Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hundestejler - Hundestejlekonge - Hundestjernen - Hundestjerneperiode - Hundesyge - Hundetandsornament - Hundetegn - Hundetunge - Hundetyrk - Hundevagt - Hunding - hundrað - hundred (territorialt Omraade)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Anat.«, 25. Bd., 1885]; »Beretn. fra den danske
biol. Station« III, 1892; Benecke, »Fische,
Fischerei etc. in Ost- u. Westpreussen«, S. 74
[1881]; ang. den øvrige Litt. henvises til
Lilljeborg, »Sveriges och Norges Fiskar« [1. Bd,
1891]).
Ad. J.
Hundestejlekonge er et Navn for Hannen
af den alm. Hundestejle i Legedragt.
Ad. J.
Hundestjernen, se Sirius.
Hundestjerneperiode (Sothis-Periode), se
Kalender (Ægypten).
Hundesyge er en smitsom Sygdom
(kontagiøs Infektionssygdom), som i Reglen angriber
Hundene, inden de endnu er blevne et Aar gl.
Det antages alm., at Sygdommen i Midten af
18. Aarh. er bleven ført med Hunde fra
Sydamerika til Spanien, hvorfra den meget hurtig
bredte sig til hele det øvrige Europa, i hvis
større Byer den nu forekommer til Stadighed
(er stationær). Dødeligheden er stor, c. 50—60
%, men de Dyr, som een Gang har overstaaet
Sygdommen, bliver til Gengæld uimodtagelige
(immune) for lang Tid, oftest for hele Livet.
Trods talløse Forsøg er det endnu stadig ikke
lykkedes med Sikkerhed at paavise
Smittestoffet, væsentlig vistnok fordi H. hører til de
Smittesoter, som næsten altid er ledsagede af
andre Infektionssygdomme (sekundære
Infektioner), som mere ell. mindre fuldstændig
dækker over Grundlidelsens Billede og altsaa
gør det vanskeligt at holde det egl. Smittestof
ude fra de sekundære Infektioners. Man ved
imidlertid, at Smittestoffet er temmelig
modstandskraftigt over for ydre Paavirkning
(Indtørring, Kulde o. s. v.), og at
Inkubationsstadiet — den Tid, der hengaar fra
Infektionsøjeblikket til de første Symptomers Fremkomst
— strækker sig over 4—7 Dage. Mellem de
disponerende Aarsager spiller Forkølelse sikkert
en stor Rolle, men ikke mindre Bet. maa der
tillægges alle saadanne Forhold, som nedsætter
det unge Dyrs Modstandskraft. Megen Skade
gør saaledes den Brøddiæt, som er dikteret af
den saa stærkt udbredte Lægmandsforestilling,
at unge Hunde ikke kan taale Kød. P. Gr. a.
de mange forsk. Komplikationer (sekundære
Infektioner), som hver for sig er ledsagede af
særlige, mere ell. mindre iøjnefaldende
Symptomer, er det meget vanskeligt at give en
Beskrivelse af Sygdomsbilledet. I sin reneste
Form optræder Sygdommen som en af Feber
ledsaget Katarr af de forreste Luftveje og kan
i saadanne Tilfælde være endt i forholdsvis
kort Tid (1—2 Uger). Det er imidlertid meget
sjælden, at H. viser sig saaledes. I Reglen er
det Komplikationerne, som giver
Sygdomsbilledet dets Præg; og snart er det da
Betændelsesprocesser i de finere og fineste Luftrørsgrene
(Bronkitis) ell. i Lungevævet selv (Pneumoni),
snart Lidelse i Fordøjelseskanalen
(Mundbetændelse, Diarré, Brækning), smart nervøse
Symptomer (Krampe, Tvangsbevægelse, Lamhed),
snart et ejendommeligt Hududslet (pustuløst
Ekzem) ell. Øjenlidelser (Conjunctivitis,
Keratitis), som træder i Forgrunden. Men deraf
følger ogsaa, at Behandlingen i hvert enkelt
Tilfælde maa indrettes efter de tilstedeværende
Komplikationers Karakter og ikke lader sig
angive i al Alm.
