- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
873

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hunde

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

sidste Navn den ofte benævnes med hos os.
Den har som Race sikkert været kendt her i
Middelalderen, hvad Maleriet af Frederik II’s
Dværg viser; denne er nemlig malet, holdende
en saadan H. ved Halsbaandet. Den danske
H.
kan blive henved 1 m høj; den kan være
hvid, graablaa ell. hvid med sorte og graa
Pletter. Ulmer-Doggen kaldes den
graablaa i Tyskland. Den mest yndede er
Tiger-Doggen, der særlig i Frankrig betales med
meget høje Priser. Mastiffen er tillige med
Bulldoggen Englændernes nationale H. Det er
en stor, meget kraftig H., gul ell. gultigret af
Farve. Denne H. var en Tid meget kendt i
Danmark under Navn af Broholmeren, som
dog maaske ikke helt svarede til den engelske
Standard. Den franske Dague de
Bordeaux
minder baade om Mastiffen og
Broholmeren; det er en stor kraftig H., rødgul af
Farve. Den stammer fra det sydvestlige
Frankrig; i disse Egne blev tidligere opført
Dyrekampe, idet disse H. kæmpede med Bjørne,
Ulve o. a. vilde Dyr. Nu er Dyrekampene
forbudt; men fra disse Kamp-H. stammer den
franske Mastiff. Indtil for faa Aar siden var
Racen ikke kendt i Danmark, men nu findes
her nogle særdeles gode Eksemplarer. Ingen
anden H. ejer dens Mod og Styrke, og den er
derfor en udmærket Vogter for Hus og Hjem.
Skt Bernhards-H. er meget svær af
Bygning. Dens Farve er hvid med røde ell. brune
Pletter og sort Maske. Et hvidt Bælte om
Snuden og om Halsen maa nødig savnes. Dens
Navn er blevet berømt, fordi den anvendtes
paa Klostrene i Alperne til at opsøge de
Rejsende, som var forulykket i Snestormen. Den
bruges endnu til dette Barmhjertighedsarbejde
i Schweiz, men ikke i samme Udstrækning som
den Gang, da man ikke havde Jernbaner.
Troskab, Mod, Klogskab og Godmodighed er dens
Hovedegenskaber. Til Vagt- og Ledsage-H.,
især for dem, som særlig trænger til
Beskyttelse, nemlig Damer og Børn, er den
glimrende; den er rolig og besindig, men ogsaa
hurtig til at gribe ind, hvis det er nødvendigt.
Den langhaarede Form er mest alm., men der
gives ogsaa en korthaaret.

New-Foundlands-H. er sort; den er
langhaaret med et bredt Hoved, smaa Øren og
udtryksfulde Øjne. Den er et klogt og modigt
Dyr, som svømmer godt, men er meget daarlig
til at løbe.

Landseer Newfoundlænderen er
hvid med sorte Pletter. Den er særlig godt
kendt fra et Maleri af den berømte Maler Sir
Edwin Landseer.

DenhvidePyrenæer-H. og den
sorte Tibet-Dogge
er begge opkaldt
efter deres Hjemstavn. Disse to Racer er
sikkert meget sjældne. En særlig Gruppe blandt
Selskabs-H. er Hyrde-H. Disse Dyr er opr.
opdrættet til at vogte Faar, og de er
Besiddelse af mange udmærkede Egenskaber. De er
raske i deres Bevægelser, muskuløse og gode
Løbere; endvidere er de i Besiddelse af en
god Forstand. Den fornemste og mest
forædlede er den skotske Colley; der
findes baade glat- og langhaarede Individer, men
de sidste er de almindeligste. Den er i Reglen
gul ell. sort med hvide Aftegn. Dens elegante
tætte Pels med den smukke hvide Krave gør
et velhavende Indtryk, saa faa H. er saa anset
som den. Den holdes nu særlig som Selskabs-H.,
og den er en tro Vogter af Hus og Hjem.

Tyskerne har deres Schäfer-H., som i de
senere Aar er blevet meget kendt herhjemme.
De egner sig nemlig udmærket som Politi-H.
baade ved deres Klogskab, Haardførhed og
Mod. Paa de store Godser anvendes de ved
Patrouillering efter Krybskytter.

Den gl. eng. Hyrd e-H. (Faarehund)
er hvid og graa af Farve; dens Haarlag er
langt, stridt og haardt. Den har enkelte Gange
været udstillet her i Landet. Mange andre
Lande har deres Hyrde-H., men de er meget
sjældne og aldrig set i Danmark.

Spids-H. staar Hyrde-H. meget nær. De
er mindre, kortere med spidse, opretstaaende
Øren. Bl. de største er Eskimo-H., af hvilke
den grønlandske H. er mest kendt. Denne
H., der er brun, hvid ell. sort og hvid, spiller
en betydelig Rolle som Trækdyr i det høje
Nord. Kun ved dens Hjælp kan Grønlænderne
færdes i Snemarkerne. De lever af Affald fra

Fig. 9. Mastiff.
Fig. 9. Mastiff.


Fig. 10. Hyrdehund (Faarehund).
Fig. 10. Hyrdehund (Faarehund).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/11/0883.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free