- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
842

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Huitfeldt, Arild - Huitfeldt, Arild Christoffer - Huitfeldt, Ivar

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Nabolande, udbyttede han med Flid. Fremfor
alt slog han dog ind paa den Vej, som Svaning
og Vedel havde anvist, og fremdrog talrige
Dokumenter som det sikreste Grundlag for den
hist. Kundskab; til sine Afskrifter af
Statsbrevene i selve Kongens Arkiv føjede han spredte
Bidrag andensteds fra, mange især fra en siden
tabt Brevbog fra Erik Menved’s Dage. Paa dette
brede Grundlag opførte han sin Bygning. Hvor
han hos en Forgænger fandt et Parti, der
tilfredsstillede ham, nøjedes han efter Datidens
Skik med at afskrive ell. oversætte det; store
Stykker af den sv. Historiker Olaus Petri ell.
den holstenske Johan Petersen genfindes paa
den Maade ordret hos H., ligesaa Dele af
Svaning’s Arbejder. Men paa andre Punkter
arbejdede H. selv møjsommelig Fremstillingen ud
af det spredte Stof, stræbte ærlig at udfinde
den rette Tidsfølge og Tildragelsernes
Sammenhæng og viste derved baade Kritik og hist. Blik.
Han har mere politisk Forstaaelse end sine
borgerlige Forgængere, hvad der især viser sig
ved hans Fremstilling af de hundredaarige
Stridigheder om Slesvig, og vel ser han paa
Fortiden med den høje Adelsmands Øje, beundrer
Frederik I og harmes over Erik af Pommern
og Christian II, men mere fremtræder det, at
han er retsindig og sanddru, fuld af Kærlighed
til sit Land og Folk. Smukkest viser hans
Personlighed sig i de enkelte Bøgers Fortaler, der
alle er rettede til Christian IV; frimodig taler
H. til den unge Konge om hans store Gerning
og tunge Pligter, selv fyldt af Bevidstheden
om det Ansvar, Danmarks Forfatning paalagde
Adelen som den regerende Klasse.

H.’s mægtige Værk stod for det paafølgende
Aarh. som aldeles udtømmende og endeligt.
Først Gram viste ved sin Kritik, at man maatte
optage Arbejdet paa ny og søge tilbage til de
opr. Kilder, men endnu længe efter betragtede
man H. som en væsentlig Kilde for os til
Oplysning om Danmarks Middelalder. Man fandt
hos ham helt anderledes brede Skildringer og
Paavisninger af Aarsagssammenhæng, end vi
kunde faa ud af de gl. Aarbøger, og man
tænkte sig da uklart, at H. til sin Raadighed
maatte have haft talrige Kilder, som siden var
gaaet tabt. Systematisk er dette Spørgsmaal om
H.’s Kilder først undersøgt af Kr. Erslev, og
det har vist sig, at man ganske har
misforstaaet Forholdet. H. og hans Forgængere har
haft langt færre Dokumenter end vi, om end
deriblandt en Del, der nu ikke eksisterer, og
medens de af indenlandsk Aarbogsstof ikke har
haft mere end vi, har de kun kendt til den
udenlandske Tradition om Danmark i sene,
ofte yderst fordrejede Gengivelser. Netop dette
tarvelige Materiale, hvorover de selv klager
haardt, har tvunget dem til for at faa
Sammenhæng at vove sig langt ud med Gisninger,
ligesom de efter deres Samtidiges Skik har
givet bredtmalende Skildringer af Ting, hvorom
de kun vidste meget lidt. Bortset fra de
enkelte Punkter, hvor H. har haft nu tabte
Dekumenter, vil han derfor ikke for os kunne
gælde som Kilde, og mange Træk, der ene
hviler paa hans Gætninger, maa udslettes af
Danmarks Historie. Heri ligger dog
selvfølgelig intet nedsættende for H.; tværtimod, jo
bedre man indser, hvor mangelfuldt det
Materiale har været, som han har haft Adgang
til, jo mere maa man anerkende det store
personlige Arbejde, det har kostet ham at naa sit
Maal, og hans hele Værk, der i den danske
Historieskrivning staar som epokegørende,
indtager ogsaa en høj Plads, maalt med Datidens
hist. Forskning rundt om i Europa. (Litt.:
»Hist. Tidsskr.«, 5. Rk., III, 6. Rk., II, 7. Rk.,
I; H. Rørdam, »Historieskriveren A. H.«
[Kbhvn 1896]).
Kr. E.

Huitfeldt [’vitfælt], Arild Christoffer,
norsk Diplomat, f. i Trondhjem 10. Apr. 1847,
d. i Madrid 21. Apr. 1891, Student 1865, cand.
jur.
1869, traadte 1871 ind i de forenede Rigers
Diplomati som Attaché ved Legationen i Paris,
gjorde senere Tjeneste dels i Berlin, dels i
Udenrigsdepartementet i Sthlm, og blev 1880
Legationssekretær i Petrograd, hvorfra han
1884 forflyttedes til Berlin og derpaa til Wien;
herfra kaldtes han s. A. hjem som konstitueret
Chef for den politiske Afdeling i
Udenrigsministeriet. 1885 blev han Legationsraad og
sendtes Aug. 1888 til Kbhvn for at underhandle om
den, senere istandbragte, Overenskomst
mellem de 3 Riger om gensidig Behandling og
Hjemvisning af Fattige. Efter at han 1889
havde været Medlem af den norske Kommission til
Udarbejdelse af en ny Lov om Statsborgerret,
blev han s. A. Chargé d’affaires og 14. Novbr
1890 Minister i Madrid. Her førte han med
stor Dygtighed de fortsatte Forhandlinger ang.
en tilfredsstillende Ordning af den Konflikt, som
var opstaaet i Anledning af Spaniens
Toldbehandling af sv. Sprit, hvilket Spørgsmaal ved
en tidligere Voldgiftsafgørelse var blevet
afgjort imod Sveriges Interesser, der krævede en
Restitution af fl. Mill. Kr. Ved hans pludselige
Død var Forhandlingerne endnu ikke
tilendebragte. Ved Dannelsen af det norske
Ministerium Steen Marts 1891 opfordredes han til at
indtræde i dette, men afslog Tilbudet.
(J. B. H.).

Huitfeldt [’vitfæl’t], Ivar, dansk Søofficer,
f. 5. Decbr 1665 i Norge, d. 3. Oktbr 1710. I
sin Ungdom
var han i fr.
og senere i
holl.
Orlogstjeneste. 1687
udnævntes han
til Løjtnant,
men drog kort
efter paa ny
udenlands,
hvor han
forblev til 1690.
Straks efter
sin Hjemkomst
forfremmedes
han til
Kaptajn og steg
1704 til
Kommandør;
samtidig ansattes
han som Chef
for Orlogsværftet i Kristianssand, i hvilken
Stilling han forblev til 1707. Ved Udbrudet af

I. Huitfeldt.
I. Huitfeldt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:26 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/11/0852.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free