Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Husspildevandsledninger - Hussvale - Hussvamp
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
formet som en Nedløbsbrønd, men med tæt
Dæksel, hvis den ikke samtidig skal tjene som
Nedløbsbrønd. Afløbet føres ind i Brønden
under dennes Dæksel og gennem dens Vandlaas
videre til Grundledningerne. Paa lgn. Maade
som en Nedløbsbrønd kan ogsaa et
lavtliggende Vandkloset sættes i direkte Forbindelse med
Grundledningerne. Højere liggende
Receptorer i en Bygning som Vandklosetter,
Udslagningskummer, Pissoirkummer,
Gulvafløbsreceptorer i Etager, Badekar, Bidets,
Køkkenvaske, Haandvaske o. s. v. sættes — eventuelt
gennem Sideledninger — i Forbindelse med
Ejendommens Faldrør. Afløbsrør fra Badekar,
Haandvaske og Pissoirkummer kan man dog
undertiden, naar de er korte, lade udmunde
aabent over Gulvafløbsreceptorer, saa at de
kun indirekte sættes i Forbindelse med
Faldrør. Mellem en Receptors Aabning mod vedk.
Lokale og dens Afløb anbringes en Vandlaas,
der, som f. Eks. paa Vandklosetter, kan være
en Del af selve Receptoren, men i alt Fald bør
anbringes umiddelbart ved denne. En saadan
Vandlaas bør i Alm. ventileres (se
Vandlaas), Ventilationsledningen — af Bly eller
Støbejern — føres til Faldrøret over dettes
øverste Tilløb, og Faldrøret selv føres op over
Bygningens Tag og er aabent foroven.
Forneden sættes Faldrøret med Benyttelse af et
bøjet Rør i Forbindelse med Ejendommens
Grundledninger, undertiden dog saaledes, at
Afløbet fra det først passerer en særlig
Receptor. Det sidste er navnlig Tilfældet, naar
Faldrørets Afløb indeholder en større Mængde
faste Stoffer, som man af Frygt for
Ledningsforstoppelse ell. af andre Grunde ikke ønsker
tilført Ejendommens Grundledninger og de
Ledninger, hvortil Grundledningerne fører. Som
en saadan særlig Receptor kan tjene en Brønd,
formet som en Nedløbsbrønd, under hvis
Dæksel Faldrøret udmunder, og hvis Slamkiste
tilbageholder de tungere, faste Stoffer, medens
det afklarede Afløb gennem Brøndens
Vandlaas føres til Grundledningerne.
»Mellemreceptoren«, behøver naturligvis ikke altid at
anbringes lige ved Faldrørets Fod, den kan ofte
indskydes paa et passende Sted i den fra
Faldrøret førende Grundledning. Mellemreceptorer
anvendes hyppig for Faldrør fra Køkkenvaske
og fra Gulvafløbsreceptorer, hvilke sidste,
ogsaa naar de anbringes i en Bygnings højere
liggende Etager, konstrueres i Lighed med
lavtliggende Gulvafløbsreceptorer. Faldrør fra
Vandklosetter føres direkte til
Grundledningerne; man har dog i tidligere Tid ofte indskudt
en lidt særlig formet Vandlaas, en
»Interceptor« i Nærheden af et saadant Faldrørs Fod;
men denne Ordning er nu i Alm. forladt. En
betydelig Fare for Forstoppelse af en
Ejendoms Grundledninger — mulig ogsaa af vedk.
Gadekloak — frembyder det fra visse
industrielle Virksomheder og fra større Køkkener
afiøbende, i det varme Spildevand emulgerede
Fedt. I Forbindelse med de paagældende
Receptorer (Køkkenvaske o. s. v.) ell. i Nærheden
af Foden af vedk. Faldrør anbringes derfor
ofte en »Fedtsamler«, en Beholder med
Slamkiste, hvorigennem Afløbet fra Receptoren
passerer med ringe Hastighed og afkøles saa
meget, at det indeholdte Fedt stiger til Vejrs og
stivner til et fast Lag, der med Mellemrum
kan optages. Som Receptor for et Tagnedløb
kan man opfatte Husets Tagrende, der dog
sjældent henregnes til H. Tagnedløb kan
forneden udmunde aabent — over en Rendesten
ell. en Nedløbsbrønds Rist —, men føres dog
ofte, ligesom visse Faldrør, til en Brønd,
formet som en Nedløbsbrønd, saaledes at
Tagnedløbet føres ind i Brønden under dens
Dæksel, der efter Omstændighederne kan være en
Rist ell. være tæt.
Hvor en Ejendoms Stikledning fører til en
Gadekloak, har man i tidligere Tid ofte
indskudt en Interceptor mellem Stikledningen og
de paa selve Ejendommen liggende
Grundledninger; men Benyttelsen af en saadan
»Hovedvandlaas« for en Ejendom er nu alm. forladt.
(Litt.: Gerhard, Drainage and sewerage
of dwellings [New York]; »Handbuch der
Architektur«, III Del, 5. Bd [Darmstadt];
»Regulativ for Afløb fra Ejendomme i Kbhvn«
[Kbhvn]).
Fr. V. M.
Hussvale, se Svaler.
Hussvamp (Merulius lacrymans Schum.),
en til Aaresvamp (s. d.) hørende Art, hvis
Mycelium især lever i Tømmer, af hvilket det
drager Næring, og som det til sidst ganske
ødelægger. Slægten Merulius Hall. har et fladt
udbredt Frugtlegeme (dog undertiden med fri
Rand) med Hymeniet (Sporelejet) udbredt paa
den fri Side, der er udstyret med grenede,
netformet forbundne Folder. Hos H. er
Frugtlegemet stedse fladt udbredt, fra nogle faa cm
til 1 m langt, i fugtig Tilstand svampet-kødet
(i tør Tilstand læderagtigt),
okkerfarvet-rustbrunt, med opsvulmet, bomuldsagtig, hvid ell.
rødlig Rand. Paa Frugtlegemet udskilles ofte
Vand i store, gullige Draaber, af hvilken Grund
H. ogsaa er blevet kaldt »Taaresvamp«. Som
det synes, er H. udelukkende Raadsvamp, idet
den kun lever i og af dødt Ved; i det fri, i
Skoven, er H. sjælden set; men saa meget
desto hyppigere optræder den i Tømmeret i
Bygninger; kan endvidere træffes i Træværket
i Skibe, Bolværker, Broer o. l. St. H. kræver
en vis Fugtighed og trives bedst, hvor der er
stiliestaaende, fugtig Luft, saaledes i Kældere,
bag Paneler og Møbler, under Gulve; herfra
kan den endog vokse op i Møbler. Naar
Myceliet i kortere ell. længere Tid har bredt sig
i Veddet og er blevet tilstrækkelig kraftigt,
begynder det at trænge frem til Overfladen, hvor
det først viser sig som smaa, hvide,
bomuldsagtige Puder ell. som et uregelmæssig
begrænset, filtet Lag, hvori der ses tydelig
strengformede Partier; dette Luftmycelium breder sig
mere og mere og danner til sidst store, ofte
slimede, sølvglinsende, askegraa Pletter med
tyk, ofte rødlig farvet Rand; ligesom
Frugtlegemet udskiller det ofte Vand i store, gullige
Draaber. Fra Tømmeret kan Luftmyceliet
brede sig ud over og i Jorden og Murværket; de
strengformede, fastere Partier kan trænge
igennem fine Revner og Huller; derved bliver
Svampen i Stand til at brede sig fra Rum til
Rum, fra Etage til Etage, fra Hus til Hus. Naar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
