- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
913

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Husdyravl

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

uden Tvivl, at Individerne er Afkom af
Forældre, som begge sidder inde med (skjulte)
Anlæg til den paagældende recessive Egenskab.
Hvad »Udartningen« angaar, da kan
ogsaa den bestaa i ell. vise sig ved, at recessive
uheldige Egenskaber (Fejl) dukker frem hos
fl. ell. færre Individer, efter at de maaske i
mange Generationer ikke er iagttaget. Men
undertiden er Aarsagen til, at den ved
gennemført Krydsning dannede Race udarter,
simpelthen, at een ell. fl. af de Egenskaber, for hvis
Skyld man har indladt sig paa den nævnte
Avlsmetode, modarbejdes af de paa Stedet
herskende Forhold, f. Eks. de stedlige
Naturforhold ell. den Brug, der gøres af Individerne;
og i samme Grad som Plejen og Brugen er
afhængig af de stedlige Forhold, vil der altsaa
kunne ske Udartning. Af den Grund er ogsaa
en anden Avlsmetode, ved hvilken man
benytter Blandinger, den saakaldte
Halvblodsavl, den vanskeligste af alle. I Halvblodsavlen
søger man nemlig ved skønsomt Udvalg af
Avlsdyr at tilvejebringe og fastholde en bestemt
Type, en bestemt Form, ofte uden Hensyntagen
til, om denne støttes af de ydre Forhold.
Halvblodsavlen kan derfor ogsaa kun lykkes, hvor
den ledes med den største Kyndighed og
Aarvaagenhed. Den er i det væsentlige en Avl med
Individer af blandet Herkomst, nærmest en
Avlsmetode, ved hvilken man søger at fastholde
saadanne Mellemformer, der faas ved
enkelt Krydsning, altsaa Individer af en
saadan Form og med saadanne Egenskaber, at de
kan kaldes gode Brugsdyr.
Halvblods-Avlsdyrenes Blodsblanding er imidlertid variabel, og
det kommer hovedsagelig an paa, at de
repræsenterer den attraaede Type. Naar det nu,
hvad der jævnlig hænder, tillige er Individer,
der trods deres blandede Herkomst er gode
Reproduktører, ɔ: besidder fremtrædende
Nedarvningsevne, naar det er Individer, der er i
Besiddelse af den Egenskab, som er kaldt
Individualpotens, ell. naar det er
Individer, der besidder nye, arvelige Kombinationer
af Egenskaber, der opr. stammer fra
Ophavsracerne, saa kan man ved deres Hjælp en
kortere ell. længere Tid og med godt Resultat
drive Avl alene med det blandede Materiale;
men naar man paa den anden Side ikke ejer
saadanne værdifulde Avlsdyr, i hvilket Tilfælde
Afkommet snart gaar mere i den ene, snart
mere i den anden Retning end ønskeligt, saa
nødes man — paa ganske lgn. Maade som,
hvor der i den gennemførte Krydsningsavl
optræder Tegn paa en begyndende Udartning —
til at foretage, hvad man kalder
Opfriskning ell. Blodopfriskning; denne
bestaar i, at man til Avl anvender Individer af
den af Ophavsracerne, hvis Form
Halvblodstypen, »Mellemformen«, har fjernet sig for
meget fra. Halvblodsavlen har man navnlig
anvendt ved Produktion af Heste.

Da, som allerede omtalt, enkelte Individer,
endog Dyr af blandet Herkomst, undertiden er
i Besiddelse af fremtrædende Nedarvningsevne,
»arter« ualmindelig sikkert, vil det hyppig
hænde, at saadanne Individer bliver
»Stamholdere« ɔ: Udgangspunkter for Dannelsen af ny
Stammer, hvorved man forstaar mindre
Grupper af Individer inden for Racen, som
p. Gr. a. fælles Afstamning har endnu mere
indbyrdes Lighed end Dyr af samme Race.
Naar Avlen drives mellem saadanne Individer,
er man inde paa den saakaldte Stammeavl, og
saafremt de sammenparrede Individer kun ved
eet ell. faa Slægtled er fjernede fra den fælles
Stamholder, taler man om
Slægtskabsavl ell. Indavl. Det indses let, at det, naar
det kommer an paa at mangfoldiggøre visse
værdifulde Egenskaber, som kun findes hos eet
ell. ganske faa Individer, saa at sige ikke kan
undgaas at sammenparre nær beslægtede Dyr,
og det Spørgsmaal kommer da til at foreligge:
Kan man, uden at Stammens ell. Racens
Bestaaen udsættes for Fare, drive Slægtskabsavl?
Svaret herpaa maa blive et betinget Ja.
Saafremt der nemlig kun er Tale om for en enkelt
Gangs Skyld at sammenparre Individer, der er
saa nær beslægtede som Helsøskende indbyrdes
ell. som Forældre med deres Afkom
(Blodskamsavl, Incestavl, »Incestzucht«,
union incestueuse, breeding in and in), ell. det
er Meningen i nogle faa paa hverandre flg.
Slægtled at sammenparre Individer, der er
beslægtede indbyrdes som Halvsøskende, som
Bedsteforældre med Børnebørn ell. som
Søskendebørn (Familieavl), behøver denne
særlige Slags Udvalg af Avlsdyr ikke at
medføre nogen Fare. Dette har Erfaringer fra H.’s
Omraade tilfulde godtgjort. Man maa dog ikke
være blind for, at der kan være Fare paa
Færde. Der er nemlig større Chancer for, at
nærbeslægtede Individer sidder inde med
Anlæg til en og samme Fejl, som er til Stede som
recessiv Egenskab, end Dyr, der ikke er
beslægtede, og naar 2 Individer med Anlæg til
samme recessive Egenskab sammenparres, vil
Afkommet kunne faa Anlægget i dobbelt
Dosis, og i saa Fald vil Fejlen vise sig i hele
sit Omfang. Desuden ved man, at en vidt ɔ:
gennem en lang Rk. Generationer dreven nær
Slægtskabsavl hyppig fører til en udtalt
Svækkelse af vedkommende Bestand. Individerne
bliver smaa, de er utrivelige, Frugtbarheden
aftager betydeligt, Levealderen nedsættes o. s. v.
Kort sagt, Egenskaber, som maa anses som helt
nye. Der er dog i saa Henseende utvivlsomt
stor Forskel paa forsk. Racer og muligvis
ogsaa paa forsk. Stammer. Hos nogle Racer
(Stammer) viser disse skadelige og i og for sig
helt ny Egenskaber sig meget hurtigt og i en
meget fremtrædende Grad; indenfor andre
Racer (Stammer) kan der drives Slægtskabsavl,
endog ret nær Slægtskabsavl, i mange
Generationer, inden de ny Egenskaber bliver
kendelige, end mindre faretruende. Paa Forhaand
kan man imidlertid intet bestemt vide, og det
er derfor nødvendigt, at enhver Opdrætter,
som benytter Indavl, eventuelt i en saadan
Form, at der bliver Tale om Familieavl ell.
Blodskamsavl i fl. Generationer, stadig er paa
sin Post og afbryder denne Avl, saa snart de
uheldige Sider, der ledsager den, melder sig.
Det er allerede for adskillige Aar siden ad
eksperimentel Vej bevist, at blot man en eneste
Gang foretager en Krydsning med Individer af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/11/0925.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free