Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hundeshagen, Johann Christian - Hundeskat - Hundested - Hundestejler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
»Lehrbuch der land- und forstwirthschaftlichen
Naturkunde«, I—III (1827—30), af hvilken 4. Del
blev udg. 1840 ved Klauprecht.
C. V. P.
Hundeskat, se Hundeafgift.
Hundested, voksende Fiskerleje og
Stationsby i Nordsjælland paa Vestkysten af Halvøen
Halsnæs ved Mundingen af Isefjord,
Frederiksborg Amt, Strø Herred, Torup Sogn c. 12
km V. f. Frederiksværk, havde 1. Febr 1916
159 Gaarde og Huse og 722 Indb. (1911: 678).
Byen har en Baadehavn (en »Øhavn«, indtil
2,9 m dyb), Skole, Kro, Maskinfabrik,
Konservesfabrik m. m. og er Toldkontrolsted,
Lodsstation og Endestation paa
Hillerød—Frederiksværk—H.-Banen samt Postekspedition.
H. W.
Hundestejler (Gásterosteidæ), (se farvetrykt
Tavle »Fisk« [Ferskvands] Fig. 3 og 4) norsk
Stikling, en Fam, af aphysostome Benfisk,
Legemet er mere ell. mindre langstrakt, uden
sædvanlige Skæl, men i Reglen med større
Benplader langs Kroppens Sider; en af de under
Øjnene liggende Sidelinieknogler er stærkt
udviklet og danner et Panser paa Kinden; kun
Kæberne bærer Tænder, der er smaa,
sammentrykt kegledannede. Foran den
blødstraalede (anden) Rygfinne sidder
3—15 fri (ikke ved Finnehud forenede)
Pigstraaler; Bugfinnerne, der ligger bag
ved Brystfinnerne, dannes af en lang
Pigstraale og een ell. to
korte Blødstraaler;
foran Gatfinnen findes en
Pigstraale. H. er smaa
Fisk, der bebor den
nordlige Halvkugles
middelvarme og kolde Bælte;
en Art (Tangsnarren)
lever i Havet og i
Brakvand, de øvrige (de egl.
H.) tillige i fersk Vand.
De er æglæggende, og
Hannen bygger Rede. De
egl. H. (Gasterosteus)
har et sammentrykt
nogenlunde langstrakt
Legeme; Snuden er kort og Halen
(regnet fra Gataabningen til Halefinnens Spids)
udgør ikke det halve af Legemets hele Længde.
Bugfinnerne bestaar af en Pig- og en
Blødstraale og fæster sig i det ydre Forhjørne af
Bækkenbenene, der er sammenvoksede med
hinanden i Bugens Midtlinie til en bagtil
afsmalnende, trekantet Bugplade. 2 Arter er
danske. Den store ell. trepiggede H.
(Gasterosteus aculeatus L.) har 3 (sjælden 4)
fri Pigstraaler paa Ryggen og
tværstillede Benplader langs Kroppens Sider. I øvrigt
varierer den meget i Henseende til Legemets
Pansring. Hos nogle Individer strækker
Benpladerne sig lige fra Hoved til Halespids i et
Antal af 30—33 paa hver Side (Varieteten
trachurus), hos andre indskrænkes de til
Kroppens forreste Del og hører op ved Enden af
Brystfinnen ell før, saa at deres Tal kun udgør
6—7 (Var. gymnurus); mellem disse
Yderformer forekommer Overgange. Ryggen er blaa
ell. mørkegraa, Sider og Bug sølvfarvede. Mod
Legetiden bliver Hunnerne gulbrune med
mørke Tværbaand, og Bugen viser sig
messingglinsende; Hannen farves
samtidig rød paa Bug og Sider og er
i denne Dragt kendt under Navnet
Hundestejlekonge.
Denne Art er udbredt over de nordlige
Dele af baade den gl. og den ny
Verden. Den synes at opnaa størst
Udvikling i ublandet Saltvand og
er her repræsenteret ved den
stærkt pansrede Form (Var.
trachurus), der bliver 11 cm lang;
den svagt pansrede Form (Var.
gymnurus) bebor fortrinsvis de
ferske Vande og er mindre (indtil
6 1/2 cm); Overgangsformerne
tilhører især Brakvand. I Danmark
er den store H. almindelig overalt, i de
mindste Vandhuller og i Bække, i Søer
og Aaer, i Brakvand og i Havet; talrigst
forekommer den paa bevoksede Steder i Fjorde
og lune Bugter paa Kysterne af Sundet og
Bælterne. Den er en selskabelig Fisk, færdes i
Stimer og holder især til, hvor Vandet er
grundt og ligger aabent for Solen. Den er
meget graadig, tager alle Slags Smaadyr
(Orme, Larver o. s. v.), men efterstræber især
andre Fiskes Rogn og Yngel og anses for
skadelig i Damme med Nyttefisk. Vel har den et
godt Forsvar i sine udspændte Pigge, men den
skaanes dog ikke af større Fisk (Aal, Torsk,
Hornfisk, Laks) og Vandfugle. Den finder
nogen Anvendelse som Agn samt til
Trankogning og Gødning, naar den er til Stede i
Mængde. Den leger om Forsommeren. Hannen
tager Plantedele o. l. i Munden og danner deraf
 |
| Fig. 1. Tangsnarre (Spinachia vulgaris). |
 |
| Fig. 2. Den store Hundestejle (Gasterosteus aculeatus) med Rede. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
