Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
visse, ikke helt skarpe Grænser. Ligesom
tidligere i Købstæderne skelnes der stadig paa
Landet mellem Gaard og Husmaandshus, men
der kan dog tales om Vaaningshuset paa
Gaarden, og en Herregaards Hovedbygning kan
være et enkelt Hus. Medens Ordet i
Overensstemmelse med sin Oprindelse kan bruges om
mindre Gemmer, der ikke er Bygninger
(Kræmmerhus o. s. v.), omfatter det ikke de største
og anseligste Beboelseshuse.
Allerede Oldtidsforfatteren Vitruv har med
forbløffende Rigtighed set Grundtrækkene i H.’s
ældste Kulturhistorie. Først, siger han, levede
Urtidsmenneskene i Skove og Huler, siden
byggede de Løvhytter og lærte at bruge
gaffelformede Træstammer, Grene og Ler, og videre
fremtvang Regnen Opfindelsen af de skraa
Tage. Hvad Vitruv har set i Gallien, Spanien
o. a. af Romerrigets Yderlande, stadfæstes og
uddybes af vor Tids arkæologiske
Husforskning, der fremdrager de sparsomme
Oldtidsfund og viser, at ældgamle Husformer har levet
gennem Aartusinder og kan findes i Brug den
Dag i Dag. De ældste Stenalderfund er gjorte
i Huler (se Hulefund); endnu i vore Dage
bebos naturlige ell. kunstige Huler, især i visse
Egne af Kina. Fra en knap saa fjern
Stenalderperiode ved man, at Menneskene har søgt
Bolig paa Flydebroer ell. kunstige Holme, hvor
det omgivende Vand har kunnet yde Værn mod
Fjender, og fra den yngre Stenalder og
Bronzealderen stammer de bekendte,
schweiziske Pælebygninger. Middelalderens Vandborge
har genoptaget lgn. Tanker. Endnu kan man
finde Pælebygningsbyer i Bosnien og rundt om
i Asien og Afrika, svømmende Byer flyder paa
Kinas Floder, og Pælebygninger paa det faste
Land kendes f. Eks. paa de ostindiske Øer og
i Europa (Norges Stabbure). Paa Stenalders
Bopladser kan man baade i Danmark og
andetsteds finde Rester af Lerklining med Aftryk af
Grene og Kviste, der svarer til de Klinetavl
med Risfletning (Vendreværk), der var saa
almindelige i vore gammeldags Bøndergaarde.
Ordet Væg, der er af samme Sprogrod som det
tyske Wand, er ogsaa beslægtet med Vaand og
Vendring og viser os saaledes Væggens
oprindelige Konstruktion.
Verdens mest primitive Folk, Australnegrene,
bygger sig under deres Omflakken Hytter af
Grene, der er stukne i Jorden i en Halvkreds
og flettede sammen, ell. de bruger
Eucalyptus-Bark. Saadanne Hytter, der kan værne en
Siddende ell. Sovende og give Læ for Ilden,
bliver fuldførte paa en Times Tid, og de er
sikkert primitivere end det egl. Nomade-Telt,
der med sin Beklædning af Huder og Tæpper
kræver Kendskab til Syning og Vævning. Under
alle Omstændigheder har den primitive
Fremgangsmaade, Nedstikning og Sammenfletning
af Grene, sikkert haft afgørende Bet. for H.’s
ældste Plan, der altid synes at have været
cirkelrund. De finske Kaater er saaledes
kræmmerhusagtige Sammenstillinger af Stammer;
talrige Negerfolk bygger runde Hytter.
Husurner fra Sten- og Bronzealderen kan være
runde, paa Marc Aurels-Søjlen i Rom afbildes
runde germanske Hytter; den klassiske Antiks
runde Vestatempler for Arneildens Gudinde er
sikkert et Levn af Husets primitive Cirkelplan,
der saare vel kan forenes med en relativ
udviklet Arkitektur, Vægge og Tage. Men allerede
paa et meget tidligt Stadium af H.’s Historie
er man dog naaet til andre, mere langstrakte
Planformer, Ovalhuse ell. Langhuse med
rundede Gavle, saaledes som de f. Eks. kendes fra
svenske Fortidsfund. Saadanne Bygninger
kunde rejses af staaende Stolper ell. med Jord- og
Stenvægge om et Tømmerskelet, men saasnart
man begyndte at afstive ell. samle disse
primitive Rejsværksvægge med liggende Tømmer,
maatte man mere og mere ledes over til
retvinklede, firkantede Husformer. De schweiziske
Pælebygninger maa have været firkantede. Fra
den yngre Stenalder er der desuden fundet
Levning af et firkantet Hus med Gulv af runde
Træstokke og Vægge af lodretstaaende, kløvede
Stammer (Schussenried i Württemberg), og
andre, firkantede Stenalderboliger er trufne
ved Grossgartach i Neckardalen. En nordtysk
Husurne er firkantet med svagt afrundede
Hjørner og højt Valmtag. Af stor Bet. for
Firkantformens Fremtrængen og Sejr var dog
Overgangen fra Rejsværk (Stavværk) til Blok-
ell. Loftværk, dannet af liggende
Tømmerstokke, hvis Ender er skarrede over hinanden,
en Konstruktion, der kendes fra en
Bronzealderen (2. Aartus. f. Kr.) tilhørende
Terramara-Bygning ved Castione i Norditalien og er
sporet i en gullandsk Hustomt fra den ældre
Jernalder. Vitruv fremhæver, at den brugtes af
Kolchierne i Pontus. I senere Tider er
Blokkonstruktionen fastholdt i de Dele af Europa,
hvor man let har kunnet faa Fyrretømmer af
tilstrækkelige Dimensioner, og den har i sin
videre Udvikling bevaret ældgamle Hosformer,
idet blokbyggede Huse vanskeligt lader sig øge
ud over Tømmerets Dimensioner. Man kan lade
Tømmerstokkenes Ender springe ud foran den
ene Gavl under et Tagfremspring, man kan
støtte dette Fremspring med et Par
lodretstaaende Stolper, ell. man kan under det indrette
en Forstue. Men ønsker man fl. større Rum,
maa man stille Blokhus ved Siden af Blokhus
paa en saadan Maade, at Øgningen altid ses.
Dette er en medvirkende Aarsag til, at de
østeuropæiske og nordskandinaviske H. har
bevaret saa meget af Oldtidshusets Udelelighed;
de primitive H. er altid encellede. Langt lettere
udviskes dette Træk, hvor man fra primitivt
Rejsværk er naaet videre til udviklet Stavværk
og Bindingsværk, for ikke at tale om
Grundmur. Den gammeldanske Bondegaard kan
derfor med Konstruktioner, der ofte er yderst
primitive (Suler, Vendring), forene et udviklet,
kompliceret Grundrids; den er vokset til et
Langhus. Den nordtysk-sachsiske Gaard har
derimod øget sig med Udskud paa
Langsiderne og er blevet til et treskibet, basilikaagtigt
Anlæg, beslægtet med den nordiske Vikingetids
Hal ell. Skaale. Smlg. Bondegaard.
Baade i Europa og i fremmede Verdensdele
kan man den Dag i Dag træffe Firkanthuse,
der blot bestaar af et Sadeltag, stillet paa
Jorden uden Vægge, men det er dog givet, at
Typen er yngre end den runde, og meget tyder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
