- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
832

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hugleik (dansk Konge) - Hugli - Hugning - Hugningsplan - Hugo, Gustav - Hugo, Victor Marie og Charles-Victor og François-Victor

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

(Litt.: H. V. Clausen, »Kong H.« i
»Danske Studier« [1918]).
(A. O.). G. K-n.

Hugli, Distrikt i Divisionen Bardwan,
Bengalen, Indien. 3167 km2 med (1910) 1090097
Indb., hvoraf Flertallet Hinduer, 195569
Muhammedanere. Hovedstaden H. ligger paa
højre. Bred af Mundingsarmen af s. N. af Ganges
ved Jernbanelinien Kalkutta—Allahabad, med
(1910) 28916 Indb. Byen grundlagdes 1537 af
Portugiserne, erobredes 1629 af Shah Djehan
og besattes 1640 af Englænderne.
M. V.

Hugning, se Fægtekunst.

Hugningsplan eller Hugstplan kaldes
den Del af Driftsplanen for et Skovdistrikt,
ved hvilken der tages Bestemmelse om, hvor
og hvor meget der skal høstes af Ved i
Planens Tidsrum; H. deles alm. i 2 Dele, en for
Hovedskovningen ɔ: Hugsten paa de
Afdelinger, hvor den gl. Bevoksning skal
afløses af en ny, og en for Udhugningen
paa alle de andre Afdelinger. Begge Dele
opstilles tabellarisk og giver for hver Afdeling
Oplysning om den nuv. Vedmasse samt om
den Vedmasse, der skal høstes, undertiden
tillige om dennes Sammensætning af Gavntræ og
Brænde og om dens forventede Salgsværdi.
Forud for Tabellerne sættes i Reglen en ikke
skematisk Indledning, i hvilken der gives
Oplysning om de Grundregler, efter hvilke
Hugstens Omfang er bestemt, samt om de Forhold,
som antagelig vil faa Indflydelse paa Planens
Gennemførelse.
C. V. P.

Hugo [’hu.go], Gustav, tysk Retslærd, f. 23.
Novbr 1764 i Lörrach, d. 15. Septbr 1844 i
Göttingen, Dr. juris 1788, s. A. Prof. extraord. i
Göttingen, 1792 Prof. ord. smst. Ved Læsning
af Montesquieu og under personlig Paavirkning
af Pütter og Spittler fik H. Blikket aabent for
det uhistoriske i den herskende Retslæres
historiske Opfattelse og Fremstilling; medens
han vejer og finder de ældre Heroer som
Heineccius for lette, fremgaar hans videnskabelige
Ideal klart af hans Oversættelse af Gibbon’s
historiske Oversigt over den rom. Ret (1789).
H. var Iagttagelsernes Mand.
Erkendelsesteoretisk byggede han paa Kant, hvem han fuldt ud
havde forstaaet; om H.’s »Lehrbuch des
Naturrechts, als einer Philosophie des positiven
Rechts« (1798) udtalte J. F. Fries, at den var
mere konsekvent Kant’sk end Kant selv. H.
indleder den historisk-empiriske Retning
indenfor den tyske Retsvidenskab; overfor
Naturretten og dennes deduktive Metode sætter han
Studiet af den positive Ret og dennes Kilder,
han gør Banen fri for »den historiske Skole«,
men Stiftelsen og Ledelsen af denne skyldes
Savigny. Ved sit videnskabelige Grundsyn og
sin Lærervirksomhed har H. sin historiske Bet.,
mindre ved sine Skr, som i alt væsentligt er
Kompendier ell. Grundrids til
Undervisningsbrug, præcise, nøjagtige, men uden Form ell.
Kunst. I »Göttingsche gelehrte Anzeigen« og i
sit eget »Civilistisches Magazin« (1791—1837)
holdt H. en ofte skarp, men altid retfærdig
Hærmønstring over den fremkomne civilistiske
Litteratur. Ved Siden heraf udsendte han en lang
Rk. Lærebøger, opr. korte pg knappe, i de
senere Oplag af betydeligere Størrelse, saaledes
»Institutionen des heutigen Römischen Rechts«
(1789, 7. Udg. 1826), »Lehrbuch der
Rechtsgeschichte bis auf unsre Zeiten« (1790, 11. Udg.
1832), »Lehrbuch der juristischen Encyklopädie«
(1792, 8. Udg. 1810), »Lehrbuch der
civilistischen Litterair Geschichte«; (1812, 3. Udg. 1830),
der samlede udgør en »Lehrbuch eines
civilistischen Cursus« i 6 Bd. Endelig bør nævnes
H.’s kildekritiske Arbejder, hans Udgave af
Ulpian’s Fragmenta (1788, 4. Udg. 1822), af
Paulus’ Sententiæ (1795) og Ius civile
Anteiustinianeum
(I—II 1815). H. er en af de
markanteste og skarpest skaarne Skikkelser i tysk
Retsvidenskabs Historie, en karakterfuld,
redelig, kraftig og streng Personlighed, der baade
i Liv og. Handling søgte at naa det Kant’ske
Pligtideal. I det af Otto og Else Kern 1908
udgivne »Carl Otfried Müller. Lebensbild in
Briefen« giver den fremragende Filolog
karakteristiske Bidrag til et Billede af sin berømte
Svigerfader. (Litt.: F. C. von Savigny,
»Der zehnte Mai 1788« [Berlin 1838];
Heinrich Eyssenhardt, »Zur Erinnerung an
G. H.« [Berlin 1845]; Otto Mejer,
»Biographisches. Gesammelte Auisätze« [Freiburg i.
B. 1886], S. 3—57; Heinrich Singer i
»Zeitschr. f. das Privat- und Öffentl Recht der
Gegenwart« XVI [1889], S. 273—319;
Johannes Merkel, »G. H.« [Göttingen 1900]; E.
Landsberg
i ovenn. Tidsskrift XXVIII
[1901], S. 670—86; Samme i »Geschichte der
Deutschen Rechtswissenschaft« III. Afd., 2
Halvbind [München-Berlin 1910], Tekst S. 1—48
Noter S. 1—15).
Fz. D.

Hugo [y’go], 1) Victor Marie, fr. Digter,
f. 26. Febr 1802 i Besançon, d. 22. Maj 1885 i
Paris. H. var Søn af en adelig Officer,
Sigisbert H., en af Republikkens første Frivillige,
der under
Kejserdømmet
svang sig op
til General og
Greve, og af
en
Skibsrederdatter fra
Nantes, Sophie
Trébuchet
,
der opdrog
Sønnen
royalistisk og kat.
P. Gr. a.
Faderens stadige
Forsættelser
fik han en
eventyrlig
omflakkende
Barndom; Familien
var snart paa
Elba, snart i Paris, saa i Rom og saa i
Neapel; til Drengens tidlige Minder hørte Episoden,
da Faderen fangede den berygtede Fra
Diavolo’s Røverbande i Abruzzerne. 1809 tog
Moderen Ophold i Paris og begyndte nu at give
Drengen en alvorlig Uddannelse sammen med
de andre Børn de læste klassiske Sprog hos
en gl Præst. Det gl., nedlagte Feuillantkloster,
hvori de boede, besang han senere gentagne
Gange. 1811 besøgte han sin Fader nogen Tid

V. M. Hugo.
V. M. Hugo.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:26 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/11/0842.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free