- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
869

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hunde

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Glæde tilbage til Naturlivet. H. alene er
trofast, den er Menneskets sande Ven og følger os,
hvordan det gaar. Det er derfor ikke
underligt, at H. er blevet saa afholdt som den er.
Ved Livet blandt Menneskene er der opstaaet
forsk. Racer, lige fra de største til de
allermindste. Alle Hunderacer er Kulturprodukter,
idet dels Anvendelsen, dels Hensynet til
Anvendelsen spiller en stor Rolle. Ved Kynologiens
Inddeling af Racerne er derfor Hensynet til
det Brug, der gøres af vedk. Race,
hovedbestemmende. Dette udelukker ikke, at der
maa medtages en Del vilde og halvvilde Racer.
Naar disse medtages, beskrives i større
kynologiske Skr c. 150 Racer. Desuden findes der
rundt om en Del saa godt som ikke bestemte
Racer, saa at Antallet sikkert vil forøges.

Den Gruppe, som staar Ulven og Sjakalen
nærmest, er de i de fremmede Verdensdele
levende halvvilde Former. I Australien lever
Dingoen. Den er af Størrelse som en
Hønsehund, den er langhaaret og lever baade i vild
og i tæmmet Tilstand. Den vilde Hund er et
graadigt Rovdyr, som anretter stor Skade paa
Faarehjordene. I tæmmet Tilstand er den i
Reglen meget paalidelig. Dholen er Indiens
vilde H. Den ligner Mynden og lever som
fuldstændigt Rovdyr. Den tager større ell.
mindre Dyr, som den jager i Flok.
Pariahunden i de muhammedanske Lande lever
paa Gaden ved Menneskets Boliger. Den fødes,
lever og dør uden at have kendt nogen Herre.
Alt udkastet Affald er dens Føde, og den gør
saaledes Gavn ved at rydde dette af Vejen. I
Konstantinopel levede tidligere en stor Mængde
Pariahunde; under Verdenskrigen er en stor
Del af dem slaaet ned. Denne H. har et langt,
pjusket Haarlag og ligner Spidshunden noget.
Den kan tæmmes og opfører sig da som enhver
anden H.

For at faa en særlig Oversigt har man
opstillet forsk. Inddelinger af Hunderacerne,
men det ligger i Sagens Natur, at en saadan
Systematisering er meget vanskelig.
Englænderne opstiller sporting dogs mod non
sporting dogs
. Her i Landet har man i den senere
Tid i Lighed med Englænderne delt dem i to
Grupper: Jagt-H. og Selskabs-H.
Denne Inddeling bruges derfor ogsaa her.

Jagt-H. er forædlede Racer af meget forsk.
Udseende, afpassede efter den Anvendelse, der
gøres af dem paa Jagten. Man deler dem i to
Grupper 1) Jagende H. og 2) Staaende
H.
De jagende H. forfølger Vildtet, enten for
selv at tage det, ell. ogsaa jager de det hen til
Jægeren, som saa ved Hjælp af sit Vaaben
nedlægger det.

Til de jagende H. hører Støverne, der
forfølger Vildtet ved Hjælp af deres
udmærkede Lugtesans. I gl. Dage holdtes mange St.
her i Landet store Meuter af Støvere, f. Eks.
paa Tranekær og Brahetrolleborg. Kong
Christian IX havde sin Meute paa Fredensborg.
Den blev passet af en Jæger, som hvert Aar
tog op ved Frederiksværk og Tidsvilde for at
indjage disse H. Den kgl. Meute er nedlagt;
men siden den jyske Hede nu er tilplantet,
har mange Private anskaffet sig Støvere til
Ræve- og Harejagt i Plantagerne. I Norge og
Sverige holdes mange Støvere, der benyttes til
Drivjagt paa Hare og Ræv i de store
vidtstrakte Skove. Støverne er korthaarede,
temmelig grove H. af forsk. Størrelse og Farve.
Hovedfarverne er sort med brunt. Nogen
dansk Støverrace findes ikke. De saakaldte
Kirkebystøvere var sikkert Afkom af
Hertugen af Augustenborg’s Meute. De er nu
blandet med Gravhunde, saa at de Individer,
som endnu findes, ikke kan regnes for
racerene. I Sverige og Norge er der i de senere
Aar dannet forsk. Racer af Støvere, hvoraf de
vigtigste er: Svensk-Støvere og
Schiller-Støvere. Schiller-Støveren er lettere
end den sv. Støver; deri benyttes hovedsagelig
som Rævehund. Som Eksempel paa disse H.’s
Udbredelse, samt paa den Interesse man har
for dem i Sverige, kan nævnes, at der paa
Svensk Kennelklubs Udstilling i Sthlm 1920 var
anmeldt over Hundrede Støvere. I England
holdes forsk. Støvere: the Staghound
(Hjortehunden), the Foxhound (Rævehunden), the
Harder
(Harehunden) og the Beagle (lille
Harehund). Her i Landet benyttes meget ofte
Spaniels, Grav-H. og Terrier til
Støverjagt. Spaniels er mere eller mindre
lavbenede, langhaarede H. med meget lange
Øren. De kan have forskellige Farver; i

Fig. 2. Støver.
Fig. 2. Støver.


Fig. 3. Cockerspaniels.
Fig. 3. Cockerspaniels.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/11/0879.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free