Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hundegalskab - Hundegrotten - Hundegræs - Hundehaar - Hundehajer - Hundehalen - Hundehør - Hundekager - Hundekjeks - Hundekongen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
0,2 %, og lgn. Institutter er senere oprettede i
mange andre Lande. Ved Pasteur’s
Behandling er dog den straks efter Bidet foretagne
Ætsning ell. Udbrænding af Saaret ikke gjort
overflødig. Ogsaa naar Sygdommen allerede
er kommet til Udbrud, har Behandling efter
Pasteur’s Anvisning vist sig virksom. Andre
virksomme Midler til at hindre Udbredningen
af H., af hvilken Sygdom der tidligere alene i
Frankrig døde 30 Mennesker aarlig, er
Nedslagning af gale og omstrejfende herreløse Hunde,
Paabud om Mundkurv, Indskrænkning af
Hundenes Antal i det hele taget, hvilke Midler har
været anvendte i adskillige Lande.
(A. F.). H. I. B.
Hundegrotten er en kløftformet Hule i en
gl Kratervæg paa de flegræiske Marker ved
Neapel. Som en vulkansk Eftervirkning
strømmer der her ud af Jorden Kulsyre, som p. Gr.
a. sin Vægtfylde samler sig i den Del af Hulen,
der ligger lavere end Hulens Aabning. Medens
Mennesker rager op over Kulsyren og derfor
frit kan aande, kvæles Hunde o. a. mindre
Dyr, naar de kommer ind i Hulen.
J. P. R.
Hundegræs (Dáctylis L.) (se farvetr. Tavle
»Foderplanter« [Græsser«] Fig. 3), Græsslægt af
Svingel-Gruppen med flerblomstrede,
sammentrykte, skæve Smaaaks sammenhobede i ensidig
vendte adskilte
Nøgler. Kun 1
Art: Hvas H.
(D. glomerala
L.), der er
vedvarende og
danner stærke
Tuer, ofte med
talrige golde
Bladknipper.
Skuddene forneden
flade og
tveæggede. Straaet
indtil 1 m højt,
stift, oventil ru.
Rodbladene
lange, slappe, i
ung Tilstand
sammenlagte;
faa og mindre
Stængelblade.
Bladene og
Bladskederne ru.
Efter
Voksestedet er Toppen
mere ell.
mindre aaben.
Topgrenene i
Blomstringstiden udspærrede, før og efter oprette.
»Frøet« (ɔ: Frugten med de omsluttende, men
ikke tilvoksede Inderavner) i moden Tilstand lyst
graagult med kort Stak, der er en umiddelbar
Fortsættelse af nedre Inderavner, 6—7 mm
langt (med Stakken), svagt krummet til den
ene Side samt forsynet med stivhaaret Køl.
1000 Frø vejer c. 1 g. Ved Tærskning og
Rensning af H. »afskalles« undertiden en Del af
Frøet (ɔ: Frugten falder ud af Inderavnerne).
Det herved fremkomne »nøgne Frø« er lyst
graabrunt, af Form omtr. som Rugkorn, c. 3
mm langt og vejer c. 0,6 g pr 1000 Korn. H.
er vildt voksende over hele Europa og
forekommer fortrinsvis langs Vejkanter,
Grøfter og Gærder, i aabne Kratskove og paa høje
Enge, hvor Jorden er af nogenlunde god
Beskaffenhed, og er paa de nævnte Lokaliteter
ofte en af de mest fremtrædende Græsarter.
Den synes at have været dyrket som
Foderplante siden lidt over Midten af 18. Aarh.,
vistnok tidligst i England. I Danmark har den
først siden 1860’erne faaet større landøkonomisk
Bet. For Tiden maa den regnes til de vigtigste
dyrkede Fodergræsser og indtager nu en meget
fremskudt Plads i Græsmarkerne. I
landøkonomisk Henseende kan den karakteriseres
saaledes: Dens Varighed kan regnes til 4—5 Aar
ell. mere. Den grønnes tidlig om Foraaret og
er tidlig tjenlig til Slæt ell. Afgræsning,
hvorefter den hurtig vokser op igen og giver 2
gode Slæt. Slaas den for sent, bliver den stiv
og grov. Den giver størst Afgrøde i 2. og 3.
Brugsaar og overgaar da paa nogenlunde
frugtbare Jorder de fleste andre Græsser af samme
Alder. Den trives godt saavel paa høj
Agerjord som paa Enge og kultiveret Mose; paa
magre, tørre Sandjorder giver den dog kun
lille Afgrøde, men taaler i øvrigt Tørke bedre
end de fleste andre Græsser. Den anvendes i
to- og fleraarige Græsmarker og i vedvarende
Græsarealer i en Mængde af 3—5 kg pr ha. Til
Frøavl dyrkes den nu i stor Udstrækning i
Danmark (1920: 7600 ha); Frøafgrødens
Størrelse er hyppigst 400 à 600, under særlig gode
Forhold indtil 1000 kg pr ha. Da det
indenlandske Forbrug kun udgør c. 1000 t, finder der
en betydelig Udførsel af H.-Frø Sted.
K. H-n.
 |
| Hvas Hundegræs. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