G. S.
Hundetandsornament (Hundszahn, dent de
chien, dog-tooth) kaldes i Arkitekturen et
firbladet Ornament, hvis spidse Blade samler sig
pyramidalt, saa at Ornamentet faar en vis
Lighed med Hundetands-Græsplanten (Cynodon).
H. forekommer særlig paa normanniske og eng.
Bygninger i romansk Stil, hvor det gerne er
ordnet i Rækker som smaa Diamanter og
sammen med andre Prydelser, Siksaklister,
Roll-Billets o. l. dekorerer Indfatninger om Døre
og Vinduer.
C. A. J.
Hundetegn, se Hundeafgift.
Hundetunge, se Cynoglossum.
Hundetyrk, i Folketroen et mærkeligt
Væsen, halvt Dyr og halvt Menneske, forsynet med
Hundehoved og Hundens Sporsans og levende af
Menneskekød. Paa samme Maade har man
forestillet sig Tryntyrken forsynet med
Svinehoved. Disse folkelige Forestillinger, der har
haft stor Udbredelse, menes at hidrøre fra
Efterretninger om den asiatiske Fyrste
Storkhanen i Tartariet, hvis Navn ofte paa Latin
blev gengivet ved Magnus Canis, og fra de gl.
gr. Forestillinger om Kynoskefaloi, Folket med
Hundehoveder, i Forbindelse med
Efterretninger om Hunner og Tyrker. (Litt.: H. F.
Feilberg, »Hvorledes opstaar Sagn i vore Dage?«,
Dania II, 93).
G. K-n.
Hundevagt (Søv.), Vagten fra Midnat til
4 Form.
Hunding, Sagnkonge, som fældes af Helge
Hundingsbane. H.’s Sønner søger at hævne
deres Fader, men dræbes dels af Helge, dels af
hans Broder Sigurd Faavnesbane.
G. K-n.
hundrað [’høndrað], et Hundrede. Foruden
den alm. Anvendelse af Ordet h. som Talord
brugtes det paa Island som Værdibetegnelse.
Man regnede i Fristatstiden større Summer i
Hundreder efter Duodecimalsystemet; h. álna
bet. saaledes i Sagaerne 120 Alen Vadmel, h.
aura 120 Øre, og h. silfurs 120 Øre Sølv. Al
Jordejendom i Island vurderes endnu til
Hundreder, h. d landsvisu, der er 120 Alen eller 240
Fiske. Et h. i Land deles endvidere i 6 vættir
(Vægt), idet hver Vægt er 20 Alen (se Alen).
B. Th. M.
hundred [’handrəd] (eng.) har i England
været Betegnelsen for et territorialt Omraade
af lgn. Art som det danske Herred.
Inddelingens Oprindelse er meget omstridt (se
Herred); sikkert fremtræder den først i
Overleveringen siden Midten af 10. Aarh., men
tildels er det maaske kun Navnet, der paa den
Tid er nyt. H. var ligesom Herredet Retskreds
og havde sin egen Domstol (h. court), og i
Spidsen for det stod en Embedsmand, der opr.
fremgik af Folket, men senere blev udnævnt af
Sheriffen, som hvis Stedfortræder han
betragtedes; efter den normanniske Erobring kaldtes han
oftest bailiff. I den af Danskerne i Vikingetiden
koloniserede Del af England (Danelagen)
traadte en Inddeling i wapentakes (af dansk
Vaabentag [s. d.]) i Stedet for h.-Inddelingen.
Denne er aldrig blevet ophævet, men dens Bet.
blev allerede tidlig stærkt svækket, idet den
dømmende Myndighed, der havde tilkommet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
