- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
906

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Husar - Husarabe - Húsavik - Husblas - Husblasstør - Husbond

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Husarafdelinger. I Hovedtrækkene har den bevaret
sit Præg gennem Tiderne; dog var baade
Dolman og Pels opr. længere end nu og naaede
langt ned over Hofterne. Den nu i fl. Lande
alm. Husarfrakke nærmer sig altsaa m. H. t.
Længden de første H.’s Dolman. H.’s Ry
bredte sig lidt efter lidt til de større Stater, hvor
man til Dels ved Hjælp af indkaldte Ungarere
fik oprettet lgn. Korps. I Frankrig
formeredes saaledes det første Husarregiment 1692, i
Preussen 1721, i Rusland 1723. Ogsaa i disse
Hære optraadte H. i Beg. paa en fra det
øvrige Rytteri forsk. Maade, idet de anvendtes
ligesom i Østerrig. Navnlig Frederik den
Store’s berømte Ryttergeneraler Zieten og
Seydlitz bragte dog en Forandring heri ved ogsaa
at uddanne og anvende H. som egl.
Kamprytteri i sluttede Attaker. I Syvaarskrigen
viste de preuss. H. sig herved de østerr.
overlegne paa Kamppladsen, og dette i Forbindelse
med de i det hele taget af det preuss. Rytteri
i denne Krig opnaaede betydelige Resultater
bevirkede, at man nu ogsaa i de mindre Stater
oprettede Husarafdelinger. I Danmark
dannedes saaledes 1774—80 2 Husarregimenter.
Allerede 1736 var der vel hertil indkaldt en ung.
Officer, der skulde hverve nogle af sine
Landsmænd som H., og som ogsaa 1737 fik formeret
et saakaldet Husarkompagni, men Styrken blev
kun 3 Officerer, 3 Underofficerer, 1 Trompeter,
30 Mand og fik kun Anvendelse til Vagt- og
Ordonnanstjeneste. Kompagniet opløstes 1746,
og et senere, 1762, foretaget Forsøg med
Oprettelse af en Husarafdeling blev atter opgivet.
Et Detachement af Husarregimentet
garnisonerede 1796—1806 i Kria, men omdannedes i
sidstnævnte Aar til et Dragonkompagni under
det akershuske Dragonregiment. —
Nuomstunder henregnes H. ligesom tidligere til det lette
Rytteri, men Bevæbning, Uddannelse og
Anvendelse er den samme som det øvrige
Rytteris.
(C. G. B.). O. P.

Husarabe kaldes en Marekatteart
(Cercopithecus pyrrhonptus) fra Nubien og Darfur.
Den er smukt gul- ell. rødbrun med graalighvid
Bug; Ansigtet sort med hvid Næse og med stort
hvidt Kindskæg. Paa Hovedet en mørkerød,
sortkantet Plet. Krop og Lemmer er slanke,
Halen lang. Kroplængde 65 cm. Den kommer
hyppig i Menagerier, da den i Ungdommen er
venlig og let at tæmme; men med Alderen
bliver den meget gnaven og ondskabsfuld.
R. Hg.

Húsavik [’husavik], en Handelsplads i det
nordlige Island paa Tjørnes ved Bugten
Skjálfandi med (1914) 567 Indb. I ældre Tider, især
i 16. og 17. Aarh., var H. bekendt som
Udførselsstedet for det isl. Svovl, der hertil førtes
paa Hesteryg fra Svovlminerne ved Mývatn
og Fremri-Námur i Odáðahraun. Efter
Landnama tilbragte Islands første Opdager Garðarr
den Vinter, han var paa Island, i H. og
byggede der nogle Huse, deraf Navnet Husevig.
H. og den omliggende Bygd er ofte blevne
hærgede af stærke Jordskælv, saaledes særlig
1755, 1867, 1872 og 1884. I Nærheden af H. ved
Gaarden Hallbjarnarstaðir findes meget
betydelige Skalbanker med Forsteninger fra Slutn.
af den tertiære Tid (Red Crag). Stednavnet H.
gentager sig fl. a. St. paa Island.
Th. Th.

