Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Huroner - huronsk Formation - Huron-Søen - Hurra - Hurrikan - Hurtado, Luis - Hurtado de Mendosa - Hurter, Friedrich Emanuel v. - Hurtigkarl, Frederik Theodor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
blandede og paavirkede af Civilisationen. (Litt.:
Handbook of American Indians North of Mexico,
ed. F. W. Hodge, I [30. Bulletin of the
Bureau of Ethnology; Washington 1907]).
K. B.-S.
huronsk Formation, se proterozoisk
Gruppe.
Huron-Søen [’hju.rən-] (amer.). Lake
Huron, den midterste af de 5 kanadiske Søer i
Nordamerika, ligger mellem Staten Michigan
i U. S. A. og Prov. Ontario i Dominion of
Canada og har et Areal af 61340 km2. Ved en
langstrakt Halvø, der fra Ø. trækker sig ud
i Søen endende i Kap Hurd, og som fortsættes
i Manitoulin-Øen, deles Søen i et større
sydligt Bassin: den egl. H., og et mindre
nordligt: Georgia Bay. Den samlede Omkreds
er 1875 km, og dens største Længde fra NV.
til SØ. er 410 km, medens Bredden
gennemsnitlig er 150 km. Søens Højde o. H. er 177 m,
og Gennemsnitsdybden beløber sig til 230 m,
dog stiger Maksimaldybden til 525 m. Mod
NV. staar Søen i Forbindelse med
Michigan-Søen gennem Mackinaw- ell. Michilli
Mackinak-Strædet og med Øvresøen
gennem Floden St. Mary (med
Strømhvirvlerne ved St Mary). Afløbet sker mod SØ.
gennem den lidet sejlbare Flod St Clair til
Søen St Clair, hvorfra Detroit-Floden fører
til Erie-Søen. Medens Bredderne af Georgia
Bay er stejle og med deres Granitskrænter
hører til Fastlandets mest ugæstfri Egne, er
de øvrige Kyster gennemgaaende lave, og
navnlig langs Østkysten strækker sig nogle af
Kanadas bedst befolkede Egne. Det raa Klima,
den strenge Vinter, der kun tillader Sejlads
fra Beg. af Maj til Decbr, og de hyppige
Storme har forhindret Skibsfartens Opblomstren,
hvortil kommer Kystlandenes Fattigdom paa
naturlige Hjælpekilder (kun Michigans Rigdom
paa Træ har hidtil spillet en Rolle) og
Mangelen af gode Havne; H. spiller derfor en
mindre Rolle for Indlandstrafikken end de øvrige
kanadiske Søer, og kun faa Byer af Bet. er
voksede op ved dens Bredder; de vigtigste er
Saginaw paa Michigan-Siden og Pt
Elgin paa Kanada-Siden. Søens Vand, der er
ferskt, er rigt paa Fisk og ualmindelig klart
og rent, hvorfor de fr. Jægere gav den Navnet
»Mer douce«.
C. A.
Hurra (milit.), et nu i mange Hære og
ogsaa i Danmark reglementeret Kampraab, der
ledsager Rytteriets Attake og Fodfolkets
Bajonetangreb. Et saadant Kampraab har under
forsk. Former været anvendt fra de tidligste
Tider, ogsaa hos Oldtidens Folk, og har til
Hensigt at hæve egne Troppers Moral og virke
nedslaaende paa Modstanderen. I
Middelalderen udraabtes under Angrebet et Løsen,
et Feltskrig ell. et Partinavn o. l. (smlg.
Krigsraab). H. skal være Imperativformen
af et gl. tatarisk Verbum uramak, »at slaa,
dræbe«, og bet. altsaa »Dræb ham!«. Russerne
optog først Ordet, og fra dem gik det over til
de vesteuropæiske Armeer, ligesom det i det
hele er blevet et begejstret Bifaldsraab.
B. P. B.
Hurrikan, se Orkan.
Hurtado [ur’taðå], Luis, sp. Forf., f. omtr.
