Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Husitter - Husitterkrige - Huskarl - Huskarlahvot - Huskarlestævne - Huskisson, William - Huskvarna
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Podiebrad’s Dage. (Litt.: Cochläus,
Historia Hussitarum [Mainz 1549]; J. Lenfant,
Histoire de la guerre des Hussites et Concile
de Basle [Amsterdam 1731]; C. Höfler,
»Geschichtschreiber der hussit. Bewegung in
Böhmen«, I—III [Wien 1856—66]; Palacky, »Die
Geschichte des Hussitenthums und Prof. C.
Höfler« [Prag 1868]; samme, »Urkundliche
Beiträge zur Geschichte des Hussitenkrieges«,
I—II [Prag 1872]; Bezold, »König Sigismund
und die Reichskriege gegen die Hussiten«,
I—III [München 1872—77]; samme, »Zur
Geschichte des Hussitentums« [München 1874];
Grünhagen, »Die Hussitenkriege der
Schlesier 1420—35« [Breslau 1872]; Denis, Huss et
la guerre des Hussites [Paris 1878]; Knatz,
Vaudois et Taborites [Genève 1889]; Denis,
Fin de l’indépendence de la Bohême I [Paris
1890]).
L. M.
Husitterkrige, se Husitter.
Huskarl betegnede opr. enhver fri Mand,
som stod i en anden Mands Tjeneste, saaledes
at han hørte til hans Husstand, men i Oldtiden
og den tidlige Middelalder brugtes det dog
ganske særlig om Hirdmændene, d. v. s.
Medlemmerne af det Krigerfølge, som Konger og
Høvdinger paa den Tid plejede at omgive sig
med. Medlemmerne af den af Knud den Store
i England oprettede Hird, Tinglid, kaldtes
saaledes H., og at Udtrykket ogsaa har været
anvendt her i Landet, fremgaar af, at
Huskarlestævne endnu paa Valdemarernes Tid var
Betegnelsen for Forsamlingen af den danske
Konges Hirdmænd og Huskarledom Betegnelsen for
en af denne Forsamling afsagt Dom. I Norge,
hvor Ordet sikkert opr. har været benyttet paa
samme Maade som i Danmark, brugtes det
derimod længere ned i Middelalderen ikke om
Hirdmændene i Alm., men kun om Hirdens
laveste Klasse (se nærmere Hird).
P. J. J.
Huskarlahvot (ɔ: Huskarle-Opsangen), et
andet Navn paa Oldkvadet Bjarkemaal.
Huskarlestævne var i den ældre
Middelalder Betegnelse for Forsamlingen af Kongens
Hirdmænd (se Huskarl). Denne
Forsamling udøvede dømmende Myndighed i Sager,
som Kongen rejste mod Hirdmændene, f. Eks.
for Brud paa deres Troskabspligt, ell. disse
imod Kongen, opr. ogsaa i Sager mellem
Hirdmændene indbyrdes, hvilket var naturligt, saa
længe Hirden opholdt sig hos Kongen og
udgjorde en Del af hans Husstand. Ogsaa naar
de for Hirden gældende Regler
(Vederloven) skulde ændres, maatte H.’s Samtykke
indhentes, og H. var altsaa for saa vidt ogsaa
en lovgivende Forsamling. Om dets senere
Udvikling og Opgaver i Danehoffet, se
Danehof.
P. J. J.
Huskisson [’haskisən], William, eng.
Politiker, f. 11. Marts 1770, d. 15. Septbr 1830. Som
13 Aars Dreng kom han til Frankrig, hvor han
1790 blev Privatsekretær hos den eng. Minister
i Paris, Lord Gower; sit Sværmeri for den
begyndende fr. Revolutions Ideer lagde han for
Dagen ved at deltage i Stormen paa Bastillen.
1792 vendte han tilbage til England og blev 1796
Medlem af Parlamentet. Snart kom han ogsaa
ind i Administrationen; 1804—06 og 1807—10
var han saaledes Skatkammersekretær og fik
som saadan Anledning til at virke for
betydningsfulde Reformer i Landets Møntpolitik. Fra
1807 tog han atter Sæde i Underhuset og
spillede i de flg. 20 Aar en fremtrædende Rolle i
Englands offentlige Liv; 1814 blev han
Generaldirektør for Forstvæsenet og Medlem af
Gehejmeraadet, Privy Council. H. var dybt
paavirket af Adam Smith og Jeremy Bentham.
Den fra deres Værker udgaaende Liberalisme
faar i H. sin første, mere betydelige
Repræsentant inden for de praktiske Statsmænds
Rækker; mod det herskende Tory-Regimentes
frihedsfjendtlige Tendenser og yderliggaaende
Beskyttelsespolitik formaaede H. ved Fasthed
parret med Maadehold at vinde Gehør for sine
forholdsvis fremskredne politiske og økonomiske
Reformplaner og at gennemføre adskillige af
dem. Hans Overtagelse af Stillingen som
Præsident for Board of Trade (Handelsminister)
1823 indleder et politisk Strømskifte, som
yderligere betones, da han 1827 blev Stassekretær
for Kolonierne i sin Ven Canning’s Kabinet,
der betegner det afgørende Brud med
Reaktionen. H. havde indset, at Beskyttelses- og
Prohibitivsystemet havde slaaet over i sin egen
Karikatur og i Længden umulig kunde hjælpe
Jordbrug, Industri og Handel til at bære de
uhyre Byrder, en ødsel og fordærvet
Finanspolitik havde bragt over Landet; Frygtløst, men
forsigtig begyndte han at rokke ved det
overleverede System, opmuntret hertil ogsaa af
Preussens Eksempel. I Toldtariffen fik han
adskillige Satser nedsatte, og Navigationsaktens
Forbud mod fremmede Nationers Skibsfart paa
England og Kolonierne gav han dets Knæk ved
en udstrakt Anvendelse af
Gensidighedsprincippet. Ved hans Initiativ banes Vej for den
Handelspolitik, som kom til Gennembrud ved R.
Cobden’s storslaaede Agitation, og som
opnaaede sin definitive Sejr gennem Gladstone;
den økonomiske Reformpolitik, som i 19.
Aarh.’s 2. Fjerdedel revolutionerer det engelske
Samfund og faar afgørende Indflydelse paa
Verdenshandelens Udvikling, kan siges at
erholde sine første praktiske Udslag i H.’s
Reformer. Ogsaa paa Socialpolitikkens Omraade
satte disse Spor efter sig; han fik saaledes
ophævet Forbudene mod Arbejdernes Forenings-
og Forsamlingsfrihed og mod deres Vandreret.
Da Wellington 1828 rekonstruerede Ministeriet
i mere udpræget Tory-Retning, trak H. sig
tilbage. Han omkom ved et Ulykkestilfælde. Ved
Aabningen af Jernbanen mellem Liverpool og
Manchester faldt han under Hjulene og døde
samme Dag af sine Kvæselser. Et Udvalg af
H.’s Speeches udk. i 3 Bd (London 1831).
(K. V. H.).
Huskvarna, Fabrik i Jönköpings Amt, c. 7
km fra Jönköping, i en usædvanlig naturskøn
Egn ved H.-Aaen, som danner en Rk.
Vandfald, af hvilke de tre øverste tilsammen er 50
m høje og det underste 29 m. Aaen driver 10
Turbiner, af hvilke den ene gaar med c. 60 m
Vandtryk; der udnyttes 550 H. K., men kan
tages mere. Til det 1867 stadfæstede H.
vapenfabriks aktiebolag hører
Landejendommen H. med Rosenholm. Om Fabrikken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
