- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
909

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Husdyr - Husdyravl

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

at det slaas ned. Ved Siden heraf er der i
andre Love givet Politiet Adgang til at lade H.
slaa ned, naar de lider af en smitsom Sygdom,
ligesom der paa anden Maade er givet Regler
for at forhindre Udbredelse af saadanne
smitsomme Sygdomme bl. H.

M. H. t. Handel med H. gælder en Rk.
særlige Bestemmelser, se Husdyrvoldgift.
N. C.

Husdyravl er et omfattende Begreb, der i
udvidet Forstand dækker alt, hvad der hører
til Brugen af Husdyr, men som i snævrere
Forstand kun vedrører selve Avlen ɔ: Udvalg og
Parring af de Individer, som skal tjene til
Husdyrarternes og Husdyrracernes Bestaaen,
Formerelse og Fuldkommengørelse. Da man
ingen paalidelige Efterretninger har om
Tidspunktet og Stedet for Husdyrenes Opstaaen (se
Husdyr), maa ogsaa alt, hvad der findes
meddelt om Husdyrene og deres Avl, antages
at være af langt yngre Dato end H.’s første
Optræden. Der findes nok enkelte Steder, som
f. Eks. i vor Stenalders Køkkenmøddinger og
Schweiz’ Pælebygninger, Levninger af Husdyr,
som tyder paa, at Mennesket allerede paa et
meget tidligt Kulturtrin har drevet H., og der
findes Afb. af Husdyr paa gl. ægypt. og
assyriske Mindesmærker, som vidner om, at
Husdyr har været benyttet i Tusinder af Aar før
vor Tid; men man skal gaa til en forholdsvis
ny Tids Litt. for at finde Optegnelser, der
utvetydig vidner om, at Avlen har været
drevet virkelig rationelt, bevidst sigtende mod
bestemte Maal. Der er imidlertid næppe Tvivl
om, at der Haand i Haand med den
fremskridende Kultur er gaaet et stadig mere og mere
velordnet Husdyrbrug, og ligesom det kan
anses for givet, at der med de efterhaanden
bedre og bedre ordnede menneskelige
Samfundsforhold er fulgt et mere og mere maalbevidst
Husdyrbrug, saaledes er det sikkert ogsaa mere
end sandsynligt, at netop Menneskets Syslen
med Agerbrug, og hvad dertil er knyttet, har
haft en opdragende og i etisk Henseende
overordentlig gavnlig Indflydelse paa Menneskenes
Udvikling fra raa, næsten dyriske Folkeslag
til højt kultiverede Nationer, der med Indsigt
har formaaet at benytte mangfoldige af
Naturkræfterne og Naturens Frembringelser i deres
Tjeneste. Det er saaledes næppe en
Tilfældighed, at de paa Husdyrbrugets Omraade særlig
højtstaaende Briter ogsaa i andre Henseender
er at regne for en af den civiliserede Verdens
dygtigste Nationer, paa lgn. Maade som de gl.
Ægypteres fremragende Kulturtrin uden Tvivl
har staaet i nær Forbindelse med Ægyptens for
Ager- og Husdyrbrug fortrinlig egnede Forhold.

At give en hist., paa bestemte Fakta bygget
Fremstilling af H.’s Udvikling er, som det vil
fremgaa af Ovenstaaende, en saa godt som
uløselig Opgave; dertil er Kilderne, af hvilke
man skulde øse, alt for sparsomme; dog kan
man, næst efter at fastslaa, at H. er gaaet frem,
er blevet mere og mere »rationel« i samme
Forhold, som den menneskelige Kultur er blevet
mere og mere højnet, af meget gl. Skrifter se,
at Arierne, Mongolerne, de semitiske Folkeslag
og Ægypterne har drevet H.; men om nogen
virkelig maalbevidst Avl indeholder disse Skr
saa godt som intet. Det bør dog nævnes, at der
i 1. Moseb. i det mindste findes een Fortælling,
som vidner om, at man enkelte Steder allerede
dengang havde Blikket aabent for det, der
endnu den Dag i Dag maa siges at være
Kernepunktet i hele Avislæren, nemlig
Arvelighedsspørgsmaalet. Det er Fortællingen om Jakob,
der efterhaanden erhvervede sig sin Morbroder
og Svigerfader Laban’s talrige Hjorde ved som
Løn for sin Tjeneste at betinge sig alle de
brogede, spættede og spraglede Lam, der blev
fødte. Uden Tvivl har Jakob vidst, at man ved
at undersøge Væderne kunde se, om der var
Sandsynlighed for, at deres Afkom vilde blive
broget. Det hedder ganske vist, at han
opnaaede sin Hensigt ved at lægge brogede Kæppe
i Vandtrugene, naar Faarene, der skulde
parres, kom for at drikke; men da man ikke kan
antage, at en saadan »Forseen« har været den
virkelige Aarsag til de for Jakob i økonomisk
Henseende saa overordentlig gunstige
Avisresultater, er det rimeligt at antage, at Jakob i
Modsætning til Laban har vidst, at Vædere
med sorte ell. sortplettede Tunger sædvanlig
gav broget Afkom, selv om Faarene var hvide;
rimeligvis har Jakob faaet sin Viden fra sin
Hjemstavn Kanaan, og muligvis har han lært
det nævnte Mærke at kende af sin Bedstefader
Abraham, som atter kan have faaet sin Viden
fra Ægypten, hvor Agerbruget dengang stod
højere end noget andet Sted. Mangfoldige er
i øvrigt de gl. Skr, der indeholder Oplysninger
om Bet. af at foretage et skønsomt Udvalg af
Vædere for at undgaa brogede og sorte Lam;
saaledes træffes Udtalelser desangaaende hos
Herodot, Aristoteles, Varro, Vergil, Columella
o. fl., ligesom paa den anden Side Strabon’s
Fortælling om Laodikea’s og Kolossai’s
fortrinlige Hjorde af sorte Faareracer (Lib. XII,
Kap. VIII § 16) vidner om, at man ved
tænksomt Udvalg af Avlsdyr ogsaa bar kunnet
benytte det omtalte Mærke i en fra den alm.
forsk. Hensigt. Ogsaa Apis-Dyrkelsen, der blev
ordnet under det 2. Dynasti, fl. Tusind Aar f.
Kr., i Ægypten, Oldtidens Kulturland, vidner
om, at man der er gaaet delvis bevidst frem
i Avlen. Tyren Apis havde, som bekendt, en
sort Plet under Tungen, og naar man dyrkede
Apis som Gud, saa kan det vistnok opfattes
som Vidnesbyrd om den Bet., det havde for
Ægypterne at have sorte Okser. Disse taalte
nemlig bedst at arbejde i den stærke Hede, og
man har uden Tvivl vidst, at man ved Hjælp
af en Tyr med det nævnte Mærke i forholdsvis
kort Tid kunde skaffe sig Kvæg med mørk ell.
endog fuldstændig sort Lød. Herodot, fra hvem
disse Oplysninger om Apis-Dyrkelsen stammer,
giver ogsaa Underretning om andre Folkeslags
Agerbrug og Kvægavl; han beskriver saaledes
f. Eks. de bredhalede arab. Faar og fortæller
om, hvorledes Skytherne benyttede deres
Hopper som Malkedyr.

Ligeledes Xenofon, Sokrates’ Elev, fortæller
om Agerbrug og H., og Aristoteles om
Kvægavl, om Kastrationens Indflydelse paa Dyrene
m. m. Af de ældre rom. Forf. beskæftiger bl. a.
og navnlig Columella sig. meget med Ager- og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/11/0921.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free