- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
831

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hughes, Thomas - Hughes, William Morris - Hugh Town - Hugin - Hugleik (Sagnkonge) - Hugleik (dansk Konge)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Brown at Oxford, men den stod langt tilbage
for sin Forgænger. Han var nøje forbunden
med Maurice og Kingsley i deres Arbejde bl.
Londons Fattige; herigennem førtes han ind i
Politikken og var liberalt Underhusmedlem
1865—74. Derpaa opgav han denne
Virksomhed og udgav fl. religiøse Værker i streng
højkirkelig Retning som: The Old Church; What
shall we do wilh it?
(1878). 1880 grundede han
en Koloni i Tennessees Højland, der særlig var
beregnet for unge Mennesker af de højere
Klasser. Han kaldte den Rugby; men den gik
snart i Stykker p. Gr. a. Pengemangel. Af H.’s
senere Værker kan endnu nævnes: A Memoir
of Daniel Mac Millan
(1882), Life of Bishop
Fraser
(1887), Life of Livingstone (1889), Loyola
and the Educational System of the Jesuits

(1892).
(T. L.). I. O.

Hughes [hju.z], William Morris, austr.
Politiker, f. 25. Septbr 1864 som Søn af
Smaakaarsfolk i Wales. Hans lyse Hoved og Flid
skaffede ham Friplads i en lærd Skole og
Stilling som Elementarlærer, men næppe 20 Aar
gl udvandrede han til New South Wales, hvor
han slog sig igennem som Lammedriver,
Opvarter, Foredragsholder, Havnearbejder o. s.
v., blev Fagforeningsorganisator og 1894
Parlamentsmedlem for Sidney. Ogsaa til det ny
australske Forbundsparlament valgtes han 1901,
sad i de kortvarige Arbejderministerier 1904
og 1908—09; da Arbejderpartiets egl.
Magtperiode kom 1910, modtog han den
betydeligste Stilling i Regeringen næst Andrew Fisher
og afløste denne som Førsteminister 1915. Mere
end det store socialistiske Program, der havde
baaret ham frem, kom nu Krigens sejrrige
Gennemførelse til at ligge ham paa Hjerte.
1916 førte han i England vigtige
Forhandlinger om Samarbejdet mellem Moderland og
Koloni og gjorde stærkt Indtryk ved sine
offentlige Taler om det britiske Riges Fællesskab i
godt og ondt. Han vilde dog have udrettet
endnu mere, navnlig i sit eget Land, dersom
hans Veltalenhed, Patriotisme og Handlekraft
havde været forbundet med større Takt og
Selvbeherskelse, hans Dygtighed som politisk
Taktiker med mere tillidvækkende Fasthed og
Klarhed i Færd. Han kunde ikke overvinde
Mistanken hos Flertallet af Arbejderne om, at
de overordentlige Krigslove vilde blive brugt
til deres Skade, og da et Referendum med lille
Flertal havde forkastet den alm. Værnepligt
(Oktbr 1916), skilte han sig ud fra
Arbejderpartiet som Fører for en mindre Gruppe
National Labour og regerede derefter med Støtte
af det liberale Parti. Hans
Koalitionsministerium vandt en stor Sejr ved Valget Maj 1917,
men til Flertallet af hans gl. Partifæller blev
Forholdet meget bittert. I Decbr foranledigede
Regeringen et nyt Referendum, idet den
erklærede ikke at kunne fortsætte, medmindre
Værnepligten vedtoges. Efter at den var forkastet
med et noget større Flertal end før,
manøvrerede H. imidlertid saaledes, at han kunde
efterkomme Generalguvernørens Anmodning
om at tage sin Afskedsbegæring tilbage, et
Skridt, der skadede hans Anseelse ogsaa hos
mange, som ellers fulgte ham. Men hans næste
Europarejse (Maj 1918—Aug. 1919), hvor han
deltog i Rigskonferencen i London, sad i
Krigskabinettet og repræsenterede Australien ved
Fredsforhandlingerne i Versailles, gavnede ham
meget. Hans Maal, »vind Krigen«, var jo naaet,
og hans kraftige Optræden for Sydhavsøernes
Tilknytning til Australien og mod det jap. Krav
om Indvandringsfrihed regnedes for en stor
Statsmandsbedrift. Hans Hjemkomst formede
sig da som et Triumftog.
P. L. M.

Hugh Town [’hju.-’ta^un], Scilly-Øernes
Hovedstad, ligger paa et sandet Næs paa Øen
St Mary, har en Havn og c. 1500 Indbyggere.
G. Ht.

Hugin (oldn. Huginn, af hugr, Tanke), Navn
paa en af Odin’s to Ravne, der sammen med
sin Ledsager Munin hver Morgen flyver ud
over Verden. Hvad Ravnene ser, fortæller de
Odin, siddende paa dennes Skuldre, og maa
tilsammen opfattes som repræsenterende Odin’s
Sjæl, hvad deres Navne ogsaa tyder paa:
Tanke og Minde. Myten forklarer Odin’s
Alvidenhed og har skaffet ham Tilnavnet
Ravneguden.
G. K-n.

Hugleik, Sagnkonge i Upsala; hans ødsle
Hofliv og Forkærlighed for Gøglere fremstilles
som Modsætning til den danske Søkonges Hake
Haamundsøn, der overvinder H. og hersker i
Sverige; Hoffets Gøglere, der var flygtede i
Slaget, straffes med Rank af Starkad den
Gamle. H. har ikke Plads i den gl. Række af
Ynglingeslægten; han er sikkert opfundet alene for
at skaffe et Modstykke til Starkad’s og Hake’s
Haardførhed. Fortællingen findes i
Ynglingesaga og hos Sakse (der urigtig gør ham til
Konge i Dublin) og er et af de yngste af
Starkad-Sagnene, næppe opstaaet før i 12. Aarh.
(Litt.: Axel Olrik, »Danmarks
Heltedigtning«, II [1910], 115).
(A. O.). G. K-n.

Hugleik, dansk Konge, d. omtr. 516 e. Kr.
De paalideligste Efterretninger om H. er
frankiske Krøniker (Gregor af Tours), der
fortæller, at »Danernes Konge«, Chochilaicus,
angreb Hetvarerhes Stamme i Udkanten af
Merovingernes Rige, men da han allerede havde
naaet Stranden med stort Bytte, blev han
angrebet af den frankiske Kongesøn Theudebert
med en stor Hær og Flaade; H. faldt, og
Byttet blev tilbageerobret.

Beovulfs-Kvadet omtaler fcruden det Tog til
Frisernes og Frankernes Land, hvor han
falder, en Række andre Omstændigheder: H.
(Hygelâc) er »Geaternes« (ɔ: Jydernes) Konge, har
arvet Riget, da hans Broder, Hædkyn, faldt i
Kamp mod Sveriges Konge Ongentheov; paa et
Hævntog til Sverige hævner Jarlen Eofor hans
Død ved at fælde Ongentheov. Det eneste
Minde i senere Tid om denne geatiske Kongeslægt
er Sakse’s Efterretning om den danske Konge
H.’s Sejr over de sv. Høvdinger Øgrim og
Ømod. I Historien er H. mærkelig som den
første Konge, der leder et større Vikingetog
imod V., og overhovedet som den første
danske Konge, om hvem der haves samtidige
Efterretninger. Den Formodning er blevet
fremsat, at den slesvigske By Hollingsted (1285:
Huglæstath) skulde bære Navn efter Kong H.
og have været Udgangspunkt for hans Tog.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/11/0841.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free