Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Husholdning - Husholdningsforeninger - Husholdningsgæld - Husholdningsskoler - Hushovmester - Husi - Husitter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Samfundet, at Familielivet o. s. v. skal her kun
lige nævnes. Om den statistiske Undersøgelse
vedrørende H. og H.-Forbruget henvises til
Forbrugsstatistik.
J. D.
Husholdningsforeninger, d. s. s.
Forbrugsforeninger.
Husholdningsgæld (jur.). Fra gl Tid har i
Danmark (Chr. V’s Danske Lov 5—1—13),
ligesom i det øvrige Norden og de fleste
fremmede Lande, Hustruen haft en Beføjelse til
paa Mandens Ansvar at stifte Gæld for
Familiens Fornødenheder. Denne Myndighed, der
tilkom hende som forestaaende Husførelsen
(paa Tysk »Schlüsselgewalt«), har været noget
forsk. afgrænset, hos os har det beroet paa,
om det har været sket med Mandens
udtrykkelige ell. stiltiende Samtykke, ell. »til fælles
Nytte og uomgængelig Fornødenhed«. Disse
Gældsstiftelser har en udstrakt Bet.; Reglens
rette Formulering og praktiske Gennemførelse
er lige vigtig for Ægtefællerne og
Kreditorerne. Den nugældende Lov om Formueforholdet
mellem Ægtefæller (7. Apr. 1899 § 13)
opretholder Reglen uændret. Ved
Ægteskabslovforslaget af 1918 er Reglen gjort gensidig, og
begge Ægtefæller — ikke som tidligere alene
Manden — forpligtes; den omfatter »saadanne
Retshandler til Fyldestgørelse af den daglige
Husholdnings ell. Børnenes Fornødenheder,
som sædvanlig foretages i dette Øjemed«.
V. B.
Husholdningsskoler er først opstaaede i
Slutn. af 19. Aarh. og søger deres Berettigelse
deri, at Udviklingen har ført det med sig, især
i de større Byer, at Hjemmene, skønt de maa
anses for de naturlige Skoler for den unge
Pige, ikke er i Stand til at give hende en
teoretisk-praktisk Vejledning i hendes
Gerning som vordende Husmoder, enten fordi
Mødrene er optagne af anden Virksomhed ell.
mangler fornøden Dygtighed i kvindelig
Husgerning. H. fremstod først i Byer med stor
Arbejderbefolkning, da det her var mest
iøjnefaldende, hvorledes mange Arbejderfamiliers
uhyggelige Hjem og daarlige Kost, der
skyldtes Husmoderens Udygtighed, havde sørgelige
Følger i økonomisk og moralsk Henseende og
bidrog til at øge Arbejdernes Misstemning mod
de bedre stillede. Man kom derved til at indse
Nødvendigheden af som Slutningsled i
Pigebørnenes Opdragelse at lade dem gennemgaa
et Kursus i Husholdningslære (ɔ:
huslig Økonomi, Sundhedslære, Sygepleje m. m.).
Fra England og Skotland har denne
Undervisning bredt sig til Belgien, Frankrig,
Tyskland, Østerrig og Schweiz, og Sagen hører nu
til Dagens brændende social-pædagogiske
Spørgsmaal. I Norge og Sverige er den videre
fremme end i Danmark. I Norge findes,
foruden de baade til Folkeskoler og højere
Pigeskoler i Kria, Bergen m. fl. St. knyttede
40—50 Skolekøkkener, hvis Undervisning og
Prøver staar under offentlig Kontrol,
adskillige private H. for voksne Damer. Med
Statsunderstøttelse er derhos under Overstyrelse
af »Selskabet for Norges Vel« oprettet en H.
for Piger af Landbostanden i Asker
Præstegæld. (1-aarigt Kursus og et 6 Maaneders
Fortsættelseskursus for Uddannelse af Lærerinder.
Desuden findes, med Bidrag af samme Selskab,
H. i Odalen, i Biri, ved Holmestrand, i Søgne
og i Søndre Trondhjems Amt. — I Danmark
har man — efter at Forsøg var gjorte i
Fredericia og paa Frederiksberg — (1898) indrettet
H. i Forbindelse med de offentlige Skoler i
Kjøbenhavn. Da velgørende Foreninger næppe
kan magte Opgaven i dens hele Omfang, og
da Tjenestepigeskolerne giver en anden
Uddannelse end den, Arbejderens Hustru
behøver, er det heldigt, at H. er sat i Forbindelse
med de offentlige Skoler. Allerede ved den
alm. Undervisning kan der gennem Læsebogen
og Timerne i Naturhistorie og Regning gives
Pigebørn noget Kendskab til
Husholdningslæren. Bedre er det dog at give den
selvstændige Timer paa Skolens Dagsorden, men selv
i det Tilfælde kan kun Fagets teoretiske Del
blive Genstand for Behandling. For at faa den
praktiske Side af Sagen med har man somme
Steder anlagt Kogeskoler i Forbindelse med
Folkeskolen (de nævnte Skolekøkkener).
Endelig kan Øvelse i huslig Økonomi
meddeles den unge Pige, efter at hun har forladt
Børneskolen, i Fortsættelsesskoler. I saadanne,
hvor hele Dagen kun anvendes til
Undervisning paa dette Omraade, kan der først egl.
blive Tale om at uddanne vordende Husmødre.
Undervisningens teoretiske Del omfatter:
Fysiologi (særlig Ernæringens),
Sundhedslære, Zoologi (særlig Husdyrenes),
Botanik (navnlig Kulturplanterne),
Husholdningskemi (Kendskab til Fødemidlernes
Sammensætning og Næringsværdi); den
praktiske Del omfatter: Madlavning,
Rengøring, Vadsk og Strygning,
Reparation af Tøj, Borddækning og
Regnskabsførelse. — Til N. Zahle’s Institut
har i en Aarrække været knyttet en H.,
ligesom ogsaa fl. Højskoler (f. Eks. Sorø og
Lyngby) har føjet en saadan til den øvrige
Virksomhed. Paa Statens Lærerhøjskole i
Kjøbenhavn gives der siden 1901 vordende
Skolekøkkenlærerinder etaarig Undervisning saavel
teoretisk som praktisk. — Staten har ansat en
Inspektrice, der fører Tilsyn med H. over hele
Landet. (Af den rige Litt. skal nævnes: »Vor
Ungdom« 1892, S. 328 ff. og 1896, S. 390 ff.;
»Huslig ekonomi som skolämne« [1895];
Helga Helgesen, »Folkeskolekjøkkener og
Skolekjøkkenlærerinders Uddannelse« [i
»Verdens Gang« 1898, Nr 204 ff.]; W. Rein,
»Encykl. Handbuch der Pädagogik« 3. Bd).
Fr. Th.
Hushovmester (fr. maître d’hôtel), første
Tjener i en stor Husholdning, staar i Spidsen
for Tjenerskabet, sørger for Inventarets
Vedligeholdelse og træffer Overenskomst med
Leverandørerne af de daglige Fornødenheder.
Husi [hu∫], se Husch.
Husitter kaldes de Bøhmere, som med
Johan Hus rejste sig for at forsvare deres
Nationalitet over for Kejser og Pave. Da Hus var
bleven brændt, følte Bøhmerne det som en
Skændsel, der var tilføjet dem; Hus var ingen
Kætter, det var overhovedet umuligt for en
Bøhmer at være Kætter, og en stor bøhmisk
Landdag udtalte sin Hengivenhed for ham. De
sluttede et Forbund paa 6 Aar til Forsvar for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
