- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
900

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - hurtigskydende Skyts - Hurtigstaal - Hurum - Hurum, Alf - Hurup - Hurwitz, Adolf - Hus

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hvilken der kan afgives 200—400 Skud i
Minuttet, og den 8 mm tiløbede
Gatlings-Mitrailleuse, der kan skyde 600—900 Skud i Min.

Da Torpedobaadenes Anvendelse blev alm.,
savnede Skibene et hurtigskydende Vaaben mod
disse, men hertil maatte man have et
betydelig større Kaliber end Geværkaliberet. Der
konstrueredes derfor Revolverkanoner af større
Kaliber. Efterhaanden forøgedes dette, ligesom
Fordringerne til ballistisk Virkning ogsaa blev
større og større, og disse Omstændigheder
tvang til at formindske Antallet af Løb, for at
Vægten ikke skulde blive for stor. Man kom
saaledes, efterhaanden som Fordringerne
forøgedes, til den saakaldte
hurtigskydende Kanon, der kun har eet Løb, men som
ved Anvendelse af Enhedspatron, en
hensigtsmæssig Mekanisme m. m. er blevet udviklet,
saa den kan præstere en betydelig
Skudhastighed. Som Eksempel skal anføres, at der med
Danmarks 120 mm, 75 mm, 53 mm og 47 mm
hurtigskydende Kanoner kan afgives henh.
6—8, 8—10 og for de sidstes Vedk. 10—15 Skud
i 1 Minut. Disse Kanoner, hvis Konstruktion
for øvrigt er meget forsk., har efterhaanden,
foruden i Marineartilleriet, til hvis Brug de opr.
var konstruerede, ogsaa Vundet stærk Indgang
i Felt-, Fæstnings-, Belejrings- og
Kystartilleriet.

En yderligere Udvikling af Skudhastigheden
har fundet Sted ved Indførelsen af de ovf.
omtalte Rekylvaaben. Det var Amerikaneren
Maxim, der 1884 første Gang fremkom med
sin Rekylmitrailleuse. Som Eksempel paa, hvad
han har opnaaet, skal nævnes, at han med en
enkeltløbet Mitrailleuse af Geværkaliber kan
afgive 600 Skud i Min. og med en enkeltløbet 47
mm Mitrailleuse 60—150 Skud i Min.
H. H.

Hurtigstaal, se hærde.

Hurum, Herred, Lier, Røken og H.
Sorenskriveri, Buskerud Fylke, (1910) 4595 Indb.,
dannes af Halvøen mellem Kristianiafjorden og
Drammensfjorden; det er et skovklædt
Fjeldlandskab, gennemskaaret af fl. parallelt med
hverandre gaaende Dalfører, hvis
Hovedretning er fra Nord til Syd. De fleste er
kun smaa og skiller den østlige Dels
mange Rygge og Toppe, af hvilke
Gleinaasen (330 m) er den højeste. Kysten er
navnlig paa Sydsiden udskaaret i en Mængde
Bugter, samtlige dog kun smaa; gode
Ankerpladser findes ved Holmsbu (s. d.), Sjøttelvig,
Ersvig og Toftebugten; paa Nordsiden gaar
Sætrebugten ind inden for Oscarsborg. Kysten
er oplyst af Ledfyr ved Filtvet paa Østsiden
for Kristianiafjorden og ved Rødtangen paa
Vestsiden for Drammensfjorden. Herredet
udgøres af H. Præstegæld med Holmsbu Kapel.
Tæt bebygget er Hoveddalen; for øvrigt ligger
Gaardene spredte langs. Stranden og inde i
Bugterne. Større Gaarde er: Sætre paa
Nordsiden ved Fjorden inden for Oscarsborg, en
meget betydelig Ejendom med Savbrug, Mølle
og Isdamme; den har tidligere tilhørt Familien
Huitfeldt paa Throndstad; i Nærheden ligger
Engene Dynamitfabrik, som leverer røgfrit
Krudt til Armeen; her bor 109 Indb. i 13 Huse;
langs Kristianiafjorden Filtvet Strandsted
med 179 Indb. i 32 Huse, Teglværk, Tofte
med Isdam, H. Fabriker A/S. og Tofte
Cellulosefabrikker; ved Drammensfjorden
Rødtangen Strandsted med 22 Huse og 115 Indb.,
Isanlæg, Holmsbu Ladested, H. Glasværk
(nedlagt) med Bogen, Strandsted paa
Værkshalvøen, 49 Huse og 305 Indb., samt Selvik.
Forøvrigt mærkes af industrielle Anlæg Kristiania
Preserving Co., Norsk Svovlsyrefabrik A/S.,
Svelvikstrømmen Sandforretning. Throndstad,
gl adelig Herregaard, tilhørte i 14. og 15.
Aarh. Familien Bolt, senere Basse-Slægten, fra
hvilken den i Slutn. af 16. Aarh. gik over til
Huitfeldterne, som ejede den til 1807; Familien
Huitfeldt har endnu et særskilt bygget
Gravkapel ved H. Kirke. Jordbunden er god og
Agerbrug af Bet. Skov dækker Fjeldene, men
er ikke særdeles væksterlig. En hel Del af
Befolkningen lever som Sømænd og Fiskere.
Herredets Areal er 162 km2, hvoraf 3,4 km2
Indsøer. H. Sparebank oprettet 1862. Antagen
Formue 1917 var 9,5 Mill. og Indtægt 2447487
Kroner. (Litt.: »Norges Land og Folk«:
»Buskerud Amt« af J. Vibe [Kria 1895]; O. A.
Johnsen
, »H. Herred. En hist.-topogr.
besk.« [Kria 1903]).
(J. F. W. H.). M. H.

