Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hukommelse - Hukommelseskunst - Hukommelsessvækkelse - Hu-kou - Hulaarer - Hulagu - Hulbrænder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det ganske ligegyldigt, om Indprentningen har
krævet mange ell. faa Gentagelser; Glemselen
skrider for samme Individ frem med samme
Hastighed, saa at Forestillingernes Bevarelse
altsaa intet har vundet ved den Øvelse, der har
formindsket Gentagelsernes Antal. Dog kan
man med en vis Ret sige, at H.’s Styrke er
blevet forøget ved denne Øvelse. Thi er
Antallet af nødvendige Gentagelser formindsket, vil
man altsaa ved at anvende samme Tid paa
Indprentningen kunne give Associationen større
Fasthed, saa at Stoffet paa et bestemt senere
Tidspunkt kan reproduceres nøjagtigere. — Jo
større H.’s Styrke er, desto større vil ogsaa
dens Omfang kunne blive, hvorved forstaas
den Mængde Forestillinger, som til enhver Tid
staar til Individets Disposition. Dette er
umiddelbart indlysende; jo mindre der glemmes af
det engang lærte, desto større er Muligheden
for disponible Forestillinger fra mange
Omraader. Dog er H.’s Modalitet, d. v. s. Arten
af de Forestillinger, der overhovedet lader sig
reproducere, rimeligvis i alt væsentligt bestemt
ved medfødte Anlæg. I denne Henseende falder
Menneskene i 3 Grupper: de visuelle,
auditive og motoriske, efter som det
fortrinsvis er Syns-, Lyd- ell. Bevægelsesbilleder,
der reproduceres. Skarpe Grænser findes dog
ikke mellem Grupperne, idet mange Mennesker
paa forsk. Omraader benytter forsk. Arter af
Forestillinger og ofte endog fl. forsk. Slags
Forestillinger ved en og samme Virksomhed.
Saaledes mener f. Eks. mange Mennesker rent
motorisk, ved Hjælp af Talebevægelser, men
benytter samtidig Synsbilleder af Talrækken til
Kontrol. Udprægede Typer er i det hele
vistnok sjældne, i hvert Fald bl. Voksne. Børn
synes at være overvejende visuelle, men ved
deres stadige Beskæftigelse med Ord i Skoletiden
viger Synsbillederne hos mange mere og mere
Plads for Lyd- og Bevægelsesbilleder. Efter
de hidtil foreliggende Forsøg er en
Tilbagevenden til større Visualitet ikke mulig selv ved
meget energisk Øvelse, naar Individet er naaet
til en Alder af c. 20 Aar.
At man ved fortsat Øvelse naar at indprente
sig et Stof af bestemt Art ved stadig færre
Gentagelser, beror ikke paa en mystisk
Forbedring ell. Skærpelse af H., men ligefrem paa,
at man efterhaanden lærer at fæste
Opmærksomheden paa rette Maade ved Arbejdet, idet
der kræves en ganske særlig
Opmærksomhedsfordeling, for at Associationsdannelsen skal gaa
saa let som muligt. Ligeledes lettes
Indprentningen ved, at der efter nogle Gentagelser
indskydes korte Hvilepauser, og at Stoffet, især
naar det er af stort Omfang, læres stykkevis,
hvorefter de enkelte Stykker senere forbindes.
Desuden lettes Indprentningen ved alle
saadanne Kunstgreb, der medfører en Samling af
Stoffet i bestemte Helheder. Allerede en rytmisk
Læsning af en Ramse Gloser letter Tilegnelsen;
endnu bedre er det at bringe en vis Mening ind
i Ramserne, hvis dette kan lade sig gøre. De
4 Stavelser: Mar ken gul ned læste i
Sammenhæng er aabenbart lettere at huske end 4
andre, der i Forening ikke betyder noget. Naar
det, der skal læres, i og for sig har Mening
og ikke netop skal læres ordret, er den
saakaldte logiske Tilegnelse langt at
foretrække for den rent mekaniske Indprentning,
d. v. s., man lærer ikke Sætningernes Ordlyd,
men indprenter sig kun Meningen, der senere
kan reproduceres ved Individets eget Ordvalg.
Fra den fejlfri Reproduktion af en længere
Forestillingsrække til dens fuldstændige
Forglemmelse er der et langt Spring; paa dette
Mellemstadium er kun en delvis
Genfrembringelse mulig. Den reproducerede Række er
følgelig behæftet med visse Fejl, Huskefejl, af
hvilke de hyppigst forekommende er: 1)
Enkelte Led i Rækken falder ud, glemmes, 2)
Ordenen af forsk. Led ombyttes, 3) Ensartede
Led forveksles, sammenblandes og smelter til
sidst sammen til et enkelt Led. Selv i det mest
paalidelige Vidnes Fremstilling af en
Tildragelse vil slige Fejl uforsætlig kunne indsnige sig,
hvorfor fl. Vidners Fremstilling af samme Sag
sjældent er helt overensstemmende. (Litt.:
Galton, Inquiries into human faculty and its
development [London 1883]; Ebbinghaus,
»Ueber das Gedächtnis« [Leipzig 1885]; G. E.
Müller, »Zur Analyse der
Gedächtnistätigkeit«, Bd 1—3 [Leipzig 1911—17]; Offner,
»Das Gedächtnis«, 3. Opl. [Berlin 1913];
Thorndike, Educational Psychology, Bd 2 [New
York 1913]; Rubin, »Kan H. forbedres?« [Kbhvn
1919]; Lehmann, »Den individuelle sjælelige
Udvikling«, 2. Udg. [Kbhvn 1920]; se ogsaa
under Association).
Alfr. L.
Hukommelseskunst, se Mnemonik.
Hukommelsessvækkelse. Hukommelsen
undergaar normalt i Aarenes Løb en jævn
Aftagen, som navnlig viser sig ved, at nylig
oplevede ell. lærte Ting hurtigt glemmes, medens
Oplevelser, der ligger langt tilbage, huskes
godt. Lette Grader af H. i yngre Aar kan
optræde forbigaaende ved Neurasteni og
Depression; den overvurderes dog i saa Fald ofte af
Patienten. Sværere Grader af H. findes ved
forsk. Hjernelidelser, som Aareforkalkning og
mange Sindssygdomme (dementia alcoholica,
paralytica og senilis).
K. H. K.
Hu-kou [’hu-’kou], Traktathavn i Kina, Prov.
Kiangsi ved højre Bred af Jangtsekiang, 300000
Indb. Vigtig Handelsstad.
M. V.
Hulaarer, se Hulvener.
Hulagu, Sønnesøn af Djengis-Kan og
Hersker over store Strækninger af Persien, fik, da
hans ældste Broder Mangu-Kan besteg Tronen
som Overherre over Mongolernes vidtstrakte
Rige, 1251 de vestlige Provinser af dette at
styre. 1253 forfulgte han Ismaelitternes Sekt
og udryddede største Delen af dem i Persien,
hvorimod de holdt sig i Syrien. 1258 gjorde han
Ende paa Kalifatet ved at indtage Bagdad,
som han plyndrede. Herved mistede Kaliferne
deres sidste Besiddelse. Hans Forsøg paa
ogsaa at gøre sig til Herre over Syrien
mislykkedes. H. døde 1264. Hans Efterfølgere kaldes
Ilkan’er, en Titel, man bl. a. oftere finder paa
deres Mønter.
V. S.
Hulbrænder, forældet Type af Gasbrænder,
der nu kun anvendes til Cigartændere,
Illumination o. l. Se Kulgas, Afsnit L.
R. T.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
