Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hus, Johannes - Husaby - Husai - Husajn - Husapotek - Husar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
paa den kat. Kirkelære, men den eng.
Reformators Betoning af Skriftens Bet., af »Kristi
Lov« gjorde et mægtigt Indtryk paa H., og ved
Selvstudium af Skriften blev hans
Kristendomssyn mere og mere evangelisk. Nogen stor
Teolog blev H. slet ikke, overhovedet laa det
teol.-videnskabelige ikke for ham, han var i
første Række interesseret for det
personligt-opbyggelige og for Kristi Efterfølgelse i et
evangelisk Liv. Den nationale Vækkelse kom
over ham fra hans eget Folk. Tschekkerne
var begyndt at rejse sig mod Tyskerne og
gøre deres Sprog og Kultur gældende, og den
tsehekkiske Bølge greb H. og gjorde ham til
en af Bevægelsens Førere. 1402 blev han
foruden Universitetsrektor Præst ved en ny
Kirke i Prag, Bethlehemskirken, hvor han
prædikede paa Tschekkisk, og nu udviklede han
sig hastigt til en Folke- og Kirkefører med
vidtgaaende aandelig Indflydelse. Men baade
hans religiøse og nationale Holdning maatte
ogsaa vække Modstand. Univ., som havde et
stort Antal Lærere og Studenter af andre
Nationaliteter, fordømte en Række af Wyclif’s
Lærdomme, og medens Tschekkerne under
Pavesøndringen holdt sig neutrale, støttede de
andre Nationers Repræsentanter den
romerske Pave. En voldsom Strid udbrød paa Univ.,
og den endte med, at de fremmede Nationers
Lærere og Studenter 1409 forlod det og
grundlagde Univ. i Leipzig. Nu blev H. atter
Universitetsrektor i Prag, og tilsyneladende stod
han som Sejrherre baade religiøst og
nationalt. Han paatalte skarpt de kirkelige
Misbrug, Valfarterne og Præsternes Synder, og
baade Kongen, Wenceslaus, og Ærkebiskoppen,
Sbynek, stod paa hans Side. Men Sbynek blev
snart ængstelig for H.’s »Kætterier« og lod
Wyclif’s Skr brænde, og ogsaa Kongen savnede
Mod til at holde paa ham, navnlig da H.
begyndte at angribe Afladen. Svigtet af Kongen
og banlyst baade af Sbynek og Pave Johannes
XXIII maatte H. forlade Prag. Han fortsatte
imidlertid sin Prædikantvirksomhed og skrev
et betydningsfuldt Skrift, »Kirken«, i hvilket
han bl. a. betoner, at Kristus og ikke Paven
er Kirkens Overhoved. Og den evangeliske
Bevægelse bredte sig i Böhmen. Kirkemødet i
Konstanz 1414 fik da H. lokket til sig. Han
mødte troskyldigt, stolende paa et Lejdebrev,
men blev fængslet og forhørt som Kætter.
Først blev Wyclif’s Lære fordømt, og derpaa
blev H. opfordret til at tilbagekalde. Han
afslog det og holdt urokkelig fast ved sin Lære.
Saa blev han dømt og brændt paa Baalet. Men
hans Lære døde ikke med ham. Husitterne
blev et stort nationalt og religiøst Parti, og
H. en af Forløberne for Luther. H.’s Skrifter,
Opera omnia, udg. af Wentzel Flajshans o. a.
(1903 ff.). H. Scharling har behandlet hans
Liv i et Drama, »Johan H.«. (Litt.:
Loserth, »H. und Wiclif« [1884]; Lechler
»Joh. H.« [1890]; Lützow, The Life and
Times of Master J. H. [1909]).
