Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven / 848 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hulepadde - Hulepapegøje - Hulepindsvin - Huletempler - Huleugle - Hulfløjte - Hulgast - Hulglas - Huljern - Hulkamera - Hulkehl - Hulklampe - Hull (Kingston upon Hull)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

desuden en anselig Finnebræmme; i
Modsætning til de Voksne har de ikke saa lidt mørk
Farve i Huden, og Øjnene ses ganske tydeligt;
de minder derfor meget om Salamanderlarver.
Endskønt H. er blind, viser den stor
Følsomhed over for Lyset. Naar den holdes i
Fangenskab, maa den anbringes paa et mørkt
Sted. Dens Berøringssans er stærkt udviklet, og
den griber hurtigt og sikkert Føde, som kastes
til den. I Fangenskab spiser den gerne Orme,
Snegle, smaa Insekter og Krebsdyr. Fra
Europas Hulevande kendes kun een Art af H.
Derimod findes der i Nordamerika en blind
Salamander, Typhlotriton, der lever paa
samme Maade som den europ. H. — En med H.
nær beslægtet Form, Necturus, lever paa
sædvanlig Vis i Søer og Floder i de østlige
nordamerikanske Fristater og i Kanada. Dens
Overside er brun, Undersiden smudsig hvid; Øjnene
er smaa, men tydelige. Baade For- og
Baglemmer har 4 Tæer. Dyrene opnaar en Længde
af c. 35 cm.
R. H. S.

Hulepadde.

Hulepapegøje, se Papegøjer.

Hulepindsvin, d. s. s. Gnaverpindsvin (s. d.).

Huletempler, tempelartede Rum,
udhuggede med Benyttelse af naturlige Huler. Medens
Hulekultus, uden Omdannelse af de naturlige
Huler, har en vid Udbredelse, er Indrettelsen
af H. paa klassisk-europ. Grund ret sjælden.
De kendes fra Ægypten, saaledes ved
Abusimbel (2, det ene 60 m dybt) (c. 1400 f.
Kr.) og i Mellemægypten ved Beni-Hassan.
Derimod findes H. jævnlig paa orientalsk
Grund, saaledes i Indien, Birma, Kina, oftest
vistnok knyttede til Buddhismen, de ældste fra
Aarh. nærmest før Kr. F. Fra det indre Asien
kan i Østturkestan nævnes de 1000 Buddha’ers
H. ved »Sandbyen«, Tun-Huang, hvor næsten
hver Hule er en Helligdom med sin Buddha.
— Fra Nordeuropa kendes Eksempler paa, at
Huler har været anset for Helligsteder og
indrettede til en Slags Kapeller, bl. a. for Skt
Mikael.
H. A. K.

Huleugle, se Ugler.

Hulfløjte, en aaben Labialstemme i Orgelet
med blød, sombreret Klang.
S. L.

Hulgast (Søv.), den Mand, der i Orlogsskibe
forestaar Udleveringen af Gods fra Kanonernes
Hellegat.
C. B-h.

Hulglas benævnes alle Glasgenstande, der i
færdig Tilstand er hule, som f. Eks. Flasker,
Glas, Lampecylindre o. l. i Modsætning til
Vinduesglas, Spejlglas o. s. v.
K. M.

Huljern, se Stemmejern.

Hulkamera, camera obscura,
Fotografiapparatets Forløber. En lystæt Kasse, i hvis
Forside der er et naalefint Hul,
kan, uden at man anvender
Linse, benyttes som
Fotografiapparat, idet Lyset, der
kommer fra f. Eks. et stærkt
solbelyst Landskab, ved at
passere det fine Hul vil danne
et omvendt Billede, der inde
i Kassen kan opfanges paa en
lysfølsom, fotografisk Plade.
C. E. A.

Hulkehl [’hu.lke’l] (af tysk
»hohil«, hul, og »kehlen«, at
danne en Rende) ell.
Hulstav kaldes i
Bygningskunsten et hult, indrundet Led,
som vender den konkave Side
udad. I det daglige Sprog
benyttes det mest om det
hultrundede Led, der danner
Gesimsen i vore fleste Værelser,
mod Loft og Væg begrænset
af plastiske Led.
(E. S.). C. B-r.

Hulklampe (Søv.), en Træ- ell. Jernklampe
med en Ophøjning i Midten, hvorved der, naar
Klampen er spigret til Dækket, et Rundholt e.
l., dannes et Øje til Anbringelse af en Surring,
Talje, Heks e. l.
C. B-h.

Hull [ha£], Kingston upon H., vigtig
Søstad paa Østsiden af England, Shire
East-Riding of York, ligger ved Floden H.’s
Munding i den nordlige Bred af Humber, 37 km
fra Nordsøen. (1911) 277991 Indb. Byen ligger
meget lavt, ved Flodtid endog sine Steder
lavere end Havets Overflade, saa at den ved
Dæmninger maa beskyttes mod
Oversvømmelser. Den ældste Del, der har krumme og
snævre Gader, ligger mellem Floden H. og
Dokkerne; Ø. f. denne Del ligger Kastellet med
Kaserner og Militærmagasiner, og mod N. og
NØ. er der vokset store Forstæder op med
talrige Villaer og Haver. Bl. de mest
fremtrædende Bygninger og Institutioner kan nævnes
den gotiske Treenighedskirke, et rigt og
prægtigt Raadhus, Børsen og Kornbørsen, en
Forsørgelsesanstalt for Sømænd (Trinity Hospital),
stiftet 1369, Navigationsskolen, et Mus. med et
stort Bibliotek samt en bot. og zool. Have;
endvidere Mindesmærker for Wilhelm III og
Wilberforce. Som Industriby spiller H. en ikke
ringe Rolle; særlig er Maskinfabrikationen og
Skibsbyggeriet af Bet., endvidere Fabrikation
af Kemikalier, Bomuld, Olie og Oliekager.
Industrien arbejder væsentligst med Eksport for
Øje. Størst Bet. har H. dog som Handelsby, og
dens Havn indtager, uden at regne Reden paa
Humber med, et Areal af 75 ha. Mod Ø. i den
gl. By ligger Victoria Dok med 2 store

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>