- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
916

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Husflid - Husflue - Husfoged - Husfred - Husfred - Husguder - Husholdning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kunstindustrimuseerne i henh. Bergen og Kria (Joh.
Bøgh
, »Om H., dens Art og Betydning« og H.
Grosch
, »H. i Norden«). Som Begreber, der
staar H. nær, henvises til
Hjemmeindustri og Sløjd.
(C. N.). C. Henrichsen.

Husflue, se Muscidæ.

Husfoged var før 1864 i Slesvig og Holsten
Benævnelsen paa en i Reglen kgl. udnævnt
Embedsmand, hvem det paahvilede at have
Overtilsyn med Vejene i hans Embedskreds
saa vel som med Skovene, de offentlige
Bygninger og Ægtkørselsvæsenet, ligesom han
ogsaa deltog i Udskrivningsforretninger og
afholdt Skovauktioner. Hans Embedsdistrikt faldt
som Regel sammen med Amtet, men forsk.
Amter var dog delte i fl. Husfogeddistrikter.
Enkelte Steder, saaledes i Ejdersted, manglede
Embedet, og undertiden var det forenet med
Embedet som Amtsforvalter ell. Branddirektør.
H., der er en Sammensætning af Hus i Bet.
»befæstet Slot« og altsaa er det samme som
Slotsfoged, var opr. en privat Betjent ell.
Medhjælper i Lensmandens ell. Amtmandens
Tjeneste, og en H. af denne Art omtales ogsaa i
enkelte danske Len i Tiden før 1660, hvor han
dog havde et væsentligt andet
Forretningsomraade, end den ovenn. slesvigske
Embedsmand i senere Tid havde.
P. J. J.

Husfred var i den ældre danske Ret
Betegnelsen for den særlige, forhøjede
Retsbeskyttelse ell. Fred, som en Mand nød i sit eget
Hus, og som fandt Udtryk i, at dér forøvet
Drab og Vold (Husfredsbrud, undertiden
blot Husfred alene) straffedes strengere end
ellers, enten med Fredløshed ell. dog med en
Bod af 40 Mark til den fornærmede ell. ved
Drab hans Slægt og 40 Mark til Kongen udover
den sædvanlige Bod. De ældste Bestemmelser
henfører kun Drab under Husfredsbrud, idet
Tilføjelse af Saar og Slag indbefattedes under
Hærværk (s. d.), men efterhaanden udskiltes
de fra dette Begreb og sammenstilles med
Drab, enten saaledes at de straffes lige saa
strengt som dette ell. — hvad der er Reglen —
saaledes at Straffen fastsættes lavere. Det var
ikke blot Husherren, men ogsaa
Familiemedlemmerne og i hvert Fald under visse
Betingelser Tyendet, som nød godt af den forhøjede
Retsbeskyttelse, der endog iflg. nogle
Bestemmelser udstraktes til Gæsterne, men en
Betingelse for, at de strengere Straffe skulde finde
Anvendelse, var det i alle Tilfælde, at
Forbrydelsen blev begaaet med fuldt Overlæg efter
en Plan, der var fattet, inden vedk. betraadte
Huset, og det var derfor ikke Husfredsbrud,
naar en Person, der uden ond Hensigt havde
indfundet sig i et Hus, under sit Ophold dér
blev uenig med Husbeboerne og derefter øvede
Vold imod dem. H. omfattede ikke blot selve
Huset, men ogsaa Gaarden, hvorfor der ogsaa
tales om Gaardfred, og enkelte Bestemmelser
udstrækker Beskyttelsen endnu videre f. Eks.
til Skib ell. det St. ude paa Marken, hvor en
Person midlertidig har taget Ophold.
Husfredsbrud opretholdes endnu som særligt
Forbrydelsesbegreb i D. L. 6—9 og forsvinder først
fra Lovgivningen ved Straffeloven af 1866.
P. J. J.

Husfred. Den, der uberettiget trænger sig
ind i en andens Bolig, ell. som uberettiget
vægrer sig ved at forlade samme, gør sig efter
dansk Ret skyldig i Krænkelse af H. og
straffes med Bøder indtil 400 Kr ell. simpelt
Fængsel indtil 3 Maaneder.
A. Gl.

Husguder, se Larer og Penater.

Husholdning. Ved H. forstaas den daglige
Gennemførelse af Forbrugets Ordning inden
for en bestemt Kreds med fælles Midler til
Raadighed. Først og fremmest anvendes
Ordet om den inden for en Familie ell. anden
Husstand udfoldede økonomiske Virksomhed,
hvorved der sørges for, at der med de
Indtægter, der staar til Anvendelse, og med det
Arbejde, der udrettes til H.’s Førelse, paa
bedste Maade sørges for Mad, Klæder, Varme, Lys,
Vask, Tag over Hovedet o. s. v. til Husstandens
Medlemmer. Man taler dog ogsaa om en
Kommunes, en Stats, et Folks H., fordi det ogsaa
her gælder om en ordnet Anvendelse af een
Gang givne Indtægter, hvoraf de forsk.
Udgiftskrav dækkes i det indbyrdes rigtige
Forhold. H.’s Kunst er saaledes at disponere paa
en saadan Maade, at den samlede til »Husets«
Forbrug anviste Indtægtssum »slaar til«, og
at Arbejdet i Huset bliver gjort paa den mest
økonomiske Maade. Den, der mestrer H.’s
Kunst, siges at »holde godt Hus« med de
betroede Midler ell. at være »husholderisk«.

En H. omfatter oftest en Familie: Mand,
Kone, Børn, muligvis ogsaa Slægtninge,
Medhjælp i Huset og i Erhvervet o. s. v.; saaledes
er det naturlige og vel ogsaa opr. Grundlag
for H. Udviklingen begrænser dog
efterhaanden Omfanget for denne Form for H. De store
Familier er ikke saa alm. som tidligere; rent
bortset fra, at Børneantallet holdes inden for
snævrere Grænser end før, bliver det
sjældnere at have f. Eks. gl. Forældre boende hos
sig; Læredrenge, Svende og Butiksfolk bor
ikke længere hos Principalen, og Tyendeholdet
er, i det mindste i Byerne, mindre end før.
Til Gengæld opstaar der fl. Husstande af
andre Former: Pensionater, Stiftelser, Anstalter,
Fælleshusholdninger af forsk. Slags, ligesom
Antallet af enligt boende forøges. Denne
Udvikling øver en væsentlig Indflydelse paa H.’s
alm. Karakter i det moderne Samfund. I nøje
Sammenhæng hermed begrænses ogsaa H.’s
Omfang derved, at den industrielle Udvikling
berøver den dens produktive Sider; i den
gammeldags H. blev der ikke blot lavet Mad,
syltet, gjort rent, gjort Tøj i Stand o. s. v.,
men ogsaa brygget, slagtet, savet Brænde,
vævet og udført mangfoldigt til Husstandens
Forbrug. I den moderne H. køber man Maden
mere ell. mindre tilberedt, har Lejligheden
udstyret med alle Bekvemmeligheder, køber
sit Tøj fikst og færdigt fra et Stormagasin
o. s. v. Fra at være en Ledelse af Husstandens
Arbejde for Fremskaffelsen af dens
Fornødenheder, gaar H. saaledes over til i Hovedsagen
at blive Kunsten at disponere over en vis
Indtægt til Indkøb af og til Betaling for, hvad
Husstanden bruger af Varer ell. modtager af
Tjenester. At hermed igen staar i
Sammenhæng Ændringer af Kvindens Stilling i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:26 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/11/0928.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free