Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hulrum - Hulrumsprocenten - Hulsit - Hulsonde - Hulspat - Hulspejl - Hulst - Hulstav - Hulsvøb - Hulsøm - Hultmann, Frants Vilhelm - Hultmann, Fritz Vilhelm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
skudsikre Rum over for det Artilleri, der er
kommet til Anvendelse under Verdenskrigen,
er vokset betydeligt. For saa vidt Kamp- og
Jordbundsforholdene (Grundvandstanden)
tillader det, opnaas bedst Beskyttelse ved at
anlægge Rummene med Loftet 5—6 nu under
Jordens Overflade, idet derved tillige opnaas, at
Rummets nøjagtige Beliggenhed kan holdes
skjult, saaledes at en planmæssig Beskydning
ikke kan finde St. Hvor Forholdene ikke
tillader denne Fremgangsmaade, maa
Beskyttelsen søges opnaaet ved Anvendelsen af Beton,
om muligt armeret Beton i Tykkelser paa
indtil 4—5 m, idet det dog, for saa vidt
Konstruktionens Beliggenhed ikke kan skjules, kun vil
være et Spørgsmaal om Tid og Ammunition,
naar det vil lykkes det fjendtlige Artilleri at
faa Bugt med denne.
Sch. P.
Hulrumsprocenten for Grus, Skærver o. l.
er et Udtryk for Lejringstætheden, idet den
angiver Rumfanget af Kornenes Mellemrum
udtrykt i % af det totale Rumfang af Korn og
Mellemrum. H., der spiller en Rolle ved
Fastsættelsen af Mørtels og Betons
Blandingsforhold, kan, naar Stoffet er grovkornet,
bestemmes ved den Vandmængde, et med Stoffet fyldt
Maalekar yderligere kan optage, men ved
finkornede Stoffer finder man for smaa Værdier,
idet ikke al Luften uddrives. Bedre er det at
veje et kendt Rumfang og beregne H. ved
Hjælp af Vægtfylden; denne kan for de i
Danmark brugte Betonmaterialer nøjagtig nok
sættes til 2,65, og vejer en 1 P kg, bliver H. =
(1 ÷ P : 2,65) · 100 %. Ensartet Kornstørrelse
medfører større H. end uensartet, medens H.
ikke paavirkes af Kornenes absolutte Størrelse.
Sammenblandes grove og fine Korn med
samme Vægtfylde, bliver H. mindst, naar
Vægtmængderne er ens, og Tilføjelsen af Korn af
en mellemliggende Størrelse vil ikke
formindske H. yderligere. H. er større for Skærver
end for runde Sten og større for fugtigt Grus
end for tørt.
E. Su.
Hulsit, et Mineral af indviklet
Sammensætning (10(Fe,Mg)O,2Fe2O3,SnO,3B2O3,2H2O), der
i Form af sorte, halvmetalliske, krystallinske
Masser findes paa Seward Peninsula i Alaska.
O. B. B.
Hulsonde, en Sonde, hvor der i den ene
Side er udarbejdet en Fure, hvorved Kirurgen
bliver i Stand til at lede et ell. andet
Instrument — Saks, Tang ell. Kniv — i en bestemt
Retning, idet man først fører H. ind i den
Retning, hvor man vil føre sit Snit, og dernæst
fører Spidsen af det skærende ell. stumpe
Instrument langs H.’s Fure. H. benyttes paa
denne Maade en hel Del ved Spaltning af
Fistler ell. ved dissekerende Operationer, hvor
man ved H.’s Hjælp kan dække visse Dele mod
Snittene, som skal føres gennem Nabodele.
E. A. T.
Hulspat, d. s. s. Kiastolit, se Andalusit.
Hulspejl, se Spejl.
