, udsat i en lille
Baad, og man har ikke senere hørt noget til
deres tragiske Skæbne. Aarsagen til denne
Forbrydelse har sikkert været Frygt for, at
H. vilde fortsætte Undersøgelsen V. efter i det
aabne Hav, han havde fundet, og, da
Provianten var ved at slippe op, udsætte
Besætningen for Savn og Lidelser. Skibet og en Del
af den oprørske Besætning naaede England i
Sikkerhed.

Mange store Opdagere har baade før og efter
H. søgt at opdage den nordlige Søvej til Kina,
men han overgaar dem alle. idet han prøvede
saa mange forsk. Veje, medens de andre kun
har holdt sig til en enkelt. H. har aabnet for
sine Landsmænd Vejen til Fiskerierne omkr.
Spitsbergen og til Pelshandelen i
H.-Bay-Landene. (Litt.: G. M. Asher, H. H.
the Navigator. The Hakluyt Society
[London
1860]).
G. F. H.

Hudson [’hadsən], James, eng. Diplomat,
(1810—85), var 1830—37 Hjælpesekretær hos
Kong Vilhelm IV og derefter Legationssekretær
i Washington 1838—43, Haag 1843—45 og Rio
de Janeiro 1845—51. Her udvirkede han 1850
den bras. Regerings Løfte om at standse
Slavehandelen. 1852 blev han Sendemand i Turin,
sluttede 1855 Forbundet mellem England og
Sardinien om dettes Deltagelse i Krim-Krigen
og virkede senere med saa stor Iver for Italiens
Enhed, at han ligefrem kan regnes bl. dens
Grundlæggere. Han blev derfor ogsaa 1859 for
en Stund kaldt tilbage af den konservative
Regering, der var misfornøjet med hans
krigslystne Optræden. Da han 1863 fik Afsked, vakte
det alm. Beklagelse i Italien, og han følte sig
saa nøje knyttet til dette Land, at han siden
mest levede der.
E. E.

Hudson Bay [’hadsən.-’bei], Hudson
Bugt
, den store Bugt paa Nordøstsiden af
Nordamerika, som dannes af Halvøen Labrador, og
som ved det 820 km lange Hudson
Stræde
staar i Forbindelse med Davis-Strædet og
derigennem med Atlanterhavet. Arealet er c.
1300000 km2, og den strækker sig 1600 km fra
N. til S. og 960 km fra V. til Ø. Mod S. bliver
den betydelig smallere i den lavvandede
James Bay. Mod N. staar H. B. gennem Fox
Kanalen
og Fury and Hecla
Strædet
i Forbindelse med Ishavet, og mod V.
ligger talrige Fjorde og Bugter, som den lange,
smalle Chesterfield Inlet, Ranksen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/11/0830.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free