Husblas, Fiskelim, er den tørrede,
indvendige Hud af Svømmeblæren af forsk. Arter
Stør, der fanges i russ. og sibiriske Floder og
i det sorte og kaspiske Hav. Den friske Blære
opskæres efter Længden, befries ved Gnidning
for den ydre Hud, slaas op paa Bræder og
tørres i Solen, befries ved Bankning for det
inderste, tynde, sølvglinsende Hudlag,
udblødes i Vand og faar endelig ved Tilskæring,
Sammenrulning o. s. v. de forsk. Skikkelser
(Plader, Traade, Baand, Klumper o. s. v.), i
hvilke den gaar i Handelen. God H. skal være
næsten hvid, gennemskinnelig, sejg og bøjelig,
irisere med varmt Vand ell. fortyndet Alkohol,
give en næsten klar, lugt- og smagløs
Opløsning, der stivner ved Afkøling. H. benyttes i
ringe Mængde paa Apotekerne, bl. a. til »eng.
Hæfteplaster«, til Fremstilling af Geleer, til
Kit for Porcelæn og Glas og i stor Mængde,
navnlig i England og Nordamerika, til Klaring
af Øl. Ogsaa Svømmeblæren af andre Fisk,
navnlig Kabliov, oparbejdes paa samme
Maade til H.; men disse Sorter har alle en
ubehagelig Fiskelugt, brunlig Farve og
indeholder fl. uopløselige Stoffer end den ægte H.,
der ikke indeholder over 2 % deraf. Ofte
forfalskes ægte H. ved Tilsætning med Lim o. l.,
hvilket dog som Regel let viser sig ved Lugten
og Smagen og ved Bestemmelse af Mængden
af uopløselige og uorganiske Bestanddele.
K. M.

Husblasstør (Acipénser huso), se Stør.

Husbond ell., som Ordet opr. lød,
Husbonde er opstaaet ved Udvidelse af det
simple »Bonde« og anvendtes fra først af i lgn.
Bet. som dette, altsaa om den fast bosatte,
selvstændige Mand. Maaske er det dannet som
Modstykke til det ældre Husfrue (senere Hustru),
der betegnede Konen som Herskerinde i Huset,
og har da særlig været brugt om Bonden i hans
Egenskab af Husherre, tidligst i hans Forhold
til det fri og ufri Tyende, senere, hvad dog
endnu ikke var almindeligt paa
Landskabslovenes Tid, ogsaa i Forhold til Hustruen,
altsaa i Bet. Ægtemand. I det senere Lovsprog
benyttedes Ordet regelmæssig i begge de
nævnte Relationer, og efterhaanden som
Fæsteforholdet, der fra først af var et frit
Jordlejeforhold, skiftede Karakter og kom til at
indbefatte en personlig Tjeneste- og
Lydighedspligt over for Godsejeren af lgn. Art som den,
der paahvilede Tyendet, udvidedes H. ogsaa til
dette Omraade, saa at det nu tillige kom til at
betyde Jorddrot. I Nutidens Lovsprog anvendes
Ordet ikke mere, og i daglig Tale bruges det
i hvert Fald kun om Forholdet til Tyendet,
hvor det nu ogsaa er i stærk Tilbagegang.

Overfor alle til Husstanden hørende
Personer havde H. opr. en vis Beskyttelsespligt,
ligesom han i Forhold til Trediemand var
ansvarlig for deres Retskrav, dog ikke efter
Reglerne om forsætlige Retsbrud, og som
Modstykke hertil tilkom der ham en Ret til at
repræsentere dem udadtil, navnlig under
Retssager, samt en fra først af meget udstrakt
Straffe- og Tvangsmyndighed ell. Ret til at øve
Hustugt. Disse Pligter og Reføjelser er nu enten

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:26 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/11/0918.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free