Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hudsygdomme - Hudtalg - Hudtuberkulose - Hududslæt - Hudvattersot - Hudvæv - Hue - Huë - Huehuetenango
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
4) Vabler, Pomphi, Ophøjninger af mere
flygtig Natur, som efter Brændenælder. 5)
Vesikler og Blærer, Bullæ, smaa ell. større
Ophøjninger af Overhuden, hvorunder findes
Vædske; hvis de indeholder Materie (Pus),
benævnes de Pustler, f. Eks. Koppepustler.
Scm en videre Udvikling af disse Former kan
nu endvidere findes Skæl, Skorper, Saar, og af
disse Elementarformer sammensætter sig de
forsk. H. Disse ordnes i bestemte Klasser,
eftersom de opstaar under Blodtilstrømning,
Blodmangel, Sekretionsanomalier, Betændelser,
Blødninger, Ernæringsanomalier og
Nydannelser, Nervelidelser, Parasitter o. fl. Dog har de
senere Aars Undersøgelser og navnlig Læren
om mikroskopiske Organismers store Rolle som
Sygdomsvækkere ogsaa for Hudens Vedk. skabt
ny Synspunkter og delvis ny Inddelinger, idet
man mere og mere søger at skelne mellem
de Hudlidelser, der er afhængige af indre,
mere konstitutionelle Aarsager, og saadanne, der
mere skyldes ydre Indvirkninger og
derimellem især Indvirkninger af de nævnte
Mikroorganismer. Denne ætiologiske
Betragtningsmaade er selvfølgelig af indgribende Bet. saavel
for Lidelsens Erkendelse som for dens
Behandling. Medens i tidligere Tider vistnok i alt for
høj Grad Vægten blev lagt paa den
konstitutionelle Side af Forholdet, Afhængigheden af
Legemets »Safter« o. l., er den moderne
Tendens maaske nu og da vel ensidig gaaet i
Retning af en rent lokal Behandlingsmaade med
stadigt Henblik paa den mere ell. mindre
sikkert beviste ell. antagne bakterielle Ætiologi.
En fornuftig Hensyntagen til begge Sider er
sikkert det Standpunkt, hvorom de fleste
forener sig, og derfor kan Dermatologien heller
ikke udøves uden at støtte sig til et grundigt
Kendskab til Organismen og dens Patologi i sin
Helhed. M. H. t. den mere ydre Behandling af
H., da er denne selvfølgelig i de forsk. Tilfælde
særdeles forsk., men det kan dog siges, at
den i sine Hovedtræk gaar ud paa en, i
tidligere Tider mere ubevidst, senere mere og
mere maalbevidst, aseptisk og antiseptisk
Terapi. Derfor er Vand og Sæbe, Svovl og Tjære,
Salicylsyre og Sublimat bl. Hovedmidlerne, som
kommer til Anvendelse; de Resultater, som den
nyere Dermatologi har naaet, kan ligesom for
hele Medicinens Vedk. for en stor Del
tilskrives denne Betragtning og den derpaa baserede
Hygiejne. Derfor er netop mange af de
tidligere udbredte, ubehagelige og delvis
modbydelige parasitære Hudlidelser, saasom Fnat og
Skurv, stærkt aftagende i alle civiliserede
Samfund, og H. i det hele mindre ondartede end
under slette, vanrøgtede hygiejniske Forhold.
(Litt.: Paa Dansk foreligger: Engelsted,
»Hudens Sygdomme« [1879]; E.
Pontoppidan, »H.« [3. Opl. 1897]).
E. P-n.
Hudtalg, se Hudkirtler.
Hudtuberkulose kan dels som Knogle- ell.
Slimhindetuberkulose være et Udslag af den
alm. tuberkuløse Infektion, dels vise sig som
en mere selvstændig Affektion. Til sidstnævnte
Kategori kan regnes de saakaldte Ligtuberkler
samt Lupus.
E. P-n.
Hududslæt, Udbrud af sygelige Dannelser
paa Huden, se Hudsygdomme.
E. P-n.
Hudvattersot ell. Ødem benævnes den
Tilstand i Huden, hvor Maskerummene og
Lymfekarrene er fyldte og abnormt udspilede af
Lymfe; dette kan finde Sted lokalt p. Gr. a.
lokale Kredsløbsforstyrrelser, som Aareknuder,
Indsnøringer o. l., ell. mere universelt p. Gr.
a. svækket Hjertevirksomhed ell.
Nyresygdomme.
E. P-n.
Hudvæv (bot.) kaldes i Planteanatomien det
yderste Cellelag paa en Plantedel; dets Celler
slutter i Alm. tæt sammen og er ofte fortykkede
paa deres Ydervægge for at kunne yde Planten
et Værn mod ydre Indflydelser. Man kan
skelne mellem en egl. Overhud (Epidermis) hos
alle saadanne Planter, som enten fra Beg. af
har, ell. paa Siden af hvis Stængel- (ell. Rod-)
spids der snart udvikler sig et Dermatogen (se
Vækstspids), og en uægte Hud, f. Eks.
hos Svampe og Alger, hvor de ydre Celler,
uden at danne et skarpt afgrænset Vævsystem,
blot er noget tættere sammenstillede. Hos de
højere Planter afløses dette fra Vækstspidsens
yderste Cellelag nedstammende, saakaldte
primære Hudlag (se nærmere Overhud) ofte
senere af andre Vævlag, dannede under hint
(ofte dybere inde i Plantedelen), de saakaldte
sekundære, især paa Organer med længere
end eet Aars Levetid (træagtige Stængler,
Mellemstokke, Rødder); disse sekundære H.
optræder i Reglen som Kork. Den primære Hud.
den egl. Epidermis, er kun tynd og sart paa
Organer, der ikke har stærk Beskyttelse behov,
f. Eks. paa Kronblade, paa Støvdragere og
Griffel og Ar. Paa andre forstærkes den ofte
ved Kutikularisering, Voks, ell. udstyres med
ægte Haar. Da Plantens Luftskifte skal
foregaa gennem H., er der næsten altid Aabninger
mellem visse af dens Celler, hvorigennem dette
kan ske og Fordampningen reguleres (se
Spalteaabning, Vandspalter,
Korkporer).
V. A. P.
Hue, se Hovedbedækning.
Huë (Phuthua-Thien), Hovedstad i
Anam, har c. 50000 Indb. og ligger ved Floden
Truongtien, 14 km oven for Flodens Munding.
H. er omgivet med Mure og Grave og beskyttet
af et Citadel, der i Beg. af 19. Aarh. opførtes
af Kejser Gialong ved fr. Ingeniørers Hjælp.
Det indeholder Kaserner, Fængsler og et
Arsenal. I Byens Midte ligger det kejserlige
Palads, Tan-Hnoi, der ved en høj Mur er skjult
for profane Blikke. Uden for Byen findes det
kejserlige Begravelsespalads. Forretningslivet
er koncentreret i Forstæderne og i
Havnestaden, Thuanan, hvor de fleste Kinesere bor.
Havnen er forsvaret af fl. Forter, men paa
Flodens Barre findes kun 3 1/2 m Vand, saa at
Havnen om Vinteren kun kan besejles af
meget smaa Fartøjer. Handelen er af den Grund
ubetydelig. Siden 1874 har en fr. Minister,
Anams egl. Regent, haft Sæde i H., og i
Thuanan ligger siden 1884 en fransk Garnison.
M. V.
Huehuetenango [wæwætæ’naŋgå], By i den
nordvestlige Del af den mellemamerikanske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
