Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Huskvarna - Huslejeforsikring - Huslejelovgivning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
er der efterhaanden opstaaet en hel By med
Skole, Fattighus, Posthus, Arbejderboliger,
hvoraf mange er mønsterværdige og de fleste
ejes af Arbejderne, med henved 5000 Indb.,
Gasværk, Vandværk med artesiske Brønde,
Varmbadeanstalt, Kloakledninger, Brandvæsen.
Byen er »tørlagt« siden 1915 og har c. 2000
Arbejdere paa i alt 6 Fabrikker. Siden 1907
danner H. egen Kommune. Allerede i 17. Aarh.
var der industrielle Anlæg ved H. 1689
anlagdes en Geværfabrik; den dreves til 1757 for
Kronens Regning, derefter af Privatmænd med
Ret til aarlig at levere 1500 Geværer til Staten,
hvad der 1795 forøgedes til 2000. 1867 gik som
nævnt Fabrikken over til et Aktieselskab. Efter
at Karl Gustafsstads Geværslaktori i
Eskilstuna var indrettet, aftog Leverancen af
Geværer til Krigsbrug; men der leveredes dog
stadig Revolvere saavel til Sverige som til Norge
under disses Artilleriers Kontrol i H. 1874
kastede Fabrikken sig over
Symaskinefabrikationen og anlagde et Støberi, og 1897 begyndte
Cyklefabrikationen. H.’s stærke Udvikling
fremgaar af, at medens Antallet af Geværer,
Symaskiner og kg færdigt Hand eisstøbegods
var 1878 henh. 1800, 1860 og 383000, var det
1897 5400, 13150, 4470000 med Værdier
voksende fra 230000 til 2200000 Kr. (og 7500000
Kr i 1915).
Der er c. 1000 Arbejdere, 550 Maskiner, for
en stor Del i de nyere Anlæg automatiske og
efter amerik. Model.
Vaabenfabrikken leverer foruden Krigsvaaben
Jagtvaaben af enhver Slags lige til de
kostbareste, Piberne er alle af Fagersta-Staal; af
Symaskiner er der 1874—97 leveret 164000 af
forskellige Modeller med Singer’s System som
Udgangspunkt. Støberiet siges at være det
største i Europa N. f. Berlin, det optager 4750
m2. Fabrikkens hele overdækkede Areal er
omtr. 20000 m2. Cykleværkstederne er
forsynede med de nyeste og bedste amerikanske
automatiske Maskiner, Rørene tages fra
Fagersta og navnlig fra See. For
Cyklefabrikationen er der indrettet særlige Lakerings- og
Loddeværksteder. Etablissementet indbefatter
endvidere en Smedje, et Reparationsværksted,
hvor Værktøj tilvirkes og repareres, et
Smergleværksted, som udmærker sig ved sin
fortrinlige Ventilation, et Snedkerværksted navnlig til
Modeller.
Ved H. fandtes tidligere en kgl. Krudtmølle;
den sprang 1792 i Luften med over 40000 kg
Krudt og opførtes ikke igen. — De særdeles
smukke Vandfald gør H. til et yndet Turiststed.
A. M. D.
Huslejeforsikring. Formaalet med denne
Forsikringsgren er altid at erstatte de
forsikrede Husejere et vist Lejetab, men efter den
Maade, hvorpaa dette Tab er opstaaet, skelner
man mellem to Former af H. Den første
erstatter kun saadanne Lejetab, der er en Følge
af Brand, og denne Form er p. Gr. a. dens
nære Tilknytning til Brandforsikringen
forholdsvis let gennemførlig. Noget helt andet
gælder derimod om den anden Form, der
erstatter saadanne Lejetab, der er en Følge af
alm. Lejeledighed og altsaa er at betragte som
et Konjunkturtab, der meget vanskeligt
lader sig forudberegne. Allerede i Beg. af
1890’erne blev der herhjemme gjort Forsøg paa at
gennemføre en H. af den sidstnævnte Art, først
i Kbhvn (»den Grünerske H.«) og senere i
Randers, Aarhus og Odense, men Forsøgene
fik kun ringe Bet. Det er i Norge, at man
først har fundet en nogenlunde brugbar Form,
det saakaldte »Kristiania-System«, for H.
Efter dette System inddeles de forsk.
Lejligheder i Risikoklasser, og for enhver af disse
bliver Ledighedsprocenten aarlig konstateret,
og kun det Tab, der gaar ud over den
gennemsnitlige Ledighedsprocent, bliver erstattet
Forsikringstageren. Er f. Eks. det forsikrede
aarlige Lejebeløb 20000 Kr, den gennemsnitlige
Ledighedsprocent 10 % og Lejetabet 5000 Kr,
vil den Forsikrede faa 3000 Kr i Erstatning.
Det norske System har fundet Efterligning
mange Steder bl. a. ogsaa her i Kbhvn, hvor
Fællesrepræsentationen for de københavnske
Grundejerforeninger i 1908 oprettede det
gensidige Selskab »Kbhvn’s
Huslejeforsikringsselskab«.
Chr. Th.
Huslejelovgivning. Under Verdenskrigen er
der rundt omkr. i de forsk. Lande fremkommet
en særlig Lovgivning om Bolig- og Lejeforhold.
Formaalet med denne Lovgivning har været at
modarbejde Boligmangelen og at holde
Huslejen paa et Niveau, som ikke fjerner sig for
meget fra det før Krigen gældende. Midlerne,
hvorved disse Resultater søges tilvejebragt, er
dels Indskrænkninger i Ejerens Opsigelsesret i
Forbindelse med Forbud mod Nedlægning og
Sammenlægning af Lejligheder, dels Oprettelse
af særlige Myndigheder til at regulere Lejens
Størrelse og i øvrigt træffe Bestemmelse om
Opsigelse o. l.
I Danmark begyndte den særlige H. med en
L. af 9. Juni 1916, der dog kun angik
Beboelseslejligheder og opretholdt Udlejerens
kontraktmæssige Opsigelsesret. I de senere Love er
Omraadet for H. ogsaa udvidet til
Forretningslokaler, ligesom Indskrænkningerne i
Udlejerens kontraktmæssige Rettigheder er langt
videregaaende, navnlig derved, at Opsigelse kun
kan finde St. med Samtykke af de nedsatte
Huslejenævn. Hovedtrækkene i H. bestaar
deri, at der i hver Kommune kan nedsættes et
ell. fl. Nævn enten alene for
Beboelseslejligheder ell. tillige for Forretningslokaler.
Nævnene bestaar af en af vedk. Underdommer (i
Kbhvn Landsrettens Præsident) valgt Formand
og et Antal Medlemmer, der vælges af
Kommunalbestyrelsen, og hvoraf Halvdelen skal være
Husejere og Halvdelen Lejere. Endvidere findes
der for hvert Amt et Overnævn, hvortil
Nævnenes Afgørelser i visse Tilfælde kan indankes.
I de Kommuner, i hvilke Nævn er nedsat, kan
ingen Forhøjelse af Huslejen finde St. uden
Nævnets Samtykke (ved L. af 1. Apr. 1921 er
der dog givet Ejeren Adgang til uden Nævnets
Godkendelse at forhøje Lejen med 30 % i
Forhold til den pr 1. Aug. 1914 gældende Leje),
ligesom Opsigelser fra Udlejeren for at være
gyldige skal forelægges Nævnene til
Godkendelse. Ved Fastsættelsen af Lejens Størrelse
skal Nævnene tage Hensyn til Lokalernes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