Hulst [hø£st], By i holl. Prov. Zeeland, 26
km NV. f. Antwerpen paa Grænsen af Belgien
ved Jernbanelinien Mecheln—Terneuzen, har et
smukt Raadhus samt en gotisk Kirke, der ved
en Mur er delt i to Afdelinger, af hvilke den
ene tilhører de Reformerte, den anden
Katolikkerne. (1900) 3286 Indb. H. var tidligere en
Fæstning og blev i de nederlandske
Frihedskrige gentagne Gange erobret, snart af
Hollænderne, snart af Spanierne, indtil den 1645
definitivt blev erobret for Holland af Frederik
Henrik af Oranien. 1702 blev den forgæves
belejret af Franskmændene.
G. Ht.
Hulstav kaldes i Arkitektur og dekorativ
Kunst ethvert halvcylindrisk fordybet Profilled,
saaledes som det f. Eks. ses paa den typiske
attiske Basis, hvor det er anbragt mellem to
Rundstave (smlg. attisk Basis).
C. A. J.
Hulsvøb (Chærophýllum L.), Slægt af
Skærmplanterne (Kørvel-Gruppen), en-, to- ell.
fleraarige Urter med høj, ofte knæet Stængel og
fjersnitdelte Blade med brede Afsnit. Skærmen
har talrige Smaasvøbblade; Blomsterne er ofte
polygame. Den aflange Frugts Ribber er lave,
og dens Næb er utydeligt ell. mangler helt;
Delfrugterne er furekernede. 36 Arter i
Europa, Mellemasien og Nordamerika. I Danmark
vokser Knudret H. (C. temulum L.); den
er toaarig med haaret, trind og knæet
Stængel, der især ved Grunden er rødplettet og
bliver 30—80 cm høj. Blomsterne er hvide. Den
findes alm. langs Gærder og i Kratskove og
blomstrer i Juni—Juli; er giftig. I Norge
forekommer C. aureum L., men er meget sjælden.
C. bulbosum L. (Mellemeuropa, Kaukasus) er
toaarig og har en forneden ru, behaaret, men
i øvrigt glat, mandshøj Stængel; den dyrkes
af Hensyn til den opsvulmede Pælerod, der
anvendes til Gemyse.
A. M.
Hulsøm sys paa lærredsvævet Stof i St f.
alm. Søm, naar man ikke finder denne
tilstrækkelig pyntelig. Naar Sømmen er lagt,
udtrækkes 4 ell. fl. Traade af Stoffet lige oven
over Sømmen. Syningen foregaar ved, at
Sytraaden helt inde ved Sømmen føres fra højre
til venstre ind under nogle Traade i den klare
Stribe, trækkes ud og sys op i Kanten af
Sømmen; herved samles de fritstaaende Traade til
smaa Bundter. H. kan sys med mange
Variationer lige fra den her omtalte alm. H. til H.
med brede Mønstre. De smalle Borter i forsk.
Hvidsømsbroderier benævnes ofte H.
R. H.
Hultmann, Frants Vilhelm, sv.
Matematiker (1829—79), 1860 ansat som Lektor ved
Sthlm’s Gymnasium, har som Lærer,
Lærebogsforfatter og Medudgiver (1868—75) af
»Tidskrift for Mathematik og Fysik« øvet betydelig
Indflydelse paa den sv. mat. Undervisning;
desuden har han skrevet om
Sandsynlighedsregning og Forsikringsvæsen.
Chr. C.
Hultmann, Fritz Vilhelm, dansk
Skuespiller, f. 22. Juni 1820 i Kbhvn, d. 9. Juni 1894
smst. Et Sammentræf af Omstændigheder
gjorde H. til Skuespiller: han ernærede sig som
Litograf og studerede paa Kunstakademiets
Modelskole, da det kgl. Teater 1841 gennem
Aviserne søgte unge Mænd med Tenorstemme.
H.’s Kammerater, der vidste ham i Besiddelse
af en smuk, meget høj Tenorstemme,
tilskyndede ham til at prøve sin Lykke; han meldte
sig og blev straks antagen som Elev; kort efter
forvandlede en haardnakket Forkølelse hans
Tenorstemme til en lys Baryton, og saaledes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
