Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hundestejler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
først ligesom et lille Tæppe paa Bunden af det
lave Vand, hvor den har udset sig en
Byggeplads. Den lægger Sand oven paa Redestoffet
og gnider og trykker sig ned og hen derover,
saa at Hudens Slim binder det sammen. Naar
Gulvet har faaet den tilbørlige Fasthed, stikker
deri Straa og Trævler ned til Vægge og Tag,
saa at det hele danner en Rede ell. Hytte, godt
og vel saa stor som en Valnød, med kredsrund
Indgang. Prydet med de skønneste Farver
svømmer den hen til de ventende Hunner og
viser med indbydende Lader den Fisk, der er
villig til at følge, Vej til Reden; den stikker
Hovedet ind i Redens Indgang ell. bryder
maaske tværs igennem og viger derpaa Pladsen
for Hunnen, der bliver nogle Min. i Reden,
sysselsat med at gyde Rognen; naar Hunnen
har forladt Reden, gaar Hannen ind for at
befrugte Æggene, istandsætter den Skade, som
Boet maatte have lidt, og iler saa af Sted for
at indbyde en ny Hun. Dette gentages saa ofte
i Løbet af fl. Dage med de samme ell. andre
Hunner, til Reden er fuld af Æg (60 til fl.
Hundrede). Ligesom Hannen er ene om at
opføre Reden, saaledes overtager den alene
Omsorgen for Æg og Yngel. Den stiller sig foran
Indgangen og leder med Brystfinnerne en
Vandstrøm hen over Æggene for at holde dem
friske og fri for ødelæggende Vandskimmel,
borttager med sin Mund Dynd og anden
Urenlighed, flytter om paa Æggene, anbringer ny
Aabninger paa Reden o. s. v. Ofte maa den
bestaa hidsige Kampe med andre Hanner ell.
med Hunnerne, der gerne vil plyndre Reden,
og den benytter herved især Bugfinnepiggene
som Vaaben. Efter 10—12 Dages Forløb er
Æggene klækkede, men Hannen holder
fremdeles Vagt over den spæde Yngel. Kommer en
af Ungerne op over Redens Rand og gør Mine
til at ville se sig om i Verden, tager Hannen
den i Munden og lægger den forsigtig ned i
Reden; selv efter at Ungerne er blevne større
og faar Lov til at røre sig friere, kredser den
om dem, altid rede til at forsvare dem mod
Angreb. Mærkeligt er det, at Hannen i hele
denne Tid saa godt som ingen Føde tager.
Den lille ell. nipiggede H. (Gasterosteus
pungitius L.), hvis Længde ikke overskrider 8
cm, har 9—10 (sjælden 7—8 ell. 11) fri
Pigstraaler paa Ryggen; Kropsiderne mangler
Benplader, men paa hver Side af Halen findes
i Alm. en lille, lav Køl, dannet af tynde
Benskiver. Ryg og Sider er olivengrønne med sorte
Pletter og Striber, Bugen sølvfarvet med
Messingskær; undertiden er den meget lysere,
undertiden næsten helt sort. Den har omtr.
samme geografiske Udbredelse som forrige Art
(findes dog ikke, som denne, i Grønland), men
er mere bunden til Fersk- og Brakvand og
vover sig ikke ud i egl. Saltvand. Den
forekommer ikke i Kattegat, og dens Mængde i
Sundet og Bælterne er ringe; derimod er den
hyppigere i de indre Dele af Fjordene og
tiltager i Mængde ned i Østersøen; i Danmarks
Ferskvande er den alm., men i visse Egne,
f. Eks. i Jyllands Hedeegne, langtfra saa talrig
som den store H. I Levevis ligner den foreg.
Art. Hannen bygger Rede, men anbringer den
oppe mellem Vandplanternes Grene ell. Blade,
ikke paa Bunden. Tangsnarren
(Spinachia vulgaris Fleming), ogsaa kaldet
Snavegedde, Vejrfisk og Næbbis, er meget
langstrakt. En lille, opstigende Mund ligger i
Spidsen af den lange, temmelig trinde Snude.
Kroppen er kantet af 5 Benkøle, een i Ryggens
Midtlinie, een paa hver Side af Kroppen og
een paa hver Side af Bugen; Kropsidernes Køl
er savtakket og følger Sidelinien helt ud til
Halefinnens Rod. Paa Ryggen sidder 14—15
fri Pigstraaler, og Bugfinnerne dannes
af een Pig- og to Blødstraaler; Bækkenbenene
er ikke sammenvoksede. Ryg og Sider er
olivengrønne med gulgrøn og hvidlig Aftegning,
Bugen sølvfarvet. Tangsnarren bliver henimod
20 cm lang. Den er udbredt langs Kysterne af
Nord- og Mellemeuropa, fra Nordkap til
Gascogne-Bugten. Den forekommer langs Jyllands
Vestkyst og paa tangbevoksede Steder i
Kattegat; den er talrig gennem Sundet og Bælterne,
hvorpaa den atter aftager i Mængde gennem
den vestlige Del af Østersøen, saa at den
allerede er sjælden ved Bornholm. Den gaar ikke
i Stimer, men træffes enkelt- ell. parvis. Dens
Næring udgøres af hvirvelløse Havdyr, især
smaa Krebsdyr, samt af Fiskeyngel og
Fiskerogn. Den har ingen økonomisk Bet. Til Rede
vælger Hannen en voksende Tangbusk, hvis
Løv den binder sammen med elastiske,
silkelignende Traade. I andre Tilfælde tjener
Tangplanten kun som Grundlag for Redebygningen;
Fisken slæber en Bunke mindre Alger sammen
og væver dem ind mellem Bladene af den
levende Tangplante, saa at der dannes en tæt,
pæreformet Rede, saa stor som en knyttet
Haand, omvunden og gennemtrukken i alle
Retninger af de fine Traade. Saa fast er
Materialet bundet sammen, at det er vanskeligt at
rive det fra hinanden, uagtet der er
Mellemrum, som ved Fiskens anstrengte Bevægelser
udvides til rummeligere Kamre, bestemte til at
optage Hunnens Rogn. Stoffet til de Traade,
hvormed Reden bindes sammen, dannes i
Hannens Nyrer, som i Legetiden svulmer op og
afsondrer en klæbrig Slim, der gennem
Urinlederne flyder ned i Blæren; her ophobes
Slimen i saa rigelig Mængde, at Blæren udspiles,
og sluttelig stødes den ud af Urinaabningen bag
Gattet som en sej Traad, der klæber fast til
enhver Genstand, hvormed den bringes i
Berøring. Hannen vogter Reden og plejer Æggene
lige saa trofast som H., men de spæde Unger,
der kommer frem efter 4—5 Ugers Forløb, kan
straks sørge for sig selv. Paa denne Tid
forsvinder alle de voksne Tangsnarrer, og man
finder herefter kun Ungerne, der vokser hurtig
til, for næste Foraar at blive kønsmodne,
forplante sig og forsvinde. Alt tyder paa, at
Tangsnarren er en enaarig Fisk ɔ: fuldender sit
Levnedsløb i Løbet af eet Aar. (Litt.: Coste,
Nidification des épinoches et des épinochettes
[i Sciences mathém. et phys. 10. Del, Paris
1848]; Möbius, »Das Nest des Seestichlings«
[i »Schriften des naturw. Ver. f.
Schleswig-Holstein« Bd VI, 1885]; samme, »Ueber die
Eigensch. u. den Ursprung der Schleimfäden
des Seestichlingsnestes« [i »Arch. f. mikroskop.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
