- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
921

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Huslejelovgivning. - Huslejenævn - Huslejeskatten - Huslov - Huslærer - Husløg - Husmaar - Husmand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Lejeværdi under normale Forhold med Tillæg for
Stigning af Rente- og Driftsomkostninger. Ved
Afgørelsen af Spørgsmaal om Opsigelse skal
Nævnene særlig tage Hensyn til Opsigelsens
Grund og Lejerens Forhold i det hele.
Imidlertid kan Afgørelserne ikke indbringes for
Domstolene, saaledes at Skønnet i Virkeligheden er
overordentlig frit.

I Forbindelse med den egl. H. er der givet
særlige Regler om Fremleje, idet saadan
dels kan tillades i Strid med den opr.
Lejekontrakt, og Fremlejeforholdet dels er
undergivet tilsvarende Indskrænkninger som de alm.
Lejeforhold.
N. C.

Huslejenævn, se Huslejelovgivning.

Huslejeskatten. I Modsætning til
Bygningsafgiften, der som Led i et System af
Indtægtskildeskatter vil ramme Husejerne, er H. tænkt
som en Skat paa Lejerne ell. Brugerne af
Beboelsesrum. Den vil altsaa beskatte den Side
af en Persons Indtægtsanvendelse, der giver
sig Udslag i Brugen af Husrum, og maa derfor
karakteriseres som en Brugsafgift. Da Boligen
hører til de første Livsfornødenheder har en
H. ikke paa Forhaand Stemningen for sig,
men den har den Fordel, at den med Lethed
kan afpasses efter Skatteevnen, f. Eks. ved at
give Lempelser for Familier med mange Børn
og ved at gøres progressiv efter Huslejens
Størrelse og kan ad denne Vej omformes til en
ret rationel Skat.

En H. har man i Frankrig; den anden Del
af den saakaldte contribution personnelle et
mobilière
, der paalignes efter Lejeværdien af
de til Beboelse benyttede Huse, men i mindre
Kommuner, hvor Lejeforholdet ikke er meget
udbredt, lignes den væsentlig efter Indtægten.
Her maa ogsaa nævnes den eng. inhabtted
houses tax
. Huse under 20 £ aarlig Lejeværdi
betaler ingen Skat, derefter stiger Skatten
trappevis indtil 9 d pr £ for Beboelseslejligheder
og 6 d for Forretningslokaler. I Rusland findes
ogsaa en H., og i Tyskland og Østerrig
anvendes den til Kommuneskat, hvortil den ogsaa
bedst passer.
C. T.

Huslov kaldes de Retsregler, der ordner
regerende Fyrstehuses Successionsret og indre
Forhold. Saadanne H. fandtes navnlig indtil
Verdenskrigen i stort Antal i det tyske Rige.
De var opr. at betragte ikke som Love i egl.
Forstand, men som autonomiske
Familiestatutter, der kunde ændres, men ogsaa, hvad
Successionsretten angik, kun kunde ændres med
alle Successionsberettigedes, d. v. s. alle
Agnaters Samtykke. Efter de konstitutionelle
Forfatningers Indførelse bevarede de imidlertid
kun Gyldighed, for saa vidt de udtrykkeligt
ell. stiltiende opretholdtes af Forfatningen, og
til deres Ændring krævedes der regelmæssigt
de lovgivende Kamres Samtykke, ligesom det
i Alm. erkendtes, at til Ændring af Tronfølgen
endog en Forfatningsændring var nødvendig,
men til Gengæld ogsaa tilstrækkelig.

I Danmark var Kongeloven af 14. Novbr 1665
at betragte dels som en Grundlov, dels som en
H. for det fra Frederik III nedstammende
Dynasti. Den indeholdt saaledes Regler ikke
blot om Successionsordningen, men ogsaa om
Kongens Stilling til og Myndighed over
Medlemmerne af det kgl Hus. Da Kongeloven
ophævedes som Statsgrundlov ved Grundloven 5.
Juni 1849, blev dog Reglerne om Tronfølgen i
Art. 27—40 og om Prinserne og Prinsesserne
af Blodet i Art 21 og 25 indtil videre i Kraft.
Tronfølgereglerne bortfaldt imidlertid snart
ved Tronfølgelov 31. Juli 1853, og tilbage er nu
kun Kongelovens Art. 21 og 25, der iflg.
Junigrundloven 1849 Efterskriften skal gælde,
»indtil der ved en H. anderledes maatte vorde
bestemt«. En saadan H., der nu maatte gives af
den alm. Lovgivningsmagt, er dog hidtil ikke
udkommet.
K. B.

Huslærer kaldes den Lærer, der er antagen
af en Familie til at undervise dens Børn i
Hjemmet. Tidligere var det alm., at Børnenes
Opdragelse og Undervisning helt blev
overdraget til en H. ell. Informator; men
efterhaanden som Antallet af offentlige og private
Skoler er steget, og den Fordring stilles til
alle, der vil træde ind i offentlig Virksomhed,
at de skal have en Eksamen, samt da det
indses, at Opdragelsen i Skolen har mange
Fortrin fremfor den private Undervisning, er en
H.’s Virksomhed blevet indskrænket til
Elementarundervisningen af Børn, der senere skal
besøge en højere Skole.
Fr. Th.

Husløg, se Sempervivum.

Husmaar, se Maar.

Husmand kaldes i Danmark Ejeren eller
Brugeren af et Hus (s. d. og
Landarbejder).
H. Gr.

I Norge er H. en Arbejdsmand, som lejer
et Stk. Jord (Husmandsplads) under en Gaard
paa Landet; enten Pladsen er særskilt
matrikuleret ell. ikke, har intet at sige. Dette
Forhold synes at være opkommet meget tidlig,
men er ikke omhandlet i de gl. Love, hvor
husmaðr betegner en Inderst ell. Lejeboer
baade paa Landet og i Byen. I
Lensregnskaberne nævnes H. ofte fra 1520-Aarene; midt i
18. Aarh. var H. blevet en Samfundsklasse,
som Regeringen fandt at burde tage sig af og
beskytte ved særlige Love. Den gældende
H.’s-Lov af 24. Septbr 1851 gaar ogsaa i stor
Udstrækning ud paa at beskytte H. mod
Overgreb fra Husbondens Side. Lejetiden skal for
H., som rydder og bygger i Udmarken
(Udmarks-H.), være hans og i Tilfælde hans
igenlevende Enkes Livstid, med Adgang for H. til
naar som helst at opsige Fæstet. H. paa Jord,
som er ryddet før (Indmarks-H.), kan leje paa
visse Aar ell. paa Opsigelse ogsaa fra
Husbondens Side; men ogsaa her kan Forholdet iflg.
L. lettelig gaa over til Livsfæste. Vederlaget
bestaar gerne i en Indfæstningssum ved
Tiltrædelsen samt en aarlig Afgift og i Reglen
nogen Arbejdspligt. Denne sidste var før L.
1851 helt ubegrænset. Baade H. og hans Hustru
kunde paatage sig at arbejde paa Gaarden
naar som helst efter Tilsigelse og for en
kontraktsmæssig bestemt Dagløn, altsaa om det var
hver eneste Arbejdsdag i hele Aaret. Nu kan
Konen ikke paalægges ell. paatage sig
Arbejdspligt. Videre skal en Indmarks-H. have mindst
een, en Udmarks-H. mindst to Dage fri i hver
Uge. I mange Distrikter er Arbejdspligten

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 21:41:13 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/11/0933.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free