Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Huse - Husedderkopper - Husein Pasha - Husflid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Planeter befinder sig. Første H. betegner
den, der raadspørger Stjernerne, ell. den, der
lige er født, og hvis Skæbne skal efterforskes;
det behersker hans Liv, legemlige Skikkelse
og Temperament, tillige den alm. Tilstand i
det Land, hvor han befinder sig. Andet H.
behersker Spørgerens timelige Velfærd, hans
rørlige Gods. Af tredie H. drager man
Slutninger om Naboer, Brødre og Søstre og alle
Slægtninge i samme Linie som Spørgeren. Af
fjerde H. tages Varsler for Forældre, alle
Slægtninge i opstigende Linie og Arv. Femte
H. behersker Børn, Søskendebørn og alle
Slægtninge i nedstigende Linie, Arvinger.
Sjette H. vedrører Tjenestefolk, Slaver og
Husdyr. Syvende H. betegner Ægteskab,
Ægtefæller, Kærlighedsforhold, den elskede.
Af ottende H. tages Varsler om Døden,
Tilstanden derefter, Dødens Art og Natur,
Afdødes Testamente o. s. v. Niende H.
behersker Kunst, Videnskab, Bøger. Tiende H.
betegner Øvrigheden, Embedsmænd, giver
Oplysninger om Spørgerens tilkommende Hæder
og Ophøjelse. Ellevte H. repræsenterer
Venner og Venskab, Haab og Tillid. Tolvte
H. betegner Fjender, Sorg, Anstrengelse og
Uheld, især Fængsel. Alle disse særlige
Forhold kommer i Betragtning, naar man af
Horoskopet vil drage Slutninger om bestemte,
tilkommende Begivenheder. Hele denne Lære om
de himmelske H. findes ikke hos Ptolemæus
og maa vistnok være udviklet af Maurerne;
den første Europæer, som vides at have
behandlet den, er Arnold Villanova, som omtr.
1280 studerede ved de arab. Univ. i Spanien.
(Litt.: Ptolemæus, Quadripartitum [udg.
af Camerarius, Nürnberg 1535];
Villanovanus, De judiciis astronomiæ [i Opera omnia,
udg. af Tavrell, Basel 1585]).
Alfr. L.
Husedderkopper, se Rørspindere.
Husein Pasha (Hilmi Pasha), tyrk.
Statsmand, f. i Mytilene 1855, blev 1882
Generalsekretær for Vilajetet Smyrna, senere
Guvernør først for Vilajetet Adana, derefter i Jemen.
1902 fik han det Hverv under international
Medvirkning at gennemføre det ved
Overenskomsten i Mürzsteg mellem Rusland og Østerrig
aftalte Program for Makedoniens
Omorganisation, som han nu kom til at forestaa i Egenskab
af Tyrkiets Generalinspektør. Han fik i denne
vanskelige Stilling som Mellemled mellem
Stormagternes Reformkrav og den tyrkiske
Regerings Uvilje lige over for den udenlandske
Indblanding Anledning til at lægge megen
diplomatisk Kløgt, parret med umiskendelig
Fremskridtsiver, for Dagen. Han indførte en ny,
mere retfærdig og lemfældig Skatteordning, et
mere effektivt, med vesteuropæiske Begreber
mere overensstemmende Politi og indledede en
Retsreform. Uden direkte at slutte sig til det
uiigtyrkiske Parti aflagde han Vidnesbyrd om
et moderne, oplyst Tænkesæt. I Jan. 1909 blev
H. fra sin Stilling i Makedonien kaldet som
Indenrigsminister i Kiamil Pasha’s Regering og
blev efter dennes Sammenstød med det ny
Parlament 14. Febr hans Efterfølger som
Storvesir. Han veg tilbage for med Magt at
undertrykke den reaktionære Soldaterrevolte i
Konstantinopel 13. Apr. og afgik derfor som
Ministerchef til Fordel for Tevfik Pasha. Efter at
imidlertid Ungtyrkernes Tropper et Par Uger
senere havde indtaget Konstantinopel, kvalt
Militærrevolten i Blod og afsat Abdul Hamid,
blev H. 5. Maj 1909 af Muhammed V kaldet til
Storvesir i Spidsen for et forfatningstro og
frisindet Kabinet. Det varede imidlertid ikke
længe, inden de magtgriske og hensynsløse
Ungtyrkere fortrængte den maadeholdne og
retsindige H., og dermed gik han ud af tyrk.
Politik.
I. Ø.
Husflid kaldes den væsentlig industrielle
Bibeskæftigelse i Hjemmet, hvorved der
frembringes alle Slags Genstande, opr. alene til
Hjemmets Brug, men efterhaanden ogsaa til
Salg. H. er Industriens Moder. Men
efterhaanden som Industrien voksede, gik det ud over
H.; Brygning og Bagning forsvandt saaledes
tidlig som H. i Købstæderne, men navnlig har
Maskinindustriens billige Massefrembringelse
haft Indflydelse her. Den formindskede
væsentlig den hos den nordiske Landbefolkning
tidligere saa alm. H. (Vævning o. s. v.). Der
fremkom herved navnlig i de lange Vinteraftener
mange ledige Timer, hvad der i forsk. Retning
virkede uheldig, og man har da i den senere
Tid virksomt bestræbt sig for at bibringe
Befolkningen, baade den paa Landet og den i
Byerne, Lyst til paa ny at beskæftige sig med
H. i en noget anden Form end opr. 1871 udgav
N. C. Rom »Den danske H., dens Betydning
og dens Tilstand i Fortid og Nutid«, og 1873
stiftedes »Dansk Husflidsselskab« (s. d.), der
med et aarligt Statstilskud virker til H.’s
Fremme ved at fremkalde og støtte lokale
Husflidsforeninger, der hver
forestaar een ell. fl. Skoler, ved i Kursus at
uddanne Husflidslærere, ved at foranstalte Møder,
Foredrag og Udstillinger, de sidste ofte
sammen med de alm. danske
Landmandsforsamlinger, ved at udsende en Konsulent og ved at
udgive et Blad (»Dansk Husflidstidende«).
Hovedformaalet er at hjælpe til at skabe gode
Hjem. Ved Selskabets 25-aarige Jubilæum 18.
Fehr 1898 var de lokale Foreningers Tal 336,
1913: 425. I Norge holdt den gl. H. sig længere
end i Danmark; den havde en langt mere
udpræget national Karakter. Den Mand, som her
først vakte Opmærksomheden for H.’s Bet. i
moralsk og økonomisk Henseende, og som skrev
det første banebrydende Arbejde, »Om H. i
Norge« (1867), var Eilert Sundt; til ham
sluttede sig senere Husflidslærer O. Th. Øde,
som i Beg. af 1880’erne i fl. Aar udgav
Tidsskriftet »Den norske Husven« foruden fl.
Vejledninger i de forsk. Slags H. Senere blev
Sagen optagen af de private Foreninger, der
dannede sig, »Norsk Husflidsbolag« (1886),
»Norsk H.’s Venner« (1887) og »Foreningen for
national tekstil Kunstflid« (1889), hvilke
forenedes 1891 i »Norske Husflidsforening« (s. d.),
der væsentlig virker ved at fremme Afsætningen
af de tilvirkede Husflidsgenstande.
Kunstindustrimuseet i Kria forestaar med
Statsunderstøttelse forsk. Husflidsskoler i Træskæring,
Fletning, Rosemaling; o. s. v. 1897 udkom to
Smaaskrifter om H. af Direktørerne for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
