Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hurtigpresse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Virkning paa Fundamentet og Cylinderen, men
man nærede den Gang absolut Mistillid til alt,
hvad der kom fra Amerika. Beg. var heller
ikke lovende; i de usunde Forretningsaar
omkring 1870 opstod der trindt om en Mængde
Smaatrykkerier, som brugte nogle billige og
daarlige Efterligninger af Degener & Weiler’s
Presser. Disse Presser, »Boston-Presser«
kaldet, kostede kun et Par Hundrede Kroner, og
deres Trykevne strakte sig ikke videre end
til at kunne levere læselige Aftryk. Først
omkring 1880 opnaaede Digeltrykpresserne
Indgang i virkelige Bogtrykkerier, og nu findes der
ikke det Bogtrykkeri, som kan se bort fra
Brugen af disse fortræffelige Trykapparater for
mindre Arbejder.
Vore Dages Digeltrykpresser bygges efter det
samme Princip, men Maaden, hvorpaa dette
udnyttes, er forsk. De ældste
Digeltrykpressers vandrette Fundament er hyppigst opgivet
til Fordel for Amerikaneren Gally’s System:
faststaaende lodret Fundament, og det
roterende Farvebord med og uden Farvekasse bruges
nu kun i Presser, der er bestemte for det
jævneste Bogtrykarbejde. Digelen fungerer
samtidig som Dækkel og har i Hvilestillingen en
Hældning paa 45°; naar Maskinen sættes i
Gang, gør Digelen en Svingning fremefter og
presser sig fast til Trykformen. Moderne
Digeltrykpresser har Farveværk og
Cylinderudrivning af Farven, der i Nøjagtighed ikke staar
tilbage for de fineste H., og er udmærket
skikkede til at udføre kunstneriske
Illustrationsarbejder og Farvetryk uden og med Relief.
De litografiske H., hvorunder ogsaa
hører Lystryks-, Blik-, Aluminiums- og
Offset-Trykpresser, adskiller sig ikke særlig fra
Bogtryk-H. Forskellen er i Virkeligheden saa
ringe, at der bygges H., som i Trykkerierne i en
Haandevending kan forandres fra Bogtryk- til
Stentrykmaskine, og omvendt. Forskellen
mellem de to Systemer ligger hovedsagelig i
Farvevalserne, Trykkraften og de for al litografisk
Tryk nødvendige Afvasknings- ell. Fugtevalser.
Da de litografiske Farver ved at indeholde
Fedtstoffer er sejgere og derfor kræver mere
Kraft for at udrives jævnt, end det, Bogtrykket
benytter, er de førstnævntes Valser ikke som
disse beklædte med Gelatine, men med Læder,
og for at kunne give klare Aftryk paa Papir
maa den litografiske H.’s Trykcylinder presses
meget haardt mod den kun svagt ophøjede
Trykflade, hvorved Maskinens Ydeevne
selvfølgelig bliver noget ringere end ved
Bogtrykpressens med de støbte og for Tryk lettere
modtagelige Typer. Skønt de litografiske Stens
ikke til Tryk præparerede Flader skyr Farver,
kan det dog ikke undgaas, at der paa disse
efter hvert Tryk viser sig Smudspletter, som i
den litografiske H. automatisk afviskes med
Viske- ell. Fugtevalser, d. v. s. Valser,
beklædte med Filt, der holdes jævnt fugtige.
Rotationspresser, dog uden Brug af endeløst
Papir, er ogsaa i Brug i Litografien.
Vanskeligheden ved at fremskaffe fejlfri Solnhofersten
har forlængst gjort, at man i Zink- og
Aluminiumsplader har fundet en brugelig
Erstatning for disse, og hermed var Vejen aaben for
at ombytte den flade Trykform med en
cylindrisk. Man har dog ogsaa litografiske
Rotationspresser med Formcylindre, beklædte med
smaa Stykker konisk formede og
sammenkittede Solnhofersten, men disse er dog langtfra
alm. En særegen litografisk Trykteknik er
Lystryk (fr. photo, eng. collotype), hvortil
den alm. H. med en ringe Forandring ogsaa
kan benyttes. Lystryk adskiller sig fra de paa
Sten, Zink ell. Aluminium tegnede,
fotograferede og ætsede Trykflader derved, at der trykkes
direkte fra fotografiske Diapositiver paa Glas
eller blankpolerede Metalplader, beklædte med
en lysfølsom Hinde af Kromgelatine. Ved
Udvaskning i forsk. Stoffer faas en Trykform til
Fladtryk, der kan give meget smukke
Gengivelser af Portrætter og Landskaber. En meget
stor Del af vore Dages billige Prospektkort
udføres i Lystryk. Offsettryk ell.
Gummitryk er en indirekte litografisk Trykteknik,
som fordrer særlige litografiske Presser. En
saadan er først konstrueret af Amerikaneren
J. W. Rubel, senere forbedret af Geo Mann
i Leeds o. a. Billeder med fine, faste Linier
og Netætsninger paa Zink- ell.
Aluminiumsplader kan kun give klare Aftryk ved Brugen af
visse for Øjemedet særlig præparerede
Papirer. Ved Offsettryk er Trykkets Godhed næsten
uafhængig af Papirsorterne, idet glatte,
rubbede, haarde og bløde Papirsorter er lige
anvendelige. Offset-Presserne adskiller sig fra de
alm. litografiske Fladtryks- og
Rotationspresser ved, at Trykket fra den indfarvede Form
først overføres paa en med en Gummidug
stramt overtrukket Cylinder og fra denne ved
en anden smittes af paa Papiret. Baade ved
et- og flerfarvet Tryk opnaas der særdeles
smukke Resultater ved denne
Fremgangsmaade. Bliktryk, d. v. s. litografisk Tryk paa
Blikplader til Reklameskilte, Æsker til
Hermetik o. l. udføres i Alm. paa Rotationspresser.
Kobbertryks-H. (fr. machine
d’impression en taille-douce, eng. copper-plate printing
press), adskiller sig kun lidt fra de litografiske
H. Fundamentet føres frem og tilbage ved
Jernbanebevægelse og opvarmes underneden fra ved
Gasblus. Farveudrivningen sker paa et
Farvebord, og forinden den indfarvede,
blankpolerede Metalplade med den graverede ell.
dybætsede Tegning kommer ind under
Trykcylinderen, maa den passere fl. Afviskningsvalser.
Da Kobberstik- og Fotogravure-Ætsninger
fordrer et meget stærkt Tryk, andrager
Produktionshastigheden højst et Par Hundrede
Eksemplarer i Timen. Kobbertryks-H. bruges til
Fremstilling af billige Imitationer af
Kobberstik, af Værdipapirer og lignende, men
egner sig ikke for kunstnerisk udførte
Kobberstik og Raderinger, der fremdeles maa udføres
i Haanden ell. paa Haandpresse.
Dybtryks-Rotationspressen hører sammen med
den af Dr. Mertens i Freiburg (Baden) 1910
opfundne Metode til at frembringe
Dybtryksforme paa en med et tyndt Lag Kobber
beklædt Jernvalse (se Rotations-Dybtryk).
De fleste H. for Bogtryk og Litografi, der
bruges i de nordiske Lande, bygges i Tyskland,
navnlig af König & Bauer i Würzburg,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
