Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hurtigkarl, Frederik Theodor - Hurtigpresse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fremkaldte Ørsted’s grundlæggende »Haandbog over
den danske og norske Lovkyndighed med
stadigt Hensyn til Hr. Etatsraad og Prof. H.’s
Lærebog« (I—VI 1822—35). Ogsaa T.
Algreen-Ussing’s stærkt Ørsted’ske »Anmærkninger til
Personretten« (1823) og til Tingretten (I—II
1825) fremtraadte som »vedføjede« H.’s System.
Størst Bet. for dansk Retsforsknings Udvikling
har H. faaet ved at testamentere Univ. sin
Formue »til Stipendier for Studerende ved Univ.,
fornemmeligen saadanne, som med Flid og
Held lægger Vind paa Fædrelandets
Lovkyndighed«. Særlig som Rejsestipendium har H.’s
Legat stiftet stor Gavn. Portrætter af H. som
Voksen findes ikke, men Univ. ejer et Maleri,
der forestiller ham som Barn.
Fz. D.
Hurtigpresse (fr. presse mécanique, eng.
power press) kaldes i Alm. de i de grafiske
Fag brugelige Trykkeapparater, hvis
forskelligartede Funktioner helt ell. til Dels fremtvinges
ad mek. Vej. Af gl Vane er dog i den faglige
Praksis Betegnelsen H. indsnævret til kun at
omfatte Trykkeapparater med cylindrisk Tryk
af en flad Trykform, medens de nyere
Trykkeapparater faar Navn efter det Hovedprincip,
paa hvilket Arbejdsmaaden bygges, nemlig
Digeltrykpresse (fr. machine à platine, eng.
platen printing press), naar Trykform og
Trykkeapparat er flade, og Rotationspresse
(fr. machine rotative, eng. rotary press), naar
baade Trykform og Trykkeapparat er
cylindriske.
Æren for Bogtryk-H.’s Opfindelse tilkommer
ubestridt den tyske Typograf Friedrich
König, der 1811 udtog Patent paa en
Cylindertrykpresse. Aaret forud havde han
konstrueret en Maskine, der ligesom et tidligere
Forsøg af Englænderen William Nicholson
var grundet paa Digeltrykprincippet, altsaa en
Ombygning af den ældgamle
Bogtrykhaandpresse. For König blev denne kun til et
interessant Forsøg, som det først en Menneskealder
senere lykkedes en anden tysk Fagmand at
skabe en praktisk brugbar Trykpresse ud af. 1811
ombyttede König Digelen med en Cylinder,
overtrukken med Filt. Papiret fastholdtes af
Cylinderen ved Rammer, senere ved Bændler.
Symmen med sin Landsmand og senere
Kompagnon, Andreas Friedrich Bauer i
London udtog König 1813 Patent paa en H., der
havde to Trykcylindre, saa at Trykformen ved
hver Vandring frem og tilbage aftryktes to
Gange. Medens König’s første H. kun var
beregnet paa at give 800 Eksemplarer i Timen,
skulde den dobbelte kunne give henved 2000
Eksemplarer og efter yderligere Forbedringer
endnu mere i Timen. Senere konstruerede de
to Opfindere en Kompletmaskine, ogsaa med to
Trykcylindre, men hver af disse trykte fra sin
særlige Satsform. Papirarkene førtes ved
Bændler fra den ene til den anden Cylinder, og
Maskinen skulde kunne levere omtr. 1100 Eksempl.
i Timen med Skøn- og Vidertryk, d. v. s.
Arkene trykte paa begge Sider. I Tidens Løb
er H. ved andre Konstruktører undergaaet
mange og store Forbedringer, men det af
König lykkeligt fundne Princip har stedse været
uantastet. Bændlerne, der paa de ældste
Maskiner fastholdt Papirarkene paa Cylinderen,
er forlængst erstattet af sikrere
Fæstningsmidler (Gribere af Metal), og i St f. Staalspidserne
(Punkturer), som sikrede Trykkets nøjagtige
Stilling bag paa hinanden, har man nu lige
saa sikre, men langt bekvemmere
Anlægsapparater, som mere ell. mindre automatisk sørger
for Trykkets »Register«, d. v. s. at Bagsidens
Trykflade fuldstændig dækker Forsidens. Den
alm. H.’s Bevægelsesmekanisme og Farveværk
har ligeledes i Tidens Løb undergaaet saa
mange betydelige Forbedringer, at medens det
endnu for godt et halvt Aarh. siden ansaas for en
ret vanskelig Trykkeropgave at skulle udføre
kunstneriske Gengivelser af tonede Træsnit paa
H., findes der nu Cylinderpresser, som til
Fuldkommenhed egner sig for Udførelsen af det
fineste Illustrationstryk i hvilken som helst
Genre.
Cylinderpressens Funktioner
besørges af Fundamentet, paa hvilket den
flade Trykform er fastspændt,
Trykcylinderen, der under en næsten fuldført
Omdrejning stribevis aftrykker Formens Relief paa
Papirark, og Farveværket, som efter
hvert Tryk paa ny forsyner Trykformen med
et jævnt Lag Farve. Fundamentet er en
kraftig bygget, plan Bordplade af Jern, der
paa Skinner glider frem og tilbage i Maskinens
fulde Udstrækning, enten ved
Jernbanebevægelse, ved Kredsbevægelse ell. ved Kombinationer
af disse to Systemer.
Jernbanebevægelsen frembringes af 6—8 parvis forbundne
Staalhjul, der paa et Stykke af den ydre Kant
er forsynet med Tænder, og Hjulene føres ved
Hjælp af en Aksel og Krumtap frem og tilbage
ad Skinnevejen, hvis ydre Kanter umiddelbart
er forenet med et Stykke Tandstang, svarende
til Hjulenes Tænder. Ved
Kredsbevægelsen hviler Fundamentet umiddelbart paa
Skinnerne og føres frem og tilbage ved to vandret
roterende Tandhjul, et mindre, der løber inden
i det større. Trykcylinderener en stor,
med 6—8 Ark Papir stramt overtrukket
Jernvalse, som ved Hjælp af Tænder paa
Cylinderens Kanter og tilsvarende Tandstænger sættes
i omdrejende Bevægelse, hver Gang
Fundamentet med den indfarvede Trykform gaar tilbage,
men paa de almindeligst benyttede H.
(Stopcylinderpresser) staar stille under
Fundamentets fremadskridende Bevægelse. I disse
H. er Trykcylinderen fladtrykt paa det Stykke,
der under Fundamentets fremadskridende
Bevægelse kommer lige over Trykformen, og har
til Formaal at tillade, at denne kan glide forbi
Trykcylinderen, uden at den paa Formen
tilbageblevne Farve smitter af paa
Trykcylinderens Papirlag (Dækkelen). Farveværket,
der er anbragt foran Trykcylinderen, og
hvortil hører en Farvebeholder og et efter H.’s
særlige Arbejdsomraade (jævnt Bogtrykarbejde
ell. kunstnerisk Illustrationstryk) enkelt eller
kompliceret System af Valser. Nogle af disse
Valser er af Staal; den ene (Farvehenteren)
ligger langs med Beholderen, fra hvilken den
med visse, forud bestemte Mellemrum
modtager en Stribe Farve, som derefter findeles
(udrives) jævnt ved Hjælp af nogle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