1530 i Toledo, d. 1579. Han var af fattig Slægt
og tilhørte den gejstlige Stand. Som Forf. var
H. ret frugtbar og mangesidig: han har overs.
Ovid’s Metamorfoser paa Kastiliansk, udg. en
berømt Ridderroman Palmerin de Inglaterra
(1548, siden optrykt mange Gange, ogsaa paa
fremmede Sprog; men at den er en portugisisk
Original og ikke af H., er nu alm. antaget), en
Digtsamling (1557), hvis Afsnit har saa kuriøse
Titler som »Hospital for elskovssyge Kavalerer«,
»Hospital for Damer, der er saarede af Amors
Pile« o. desl., samt skrevet allegoriske Rom.
og dramatiske Arbejder. Interessante bl. disse
sidstnævnte er Tragedia Policiana (1547),
nærmest at betegne som en dialogiseret Fortælling
i Stil med den navnkundige Celestina, men den
har kun gaaet under H.’s Navn og er i
Virkeligheden af Sebastian Fernandez; Comedia
Tibalda, som i alt Fald for en Del er af H. (udg. i
den nyeste Tid af A. Bonilla y San Martin), og
Las Cortes de la Muerte (1557, beg. af en
anden Digter), en Art gejstligt Skuespil, lidet
dramatisk i sin Bygning, men ikke uden
poetisk Kraft. Det er optrykt i 25. Bd af
Rivadeneyra’s Biblioteca de autores españoles. En Del
Værker af H. er uudgivne.
E. G.
Hurtado [ur’taðå] de Mendosa, se
Mendoza, D. H. de.
Hurter [’hortər], Friedrich Emanuel v.,
østerr. Historiker, f. 19. Marts 1787 i
Schaffhausen, d. i Graz 27. Aug. 1865. Som Præst i
sin Fødeby skrev han »Geschichte Papst
Innocens III und seine Zeitgenossen« (4 Bd,
1834—42), der bragte ham i Strid med hans
Embedsbrødre og indledede hans 1844 fuldbyrdede
Overgang til Katolicismen. Han udnævntes 1846
til kejserlig Historiograf i Wien og beholdt
med Undtagelse af Aarene 1848—49 denne
Stilling til sin Død. Hans betydeligste Værk er
»Geschichte Ferdinands II und seine Eltern«
(11 Bd, 1850—64); desuden har han bl. a.
skrevet »Zur Geschichte Wallensteins« (1855) og
»Wallensteins vier letzte Lebensjahre« (1862).
M. M.
Hurtigkarl, Frederik Theodor, dansk
Lovkyndig, f. 3. Novbr 1763 i Sorø, d. 1. Decbr
1829 i Kbhvn, blev Student 1779, cand. philol. 1784,
cand. jur. 1788, 1790 Notarius ved det jur.
Fakultet, 1791 Adjunkt smst., 1798 Prof. extraord.,
1804 Prof. ord. og Medlem af Konsistorium. 1806
Inspector quæsturæ, i hvilken Stilling hans
udpræget praktiske Evner kom Univ. til megen
Nytte. Hans Forelæsninger betegnes af
Werlauff som »temmelig overfladiske«, og Orla
Lehmann karakteriserer ham kort og knapt som
»en aandløs gl Pebersvend«. Videnskabelig Aand
ell. jur. Fantasi savnes i hvert Fald ganske i
H.’s Skr, der kun repræsenterer den rene
Stagnation uden Spor af, at Forf. levede og virkede
paa en Tid, hvor Mænd som Ørsted — og i
Tyskland Savigny — allerede forlængst havde
begyndt ders glimrende Bane. Bortset fra nogle
lat. Disputatser, Afh., Fakultetsbetænkninger og
et Par Bd af »Gejstlig Reskriptsamling«
offentliggjorde H. det ufuldendte »Den danske og
norske private Rets første Grunde« (I 1813, II
1. Bd 1814, 2. Bd 1817, IV 1. Bd 1820), en
Genganger af L. Nørregaard’s »Forelæsninger«, og
et Værk, som kun erindres, fordi det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