Hurum, Alf, norsk Komponist, f. i Kria 21.
Septbr 1882, studerede Teori med Iver Holter
og Klaver med Martin Knutzen, fortsatte
Studierne ved Højskolen i Berlin (4 Aar). Besøgte
senere Paris (2 Aar) og Petrograd. Har
skrevet Kammermusik, Strygekvartet, 2
Violinsonater, en eksotisk Suite, 40 Klaverstykker, c. 20
Sange med Klaverledsagelse, et stort
Mandskor; desuden i Manuskript et Par Orkester
sager.
I. H.

Hurup, stærkt voksende Sogne- og
Stationsby i det nordvestlige Nørrejylland, Thyland,
Thisted Amt, Refs Herred, c. 26 km SV. f.
Thisted, havde 1. Febr 1916 243 Gaarde og
Huse og 1051 Indb. (1906: 751). I Byen er der
Kirke (med en i 1910 fundet Runesten),
Missionshus, Præstegaard, Skoler, Mellem- og
Realskole, Andelsbank, Elektricitetsværk,
Vandværk, Markedsplads, fl. store
Købmandsforretninger og industrielle Anlæg som Mejeri,
Bryggeri, Maskinfabrik og Jernstøberi,
Cementvarefabrikker, Savværk m. m. samt Valgsted
for Amtets 2. Folketingskreds, Station paa
Thisted—Struer-Banen og Postkontor.
H. W.

Hurwitz [’horvets], Adolf, tysk
Matematiker, f. i Hildesheim 26. Marts 1859, var ansat
ved Universitetet i Göttingen 1882—84, blev
derefter ekstraord. Prof. i Königsberg og
overtog endelig 1892 et ordinært Professorat ved
den polytekniske Skole i Zürich. H., der er
Elev af Prof. Klein i Göttingen, har bl. a. med
stor Dygtighed benyttet den moderne
Funktionsteoris Riemannske Flader til Løsningen af
vigtige antalgeometriske Problemer vedrørende
algebraiske Kurver. Af hans Afhandlinger, der
især behandler Funktionsteori samt højere
Aritmetik og Algebra, findes adskillige i
»Matematische Annalen« og Acta matematica.
Chr. C.

Hus (af indoeuropæisk Sprogrod keudh,
Skjul) bet. enhver til Bolig ell. Oplag bestemt
Bygning, dog saaledes at Sprogbrugen drager

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:26 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/11/0912.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free