A. Th. J.
Husaby, Sogn i Vestergötland, Skaraborgs
Len, Sverige, S. f. Kinnekulle, 2208 ha med
(1918) 826 Indb. H. har en af Sveriges største
og mærkeligste Landsbykirker fra den tidlige
Middelalder, opført af Sandsten i romansk Stil;
den undergik 1900—02 en gennemgribende og
noget haardhændet Restaurering. V. i Kirken
ligger H. Ruin, en Rest af Skara-Biskoppernes
Borg, og Ø. f. Kirken ligger H. Kilde, hvor
Olof Skötkonung efter Sagnet skal være blevet
døbt af den hellige Sigfrid; sandsynligvis har
den engang været en hedensk Offerkilde. H.
var den fornemste Kirke og Bispekirke i
Vestergötland, indtil Skara Domkirke opførtes
c. 1150. (Litt.: Strömbom, »H. kyrka,
källa och ruin« [Göteborg 1894]).
G. Ht.
Husai, en af David’s Embedsmænd. Under
Absalom’s Oprør lykkedes det ham at give sig
ud for at være dennes Tilhænger og at krydse
Achitofel’s for David farlige Plan.
J. P.
Husajn var Søn af Abi ibn Ali Tâlib,
Profetens Svigersøn og den fjerde i Kalifernes
Række. Efter Ali’s Død kom med Muawijah
det omajjadiske Dynasti til Magten, og H. blev
nødt til at opgive sine Fordringer som
Tronprætendent. Han betragtedes dog stadig med
Had og Mistro, og under Kalifen Jezid
forsøgte han en Rejsning, men dræbtes af
dennes Feltherre, Ubajdallah, i Nærheden af
Kerbela. Shiiterne, der som bekendt kun
anerkender Ali og hans Slægt som Profetens
retmæssige Arvtagere, betegner dette Drab med
Ordet »Schehâdet« ɔ: Martyriet, og der har hos
dem udviklet sig en hel Helgenkultus for H. og
hans Broder Hasan; denne Kultus har givet
Anledning ogsaa til Fremkomst af en Række
ejendommelige Passionsskuespil, som endnu i
vor Tid fejres i Persien til Ihukommelse af de
to Helgener.
J. Ø.
Husapotek, Betegnelse for en Samling af
Lægemidler, som finder Anvendelse ved
hyppig forekommende lettere Sygdomstilfælde, f.
Eks. Hoffmanns-, Kamfer-, Rabarber-, Kina-,
Brystdraaber, amer. Olie, eng. Salt, Salep,
Børnepulver, Borsyre o. m. fl. ell. saadanne
Midler, som ved Ulykkestilfælde kan yde den
første Hjælp, saasom Borvand, Ægolie,
Blyvand, Hæfteplaster, Forbindstoffer etc. Et godt
H. burde være til Stede i ethvert Hjem —
især paa Landet, hvor Afstanden til Apotek
ofte er betydelig — da det kan være til
uvurderlig Nytte. Fra fl. Apoteker sælges passende
sammensatte Samlinger af Lægemidler. Disse
H. indeholder naturligvis kun de Lægemidler,
som enhver kan købe Haandkøb, men de kan
ved Lægens Hjælp igennem Recept suppleres
med andre Stoffer efter Behov, f. Eks.
Karbolsyre, Sublimatvand, Opiumsdraaber o. s. v.
(A. B.). E. K.
Husar. Navnet forekommer første Gang i
Slutn. af 15. Aarh. i Ungarn under Kong
Mathias I og udledes af det ung. Ord husz (ɔ:
20), fordi hver 20 Huse maatte stille en Rytter
til Hæren. Som irregulært Rytteri gjorde H.
fortræffelig Tjeneste i den østerr. Hær i 16. og
17. Aarh. og anvendtes navnlig i Forpost- og
Efterretningstjenesten samt til Strejftog.
Allerede fra første Færd var Paaklædningen rigt
udstyret med Snore, Knapper og Pelsværk, og
den blev endnu mere pragtfuld, efterhaanden
som den ung. Adel indtraadte i de for deres
Dumdristighed og Tapperhed berømte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
